Danmarks nye nitrat-bombe

Organisationen Bæredygtigt Landbrug fremlagde mandag overbevisende dokumentation for, at danske ministre og embedsmænd bevidst har fejlinformeret EU om nitratforurening af grundvandet.

Denne nye tvist er bemærkelsesværdig.

Den handler om langt større mængder nitrat end de få tusinde ton, der for et år siden bevirkede, at Eva Kjer Hansen (V) blev fyret som minister.

Københavner-medier udeblev

Så galt går det næppe for efterfølgeren Esben Lunde Larsen (V).

Det er nemlig ingen hemmelighed, at københavnske medier anser Bæredygtigt Landbrug for at manipulere.

Københavnermedierne er ofte forudindtagede, og JP/Politiken, DR, Berlingske og Information fravalgte på bemærkelsesværdig vis at rapportere om Bæredygtigt Landbrugs pressemøde.

De får så en ny chance for at lave fair nyhedsprioritering, når bøndernes retssag mod staten starter.

Rygende nitrat-pistol

På pressemødet i Fredericia lagde foreningsformand Flemming Fuglede Jørgensen ud med at beskrive de seneste afsløringer som ”en rygende pistol”.

Og ganske rigtigt blev der fremlagt vægtig dokumentation for, at flere regeringer og embedsmænd bevidst har efterladt EU-Kommissionen med et fejlagtigt og stærkt negativt indtryk af grundvandets tilstand.

Hvorefter EU’s regler er blevet benyttet som begrundelse for diverse indgreb mod danske bønders brug af gødning.

I 2016 fortalte Lunde Larsen (V) og hans embedsmænd således til EU, at 20 procent af det danske grundvand har et nitratindhold over EU’s grænse på 50 mg/ liter.

Dette rodfæstede sig i EU-Kommissionen, selvom et mere retvisende tal snarere ligger mellem 1 og 4 procent. Derfor beskylder bønderne Miljø- og Fødevareministeriet for ”bevidst at lede efter steder, hvor der er høje nitratværdier”.

Som en graverende faktor advarede Bæredygtigt Landbrug om risikoen for fejl allerede inden den seneste indberetning i 2016. Forgæves.

Kategorisk modsvar fra ministeren

På en overraskende kategorisk måde afviser ministeren og miljøembedsmændene at have gjort noget galt (med kategoriske benægtelser starter mangen en politisk skandale).

”Der er ikke indrapporteret forkerte data om nitratindholdet i grundvand,” sagde Lunde Larsen til Effektivt Landbrug 4. februar 2017.

Mads Leth-Pedersen fra Styrelsen for Vand og Naturforvaltning gik skridtet videre og sagde, ”det er forkert, når Bæredygtigt Landbrug påstår, at reguleringen er baseret på indberetning af misvisende tal til EU.”

Forkert og misvisende?

På den ene side kan danske miljøembedsmænd sagtens finde enorme nitratforekomster, hvis de måler i jordoverfladen, alt mens de går lige bag en gyllespreder.

På den anden side ville en grundvandsmålestation 200 meter nede i jorden næppe finde nitrat overhovedet.

Hvad EU forventer

Nitratdirektivet fra 1991 er blot en af flere indbyrdes overlappende EU-love. Heri omtales for eksempel ”prøveudtagningssteder, som er repræsentative for medlemsstaternes grundvandsførende lag”. [1]

Bedømt på den formulering kan statens forsvarsadvokater få nogle trælse dage i byretten.

Oven i købet glæder Bæredygtigt Landbrug sig til at bruge embedsværkets egne udtalelser – imod embedsværket.

Det har bondeorganisationen før gjort med held og dygtighed.

Det ligner EU ”classic”

Som i så mange andre sager giver EU-direktivet i sig selv ingen utvetydig definition af, hvordan prøvetagningen skal foregå.

Desuden rummer nitratdirektivet både kattelemme og nødudgange, som de enkelte lande har kunnet bruge med deraf følgende risiko for konkurrenceforvridning.

Og spørgsmålet om landbrugets konkurrencedygtighed er værd at sætte i fokus.

I denne type sager beskyldes danske embedsmænd ofte for at spille duks, hvorimod embedsmænd i andre EU-lande undertiden udviser større lempelighed.

[1] Kilde: Direktiv 91/676/EF. Ordet ”repræsentativ” er fremhævet af denne blogs forfatter.