Hvad virksomheder dør af
Det er højeste mode at lægge store og gamle organisationer i graven. Især hvis snakken går om disruption. Ja, hele brancher er dødsmærkede. Det fik jeg senest bekræftet ved Deloittes konference Digital Agenda. Jeg savner dokumentation. Dødsårsagen er måske noget andet og meget velkendt.
“Size is a disadvantage”, fastslog Jim Snabe. Han er tidligere CEO i SAP, - og fremhævede paradoksalt nok netop SAP’s størrelse i sin præsentation af egne bedrifter.
Fremtiden tilhører de små nye digital natives, fortalte Vice President Guillaume Bacuvier fra Google, (der jo i parentes bemærket også er en pænt stor organisation, som stolt præsenterer sin ”company history”). Digital native organisations er virksomheder, hvis forretning er grundlagt på digital udnyttelse af data.
Den accelererende teknologiske udvikling udfordrer og ændrer dokumenterbart forretningsbetingelser i stort set alle brancher og fag. Men jeg savner dokumentation for at dømme store organisationer ude til fordel for disruptive digital natives.
Information kills
Disruption sker af to årsager, mente Bacuvier fra Google: Vi oplever en eksplosion i data produktion. Vildt, hvad der sker på et internet minute.
Den eksplosion kan lade sig gøre, fordi omkostningerne ved data produktion er konstant faldende, fra distribution til ”processing” og ”storage”.
Det er lige præcist her, den etablerede verden bliver forstyrret, hørte jeg Bacuvier fortælle os. For på de betingelser kan alle nemlig være med:
”You don’t need infrastructure nor capital. You just need the business model to utilize data.”
Derfor ser vi de efterhånden så velkendte eksempler, som også Bacuvier præsenterede: Uber, der udfordrer det sovende taxa monopol og Netflix, der lagde Blockbuster ned.
Fremtiden tilhører virksomheder, der er grundlagt på data driven culture og forstår at udnytte disse data, var Bacuviers budskab, men her vil gamle organisationer tabe til digital native organisations. Hans råd lød derfor:
”Look for which information that can potentially kill your business”
200 år gammel nyhed
Hallo – Noget stemmer ikke! For +200 år siden blev hele brancher grundlagt på netop data driven cultures. Fortæl mig lige, at forsikring, bank og pension ikke har "data driven" forretningsmodeller. I århundreder har de levet godt af at processe data med stor præcision.
I pausen udfordrede jeg derfor Bacuvier på, at han kom med en flere hundrede år gammel nyhed. Vi nåede da også til en fælles anerkendelse af, at så håbløst var det ikke nødvendigvis at være stor og gammel. Men noget er i spil, for det er jo dokumenterbart, at etablerede forretningsmodeller bliver truet i disse år.
Hvad organisationer dør af
Jeg kan ikke se, at der er dokumentation for, at data eksplosion slår store eller gamle organisationer ihjel. Jeg tænker, at vi står over for en erkendelse af, at den er gal med vores ledelsesmodeller og beslutningsprocesser.
Det dødelige er, når beslutningstagere ikke er villige til at lære nyt om betingelserne for at være med. Altså, når topledere og eksperter nægter at anerkende, at erfaring kan være et kæmpe handicap for innovation. Når de ikke er ydmyge nok til at erkende, at udvikling ikke skabes gennem centraliserede beslutninger truffet af ledere med generalistkompetencer langt væk fra kunder, spidskompetencer og teknologi. Når de ikke vil acceptere, at udviklingshastigheden ikke længere er under store virksomheders kontrol, men drevet af teknologi og kundeadfærd. Hidtil har markedsdominans givet ret til ’serven’, alene fordi udvikling krævede ressourcer.
Pointen er, at udfordringen så næppe bare handler at være digital native. Det kunne handle om noget så velkendt som ydmyghed overfor at lære nyt. Om ledelsens evne til at skabe samarbejde om denne læring på tværs af fag, funktioner og positioner. Med andre ord alt det ’bløde’, som altid har udfordret os, når vi forandrer vores arbejdspladser, og som typisk er nedprioriteret i topledelsens fokus. Det dør organisationer af.
Alternativet til at blive aflivet som Blockbuster eller ydmyget som taxabranchen kunne være at tage denne udfordring alvorligt: Nu bliver det tydeligt, at en ledelse skal mestre konstant læring i organisationen – også deres egen.
- Adam Estrup
- Alexandra Krautwald
- Anne E. Jensen
- Anne H. Steffensen
- Annette Franck
- Bo Bejstrup Christensen
- Bo Overvad
- Britta Schall Holberg
- Carl Holst
- Carsten Boldt
- Caspar Rose
- Casper Hunnerup Dahl
- Cecilia Lonning-Skovgaard
- Christian Engelsen
- David Munk-Bogballe
- Eelco van Heel
- Eric Ziengs
- Erik Høgh-Sørensen
- Esther Dora Rado
- Frank Lansner
- Gitte Winther Bruhn
- Hans Fogtdal
- Helge J. Pedersen
- Henriette Kinnunen
- Henrik Franck
- Henrik Funder
- Imran Rashid
- Jan Al-Erhayem
- Jan Bau
- Jens Balle
- Jens Ole Pedersen
- Jesper Boelskifte
- Johan Hygum Hillers
- Kaj Høivang
- Karim Ben M'Barek
- Karl Iver Dahl-Madsen
- Katerina Pitzner
- Keld Zornig
- Kersi F. Porbunderwalla
- Kim Ege Møller
- Kim Pedersen
- Kim Rud-Petersen
- Klaus Lund
- Knud Erik Andersen
- Kristian Hansen
- Lars Barfoed
- Lars Sander Matjeka
- Lars-Christian Brask
- Lasse Birk Olesen
- Line Rosenvinge
- Lisbet Røge Jensen
- Mads Lundby Hansen
- Martin Rasmussen
- Mette de Fine Licht
- Mette Mikkelsen
- Michael Stausholm
- Michael Winther Rasmussen
- Michael Winther Rasmussen
- Mikkel Grene
- Mikkel Krogsholm
- Mikkel Kruse
- Morten Sehested Münster
- Nikolaj Stenberg
- Nils Thygesen
- Per Hansen
- Richard Quest
- Rune Wagenitz Sørensen
- Steen Bech Andersen
- Steen Thomsen
- Steffen Hedebrandt
- Stina Vrang Elias
- Susanne Møllegaard
- Susanne Møllegaard
- Teis Knuthsen
- Thomas Harr
- Tim Vang
- Tobias Lau
- Torben Tolst
- Torsten Grunwald
- Tove Holm-Larsen
- Ulrik Heilmann
- Yasmin Abdel-Hak

Få Annettes indlæg