Toplederne fløj højt og faldt dybt i 2016

Som året lakker mod enden, har jeg besluttet mig for at gøre lidt status over, hvad der optog os mest i 2016. Og lige præcis topledere har fyldt meget i erhvervspressen - nærmere deres "rises og falls" - og det har jeg set nærmere på i en undersøgelse. 

Det meste, som drejer sig om penge, sex og magt kan rydde forsider. I erhvervspressen fylder sex-delen mindre, mens penge - økonomi og finans - og magt - især dem, der har den, altså topledere, bestyrelseskonger og ministre - deres gøren og laden får os stadig godt op af stolen. 

Topledersladder, kan man kalde det. Og virksomhedssladder. 

Der er også rigtig meget af den - ikke bare gør netmedierne både upload- og responstiden lidt kortere, og dels har der også været ufatteligt meget grundlag for sladder (ok, nødvendig, men dramatisk information): Turbulens, kriser, konkurser, ekstremt store ansvarssager, skattesvigssager, mistillidssager og rigtig meget mere. Og det er en af grundende til, at vi også har set, at der har været gang i svingdørene på ledelsesgangene - hængt ud, smidt ud og draget til ansvar har fyldt i offentligheden. Nok til at male frygten i øjnene på de fleste, der i denne tid får videregivet en fane. 

Ikke kun skandaler giver fyringer

Det er dog ikke kun, når ting går galt, at toplederne bliver kastet for løverne. Shortcomings eller en ændring i strategi, som kræver andre kompetencer, har også krævet sine ofre, og problemet for de uheldige implicerede er, at de til offentlig spot og spe ryger ud. Og hvem vil så have det forsuttede bolche, kan de og vi måske spørge os selv? Her oplever jeg faktisk i højere grad, at vi skal se det som en tendens, hvor man på lige for som i bestyrelser også i stigende grad i fremtiden vil bytte ledere ud, alt efter, hvilke kompetencer, der er behov for i en periode. 

Det skaber lidt et dilemma, at det både er vigtigt for os at vide detaljer, så vi kender forskel på, om det er det ene eller det andet, som bevirker, at lederen ryger - og samtidig vide, at for meget graven rundt også kan skabe en storm i et glas vand - og få toplederen til at fremstå unødvendigt dårligt i forhold til den givne situation. 

Hvordan har det påvirket toplederne?

I min virksomhed besluttede vi os for at undersøge, hvordan topledere har ændret og udviklet sig i forhold til de nye, mere offentlige forhold omkring deres lederskab samt i kølvandet på den turbulente tid, der lægger bag os og det ansvar, skandalerne har vist, man skal leve op til. 

Vi undersøgte 844 topledere på personlighed, logik og intelligens og sammenholdt med resultater fra undersøgelser for 10 år siden. Her identificerede vi så 36 karakteristika ved topledere i 2016, som adskiller dem fra andre, og hvor de har rykket sig i forhold til sig selv. 

Det positive

Der var dels en række områder, hvor vi kunne se, at topledere - som klassisk - adskiller sig fra andre mennesker. De har et energiniveau og en ambitiøs tilgang samt et konkurrencegen, der pacer dem fremad. De vil gerne hurtigt videre til næste punkt, så der kan blive eksekveret, så de er ikke så glade for at dvæle ved detaljerne. Dette er ikke særlig tankevækkende. 

Dejligt er det til gengæld at erfare, at topledere har fået mere karisma, flere ambitioner og en højere stressterskel. Motivation og robusthed fejler heller ikke noget, og IQ’en har fået et lille nyk opad. Det er jo godt!

Det interessante

Men det, som til gengæld var lidt overraskende og interessant at se, det er, at selvom markedet er blevet mere volatilt, så er toplederne blevet endnu mere risikovillige, end de var for 10 år siden. Og samtidig træffer de beslutninger endnu hurtigere og på endnu mindre grundlag, gerne mavefornemmelsen, og ofte med det som konsekvens, at resultatet bliver ukorrekt. Er det et produkt af et omskifteligt marked, hvor alt skal gå så hurtigt i dag? 

Endvidere, så er den realistiske selvvurdering rykket betydeligt. Topledere i dag har en forringet evne til at vurdere egne kompetencer og præstationsevner. Og det er blandt andet her, det bliver relevant at vurdere, hvad konsekvensen er. 

Wake up!

Der synes, at være en arrogance over for de farer, der lurer i dag. Måske det altså ikke blot er de udefra kommende påvirkninger, der gør, at der er gang i svingdørene, måske bidrager ens opfattelse og hang til at lytte mere på egen mavefornemmelse, tage mange risici og overvurdere sine egne og organisationens evner også til at bestyrke tendensen. Dette er stof til eftertanke - og måske til selvransagelse over jul og nytår.

Hav en rigtig dejlig uge

Torben Tolstøj