Aktiv vs passiv i 2016: mine erfaringer

Jeg styrer et porteføljeunivers for mine kunder, hvor porteføljerne opbygges af investeringsfonde. Mine porteføljer er anlagt som robuste investeringsstrategier, der er velegnede til private investorer, og som er designede til at opsamle langsigtede finansielle risikopræmier. Jeg investerer derfor primært på det man kalder aktivklasseniveau, og jeg ser ikke mig selv som stockpicker. Der hvor jeg ”stock picker” er ved valget af aktivklasse, og ved valget af mine forvaltere.

Kunderne kan vælge mellem porteføljer opbygget enten af danske investeringsforeninger eller af ETF’er (børsnoterede udenlandske indeksfonde), og jeg har derfor i flere år haft udsigt til diskussionen om aktiv og passiv forvaltning fra første parket.

Når jeg gør regnestykket op for 2016, ser det således ud:

8 ud af 11 ETF’er slår benchmark

En ETF er en indeksfond, der følger en passiv investeringsstrategi. Som investor kan man i udgangspunktet forvente at få et markedsafkast minus fondens omkostninger. Disse omkostninger er typisk lave. Men en ETF kan modtage en renteindtægt ved at låne sine værdipapirer ud, hvilket også er normal praksis for en aktivt forvaltet fond. Hvis renteindtægten tilfalder fonden, kan afkastet blive bedre end markedsafkast fratrukket omkostningerne.

Således er resultatet for mine ETF-porteføljer i 2016, at blandt de 11 ETF’er jeg anvendte leverede otte af dem et bedre afkast end marked minus omkostninger, og fem af dem slog markedet  efter  omkostninger.

På tværs af alle mine ETF-porteføljer kostede det mig blot 0,06% at være investeret. 6 øre for at være investeret i tusindvis af aktier og obligationer fra hele verden, herunder emerging markets obligationer og aktiefaktorer. Not bad!

SKAT er i vejen

Passive fonde kritiseres hyppigt herhjemme for altid at underperforme markedet. Dette er altså ikke min erfaring. Tværtimod giver ETF’er mig en præcis og næsten gratis eksponering mod et eller flere markeder. Dertil kommer meget beskedne handelsomkostninger.

Desværre opfattes en ETF som en udenlandsk investeringsforening, og beskattes derfor hårdere end f.eks. en dansk aktiebaseret investeringsforening ved frie midler, ligesom ETF’er lagerbeskattes. Det har endnu ikke været muligt samle tilstrækkelig opmærksomhed omkring denne problemstilling blandt landets politikere, men håbet er som bekendt lysegrønt.

Dårligt år for aktive fonde

For mine aktivt forvaltede danske investeringsforeninger ser billedet således ud:

Jeg benytter mig af tre fonde, der investerer i globale aktier, hvoraf den ene sigter mod såkaldte stabile aktier. Min primære aktiefond leverede igen i 2016 et betragteligt merafkast efter omkostninger, og slog således sit referenceafkast med 4%-point. For de to øvrige fonde var resultaterne noget ringere: Den ene endte hele 16%-point efter markedet (og i minus for året), hvilket er et tab man kan betvivl om kan hentes ind igen, mens den anden sluttede godt 8%-point bagefter. Oven i dette sluttede også min danske aktiefond efter flere års meget stærk performance efter markedet. På obligationssiden endte halvdelen foran og halvdelen bagefter.

I gennemsnit tabte mine fonde næsten 4%-point i forhold til deres markedsafkast sidste år, og vægtet på tværs af mine porteføljer tabte de 1,2%-point. Hvad værre er, så blev resultatet sidste år så dårligt, at jeg nu står tilbage med et negativt merafkast over de seneste tre år.

Er aktiv forvaltning pengene værd?

I modsætning til da jeg skrev en tilsvarende kommentar for 2015 (se her), så er resultatet altså at den aktive forvaltning har været en omkostning for mig på tværs af mine porteføljer på både 1 og 3 års sigt. Jeg er uafhængig i mit forvaltervalg, og jeg bruger en del tid på at sammensætte et rimeligt hold til mine porteføljer. Man kan anklage mig for at være dårlig til dette, men som minimum må man acceptere, at den aktive forvaltning også bør ses som en risikofaktor i ens investeringsstrategi. Sammenlignet med mine ETF-porteføljer så er resultatet nu, at disse har leveret bedre afkast de seneste tre år.

Det er ikke underligt at passive indeksfonde vinder frem over det meste af verden.