Samarbejde staves F, L, O, K

Hvis du ser dig selv som leder af individer, du synes skal performe individuelt og i tæt konkurrence med kolleger, så har du set galt. Medarbejdere præsterer nemlig bedst i flok, og når nogle bestemte kriterier for samarbejde er tilstede.

Kriterierne er:

• Retfærdige arbejdsfordelinger, hvor ingen medarbejdere belastes mere end andre
• Fair og kollektive belønning og bonus, hvor ingen forfordeles frem for andre
• Inkludering i form af koordinering af roller – det vil sige, at alle har en synliggjort betydning
• Ledere, der ikke placerer skyld på sine medarbejdere, men i stedet tager ansvaret, når det er der
• Opsætning af flere kollektive og færre individuelle mål

Jeg er ikke færdig endnu.

• Kendskab til hinandens opgaver i flokken
• Ledere, der udviser mod til at gå forrest med alt det farlige, risikable og svære – altså tydeligt viser, at de passer på deres flok
• Ærlige og tydelige udmeldinger, hvor ord og handling stemmer overens, så flokken ikke bliver usikker.

Mennesket er en vi-, og ikke en jeg-art

At vi mennesker ofte bliver sat i forbindelse med aber, er der mange, der ikke rigtig bryder sig om. Men faktum er det, at mennesket er meget nært beslægtet med især chimpanserne. Og at vi som dem er ubetinget flokdyr. Vi overlever som art, fordi vi er empatiske og søger støtte, selskab og sympati fra andre. Vi trives, når vi er sammen med andre, og føler os dårligt tilpas alene.

Vi kan kort og godt ikke leve uden store sociale netværk af venner, familie og kolleger. Vi vil vælges, accepteres og anerkendes. For at sikre os opmærksomhed benytter vi en slags kemisk gps, der gearer os til at opsøge andre og indgå i fællesskaber.

Hvordan matcher dette nedarvede behov hos mennesket ind i det moderne arbejdsliv, som det er skruet sammen i dag?

Dårligt.

HR-funktionen har dyrket det forkerte

Mange ledere læner sig af flere gode grunde i dag op ad en intern HR-funktion, hvis rolle hidtil blandt andet har været at støtte lederne med personaleledelse. Ledere og HR-folk har sammen abonneret på sandheden om, at frie selvstændige medarbejdere, der inviteres til at præstere alene, yder deres maksimale. Ud af det er der kommet mange gode og fleksible måder at arbejde på. Men konstellationen har desværre også bragt virksomheder i en situation, hvor lederne har:

• Givet den individuelle udviklingsmani for stort fokus
• Troet, at de kunne indkassere gevinsterne fra det individuelle fokus i de formelle resultatmålingssystemer
• Mistet betydelig indtjening til virksomhedens ejere og aktionærer.

Ledere og HR-folk bør fremover opruste med kompetencer, der fremmer koordination af samarbejde, og som samtidig sikrer implementering af det, man som organisation er sat i verden for.

Ignorer man, at flokdyr ikke kan skabe kapital, hvis der ikke er taget hensyn til det sociale, er man på vej ud over kanten. Og tro mig, når jeg nu siger, at mange følger med i faldet.