Vi skal sikre revolutionen
Vi skal ikke være "maskinstormere", men vi skal vise empati over for, at nogen er fristet til at blive det.
Hvorfor et disruptionråd?
Der var møde i Disruptionrådet forleden; på Marienborg og med statsministeren i spidsen. I det nye regeringsprogram indgår det at nedsætte et disruptionråd, der skal analysere udfordringerne i forbindelse med den fjerde industrielle revolution; ikke mindst på arbejdsmarkedet. Det er der rigtig gode grunde til.
Essensen i Disruptionrådets arbejde er, at den teknologiske udvikling og globaliseringen skal komme alle danskere til gode. Det er nemlig ikke givet på forhånd. Mange vil, hvis vi ikke sætter ind over for det, blive tabere som følge af udviklingen; og endnu flere vil føle, at de er det.
Nu er det ikke sådan, at jeg er ”maskinstormer”. Tværtimod finder jeg det vigtigt, at Danmark er i frontlinjen, når det gælder investeringer i ny teknologi. Det vinder vi på. Og det er afgørende, hvis vi fortsat vil være et af de rigeste lande i verden.
Hvad er problemet?
Hvorfor så problematisere det? Hvorfor nedsætte et disruptionråd? Er det ikke bare om at komme derudaf? Her er to hensyn, der er afgørende.
For det første hensynet til de mennesker, som vil miste deres arbejde som følge af den fjerde industrielle revolution uden at kunne få et andet, hvis vi ikke træffer de nødvendige foranstaltninger. Hertil vil mange mene, at der altid har været teknologiske spring i udviklingen, og i sidste ende har det medført mere vækst og velstand – og dermed jobs. Og det er jo rigtigt.
Men i dag går udviklingen hurtigere end nogensinde, og det er stærkt tvivlsomt, om nye jobs kan oprettes i samme tempo, som de gamle forsvinder. Og under alle omstændigheder kræver det uddannelse og omskoling. Mange uddannelser vil muligvis være forældede om få år. I parentes bemærket gør det ikke den udfordring mindre, at et bredt flertal i Folketinget netop har besluttet at begrænse mulighederne for at tage to uddannelser.
Man kan også frygte, at en stigende digitalisering og anvendelse af robotter vil føre til en stadig mere ulige fordeling af velstanden, fordi der kan skabes højere overskud med færre medarbejdere, så vinderne bliver aktionærerne, og taberne bliver de, som har mistet deres job.
For det andet er der hensynet til at sikre, at den fjerde industrielle revolution også kommer til at ske i Danmark. For vi skal som sagt den vej for at sikre vores velstand. Vi skal være med i første række på digitalisering og globalisering. Men hvis stadig flere føler sig hægtet af den udvikling og ser sig selv som tabere i den sammenhæng, så fører det til øget populisme og modstand mod ethvert fremskridt.
Det er med andre ord sådan, at vil man sikre Danmarks plads i digitaliseringen og globaliseringen, så må man også vise empati over for de, som ikke kan se fordelene – eller rent faktisk ikke får andel i dem.
Hverdagseksempler
Der er masser af hverdagseksempler på, at digitaliseringen hægter folk af uden at det havde været nødvendigt. Det bidrager til at skabe animositet mod udviklingen. Lad mig bare nævne to eksempler:
Forleden var jeg til kaffe hos nogle mennesker, som er i 70-erne og ikke har PC eller lignende og absolut ikke har adgang til nettet. De ville så gerne have en busplan, men ingen steder hverken i bussen, på stationen, biblioteket eller andre steder, kunne man skaffe det. De bliver henvist til nettet. Nu er vi så nogen, som har den adgang, så de skal nok få en busplan. Men det er en rigtig dårlig service, der bidrager til modstand mod digitaliseringen.
Et andet eksempel, som er fra min egen og alle andres hverdag, er de utallige no-respond-mails, man efterhånden får fra myndigheder, teleselskaber m.v. Der står noget, man ikke forstår, er uenig i eller på anden vis kræver en respons, men den kan man ikke komme til at give. Man kan måske ringe til et nummer, hvor der er alenlange ventetider, og man bliver kastet fra den ene til den anden, så man ofte til sidst helt opgiver. Også det er et eksempel på rigtig dårlig service som følge af digitale automatiserede systemer.
Til gavn for alle
Der er med andre ord brug for at udvikle samfundet, så digitalisering og globalisering kommer alle til gode og bidrager til at styrke både kvalitet og velstand for alle mennesker. Her kommer Disruptionrådet ind i billedet. Det skal sikre, at revolutionen bliver til noget, og kommer os alle til gavn.
- Adam Estrup
- Alexandra Krautwald
- Anne E. Jensen
- Anne H. Steffensen
- Annette Franck
- Bo Bejstrup Christensen
- Bo Overvad
- Britta Schall Holberg
- Carl Holst
- Carsten Boldt
- Caspar Rose
- Casper Hunnerup Dahl
- Cecilia Lonning-Skovgaard
- Christian Engelsen
- David Munk-Bogballe
- Eelco van Heel
- Eric Ziengs
- Erik Høgh-Sørensen
- Esther Dora Rado
- Frank Lansner
- Gitte Winther Bruhn
- Hans Fogtdal
- Helge J. Pedersen
- Henriette Kinnunen
- Henrik Franck
- Henrik Funder
- Imran Rashid
- Jan Al-Erhayem
- Jan Bau
- Jens Balle
- Jens Ole Pedersen
- Jesper Boelskifte
- Johan Hygum Hillers
- Kaj Høivang
- Karim Ben M'Barek
- Karl Iver Dahl-Madsen
- Katerina Pitzner
- Keld Zornig
- Kersi F. Porbunderwalla
- Kim Ege Møller
- Kim Pedersen
- Kim Rud-Petersen
- Klaus Lund
- Knud Erik Andersen
- Kristian Hansen
- Lars Barfoed
- Lars Sander Matjeka
- Lars-Christian Brask
- Lasse Birk Olesen
- Line Rosenvinge
- Lisbet Røge Jensen
- Mads Lundby Hansen
- Martin Rasmussen
- Mette de Fine Licht
- Mette Mikkelsen
- Michael Stausholm
- Michael Winther Rasmussen
- Michael Winther Rasmussen
- Mikkel Grene
- Mikkel Krogsholm
- Mikkel Kruse
- Morten Sehested Münster
- Nikolaj Stenberg
- Nils Thygesen
- Per Hansen
- Richard Quest
- Rune Wagenitz Sørensen
- Steen Bech Andersen
- Steen Thomsen
- Steffen Hedebrandt
- Stina Vrang Elias
- Susanne Møllegaard
- Susanne Møllegaard
- Teis Knuthsen
- Thomas Harr
- Tim Vang
- Tobias Lau
- Torben Tolst
- Torsten Grunwald
- Tove Holm-Larsen
- Ulrik Heilmann
- Yasmin Abdel-Hak
Få Lars indlæg