Min årets pris går til denne virksomhed

”Simpelthen fordi der ikke går særlig mange beundringsværdige på dusinet. Og fordi mange virksomheder har en betydelig plet et eller andet sted i deres forretningsmodel. Og fordi flere og flere ledelsesmetoder må betegnes som deciderede utroværdige”, svarer jeg på spørgsmålet om, hvorfor jeg kun sjældent publicerer rosende indlæg om dansk erhvervsliv.

Virkeligheden er jo desværre den, at jeg i min daglige nyhedsstrøm oftere og oftere kan læse om tilfælde omhandlende Tys-tys kilden, der med sine sammensvorne nu er idømt fængselsstraf for at have videregivet personfølsomme oplysninger. Jeg får viden om Jacob Scharf, der udgiver en bog om sin tid i PET uden at have fået forhåndsgodkendt historien forinden. Jeg bekendtgøres med Hay direktøren, der blev idømt et år og tre måneders fængsel for 31 forhold af bedrageri, underslæb, mandatsvig og dokumentfalsk. Til listen kan lægges Brøndby IF´s ledelse, der beskyldes for at have handlet økonomisk uansvarligt, Dansk Folkepartis fusk med EU midler, skandalesagen i OW Bunker, TDC’s masseovervågning, Probanas brug af dækavne og falske profiler, Nordea og deres Panama Papers, selskabstømninger, skattefiduser samt bestikkelse af embedsmænd i det offentlige. For da ikke at tale om Lars Løkke Rasmussens private indkøb for skatteborgernes penge, Volentas virksomheden der tilsyneladende foregav at have foretaget investeringer, der aldrig har fundet sted, og det offentlige arbejdsliv, hvor medarbejdere dagligt rammes af stress og mødes af ledere, der ikke ønsker at høre kritik af systemet.

Bevæger jeg mig væk fra mediernes gavmilde uddeling af skræmmeeksempler og ud i den virkelige verden, hvor jeg til daglig har min gang i forskellige virksomheder, så møder jeg mennesker, hvis hverdag er blevet til noget, der mest af alt ligner en performancepsykose, et vækstvanvid og ét stort målebarometer til registrering af menneskers indsatser og resultater. Efterdønningerne af finanskrisen har tilsammen med et intenst nedskæringssyndrom og et øget fokus på profit til aktionærer, ejere og kapitalfonde sat os alle i en situation, hvor det på den ene eller anden måde, er utrygt at gå på arbejde.

Jeg er ked af statistikken, som den udvikler sig.

Men…

En omfattende researchfase samt samtaler med ledere og medarbejdere, afsluttet med et antropologisk studie i to store møbelvarehuse har gjort positivt indtryk på mig i 2016.

Forbilledlige IKEA

Der er alle de andre.

Og så er der enkle, sparsommelige, ansvarlige, helhedsorienterede, miljøbevidste, mangfoldige, bæredygtige, omsætnings- og indtjenings accelererende, social ansvarlige IKEA, der med sine 340 varehuse i 28 lande og med sine årligt 783 millioner besøgende med en samlet 2016 omsætning på EUR 34,2 billioner, der (stadig) driver sin forretning ud fra et ærligt og dybfølt ønske om at skabe en bedre hverdag for de mange mennesker i verden.   

Jeg har stillet skarpt på den danske del af forretningen, der med hjælp fra sine 2.500 medarbejdere genererer en 2016-årsomsætning på knap fire milliarder kroner, hvilket er virksomhedens hidtil bedste resultat.

Sådan udskiller de sig fra andre

Med en virksomhedskultur, der er så fasttømret, at selv en sprængladning næppe ville kunne splitte den ad, og et værdisæt der ikke har ændret sig siden, IKEA´s stifter Ingvar Kamprad i 1943 grundlagde sit kommende imperium, går virksomheden år på år sin sejrsgang i hele verden. Kunder fra alle steder på planeten Jorden vil have stigereoler, opbevaringskasser og samtalekøkkener leveret af møbelgiganten fra Nord. Med sin forståelse for den globale middelklasse, skaber IKEA imidlertid ikke kun glæde og nytteværdi for de mange kunder. Næ, IKEA’s egne ledere og medarbejdere synes at trives bedre og mere, end ansatte i de fleste andre virksomheder, jeg kender til.  

Succesen kan findes i 24 årsager, som jeg, hvis jeg var topdirektør, ville skynde mig at gøre efter i eget regi.

Så skulle den gode julestemning vist være hjemme.