Spørg ikke Google - Spørg mig

Ordene er ikke mine. Opfordringen stod på en menneskehøj papfigur på mit lokale bibliotek. Jeg blev faktisk bekymret og harm. Jeg så nemlig et kæmpe ledelsessvigt af medarbejdere. Faglig kamp handler i dag ikke om retten til at være mod, men mulighed for at være med.

Folk er modstandere af forandring, hører jeg så ofte. Jeg er ikke enig. Vi mennesker er grundlæggende indstillet på forandring. Under forudsætning af, at vi forstår nødvendigheden og har mulighed for at arbejde med at tilpasse os det nye.

Derfor bliver jeg både bekymret og harm over se en stor papfigur af en (i øvrigt karikeret) bibliotekar, som opfordrer bibliotekets brugere til at kontakte biblioteksvagten frem for at google.

Hvem bevilliger dog penge til at opretholde en illusion hos de medarbejdere, der er så dybt afhængige af følge den faglige udvikling? Hvorfor tillader faglige organisationer dog denne udstilling af kollektiv afmagt over for udvikling i teknologi og brugeradfærd? Papfiguren signalerer det stik modsatte af, hvad medarbejdere har behov for, hvis de skal sikre deres jobs og faglighed.

Tænk, hvis ledelsen i Unibank og Landmandsbanken i midt-firserne havde tilladt opstilling af en papfigur i bankfilialerne med budskabet: ’Brug ikke Dankortet. Stå i kø til kassen efter fedtede kontanter’. Jamen, som om...!

Nej, det er et kæmpe ledelsessvigt ikke at sikre konstant og kollektiv faglig indsigt i teknologisk udvikling og ændringer i brugeradfærd. Ledere er i så fald med-ansvarlige for modstand mod udvikling på arbejdspladsen, og de faglige organisationer har et medansvar for ikke at kæmpe den rette kamp.

Kæmp med, ikke mod

Fakta er, at vi alle bruger Google og andre søgemaskiner. På et splitsekund får vi adgang til ufattelige mængder information, der er nøje udvalgt til netop hver enkelt af os. Der sørger algoritmer nemlig for. Avanceret matematik, der skræddersyer resultater ud fra vores færden på nettet.

Et kvantespring i informationssøgning. Derfor oplever bibliotekarer naturligvis drastisk fald i efterspørgslen, for det er både hurtigere og giver med sikkerhed resultater, når vi selv søger information.

At kæmpe imod er forgæves. En ledelse kan ikke beskytte sine medarbejdere. Fagforeninger kan højst forsinke konsekvenserne, men ikke forhindre. Kampen skal handle om retten til at være med i udviklingen.

Vor tids typografer?

Er bibliotekarer vores tids typografer? Dem, der bliver overflødige af den teknologiske udvikling. Det kan ikke udelukkes. Sandsynligheden øges, hvis man dagligt går op og ned af en papfigur, der hepper på en illusion om, at kunderne kan overtales til at skrue tiden tilbage til ’før-Google’.

Men det er ikke givet, at bibliotekarer bliver overflødige. Det ville da være paradoksalt, at netop denne faglighed bliver overflødig i en tid, hvor samfundet oplever en eksplosion i udbud og efterspørgsel på information og behov for kvalitetssikring af viden. Bibliotekarer jo uomtvisteligt ekspertise her.

Et fags skæbne afhænger af, om udøvere magter at redefinere arbejdsmetoder og udvikle nye services på grundlag af fagligheden. Det gælder for bibliotekarer og for mange andre faggrupper, hvor teknologisk udvikling og brugeradfærd på få år har ændret arbejdsopgaverne.

Men den faglige udvikling kan den enkelte medarbejder kun bidrage til og arbejde med, hvis rammerne er på plads, og  der er kollektiv forståelse af nødvendig forandring.  

Derfor bliver jeg harm over så destruktivt et forsøg på at fastholde fortiden. Det efterlader fagets medarbejdere i en håbløs faglig situation, der kan sætte dem ud af spillet på sigt. En helt anden arbejdskamp end det historiske fokus på løn og frihed. Fagforeninger har masser af plads til at komme på banen her.

Tænk, hvis de tror på pap-figuren!

Ledelsen kan næppe være overraskede, hvis nogle medarbejdere opfatter, at papfiguren legitimerer modstand mod de forandringer, som jo uvægerligt kommer.

Jeg opfordrer til protest mod illusionen om at kunne skrue tiden tilbage. Ingen kan stoppe teknologisk udvikling. Men alle bør have mulighed for at få indsigt i og indflydelse på at dygtiggøre sig fagligt for at kunne arbejde i denne udvikling. Det handler den faglige kamp om i dag.

Faglig udvikling forudsætter solid indsigt i teknologi og samfundsudviklingen. I dette tilfælde indebærer det blandt andet erkendelse af, at vi alle har højere uddannelsesniveau og derfor ikke har brug for samme bibliotekarhjælp som Maren i Kæret for 25 år siden. Og at vi elsker Google, som er kommet for at blive.

Derfor hepper jeg på, at bibliotekarer stiller krav om at blive involveret i faglig udvikling og kræver de nødvendige kompetencer til arbejde med denne udvikling.

Det gælder sådan set for alle faggrupper. Der er en Google i vente til os alle. Og det bliver vanvittigt spændende og konstruktivt. Under forudsætning af, at vi er kvalificerede til at bidrage til denne faglige udvikling, og ledelsen skaber rammerne.  Gerne i samarbejde med de faglige organisationer, der har masser af plads til at komme på banen.