Sig undskyld, undskyld, undskyld
Er Deres virksomhed røget lukt ind i en mediestorm, er det klogt at undertrykke et naturligt og stærkt behov for at søge retfærdighed og for at få sandheden frem. Derved risikerer man kun at gøre ondt værre.
Man skal holde hovedet koldt, og man skal for enhver pris bevare overblikket og forholde sig yderst rationelt. Medierne er som en alligator, der slynger sit bytte rundt og først holder op, når byttet ikke længere gør modstand eller bevæger sig.
Den situation er ikke meget ulig en mediestorm, som man selv- eller uforskyldt er havnet i. Det gælder om at spille død. Det mest effektive er ganske enkelt ikke at gøre for meget modstand, men hurtigst muligt beklage og sige undskyld.
Metoden er én af de allermest anvendelige redskaber i krisekommunikation - at beklage, sige undskyld. Jo før, desto bedre. Det vil minimere skaden. Men det betyder, at man skal undertrykke sin stolthed, og at man skal være klar til at se lidt stort på, om den beklagelse, som man sender ud, er berettiget eller sker efter et fair forlangende.
Der er formentlig masser af formildende nuancer og omstændigheder, men risikoen for, at man trækker mediestormen ud for længe til skade for virksomhedens omdømme skal tages i betragtning - og det er en risiko, der skal tages meget alvorligt. Der skal med andre ord være meget væsentlige principper, værdier eller andet på spil, hvis man alligevel vælger at løbe risikoen. Og er krisen selvforskyldt, skal man aldrig løbe risikoen.
Den amerikanske præsident, Barack Obama, har allerede ved flere lejligheder vist, at han mestrer denne særlige form for krisekommunikation. I betragtning af at enhver amerikansk præsident er udsat for en helt vanvittig medieeksponering, kan det ikke undgås, at der sker fejl, og at præsidentens dumheder bliver blæst op til enorme højder.
For Obama og hans dygtige stab af rådgivere og kommunikationseksperter er det ikke det afgørende at undgå præsidentielle fejl og uheldige udtalelser, for det vil ske på bekostning af evnen og viljen til at være offensiv. Skal man bruge for lang tid på at tænke sig om, inden præsidenten melder sine synspunkter ud, risikerer det at lamme handlekraften. I stedet står staben klar med et arsenal af redningsplaner til at hive op af skufferne, når præsidenten træder ved siden af. Og som overskrift på væsentlige dele af disse planer er ret simpelt - sig undskyld. Det virker, og det får medierne til at slippe sit tag.
Obama havde ikke siddet længe på sin post, da han i et interview i Jay Leno-showet fik sig formuleret noget politisk ukorrekt i forhold til handicappede ved, at han sammenlignede sine egne, ringe evner på en bowlingbane med de præstationer, som deltagere i handicap-OL leverer.
Endnu inden nogen for alvor tog notits af præsidentens mindre heldige bemærkning, opdagede hans egen armada af rådgivere fortalelsen og gik i kriseberedskab. Der blev sørget for, at præsidenten personligt ringede til formanden for Special Olympics med en undskyldning. Obama gjorde det klart, at det ikke var hans hensigt at ydmyge de handicappede.
Det er damage control, når den er allermest effektiv. Præsidenten og hans stab er så professionelle, at de godt véd, at de ikke på nogen måde skal forsøge at forklare og slet ikke forsvare præsidentens udtalelser, uanset hvor harmløse og kærlige de måtte være blevet sagt. Medierne finder altid en toneangivende person eller gruppe af personer, som vil være villig til at score billige points på et uhæmmet angreb på præsidenten for hans helt igennem forfærdelige og urimelige nedværdigelse af handicappede - som det vil blive fremstillet.
Obama kvajede sig igen forleden, da han kaldte politiets opførsel i en anholdelsessag af en sort professor, der på grund af en tabt nøgle var i færd med at bryde ind i sit eget hjem, for stupidt. Det varede ikke længe, før det stod klart, at præsidentens udtalelser var lige friske nok. Han havde vist lidt for stor handlekraft i sin iver for at give sin mening til kende, og han blev ret hurtigt tvunget på et ydmygende tilbagetog.
Igen trådte Obamas kommunikationsrådgivere til og satte det såkaldte "øl-topmøde" op mellem Obama, professoren og den betjent, som anholdt professoren. Forsoning, beklagelse og undskyldning var på agendaen på mødet, som af Obama blev nedtonet til en snak mellem tre mennesker over en øl efter arbejdstid. I stedet for at forsvare sig og forklare sig omfavner Obama de mennesker, som han utilsigtet har trådt over tæerne. En afvæbnings-strategi med "undskyld" som det bærende tema. Og det virker.
Tænk over det næste gang Deres virksomhed kommer under beskydning i medierne. Vælger man at tage kampen, risikerer man, at pinen trækker ud, at én historie bliver til flere. Det vil rigtig mange virksomheder, der har været igennem en krise, kunne nikke genkendende til.
Ofte er det klogeste simpelthen at lægge sig fladt ned, bide hovedet af skammen og bare at sige undskyld for at få lukket sagen hurtigst. Det virker.
Man skal holde hovedet koldt, og man skal for enhver pris bevare overblikket og forholde sig yderst rationelt. Medierne er som en alligator, der slynger sit bytte rundt og først holder op, når byttet ikke længere gør modstand eller bevæger sig.
Den situation er ikke meget ulig en mediestorm, som man selv- eller uforskyldt er havnet i. Det gælder om at spille død. Det mest effektive er ganske enkelt ikke at gøre for meget modstand, men hurtigst muligt beklage og sige undskyld.
Metoden er én af de allermest anvendelige redskaber i krisekommunikation - at beklage, sige undskyld. Jo før, desto bedre. Det vil minimere skaden. Men det betyder, at man skal undertrykke sin stolthed, og at man skal være klar til at se lidt stort på, om den beklagelse, som man sender ud, er berettiget eller sker efter et fair forlangende.
Der er formentlig masser af formildende nuancer og omstændigheder, men risikoen for, at man trækker mediestormen ud for længe til skade for virksomhedens omdømme skal tages i betragtning - og det er en risiko, der skal tages meget alvorligt. Der skal med andre ord være meget væsentlige principper, værdier eller andet på spil, hvis man alligevel vælger at løbe risikoen. Og er krisen selvforskyldt, skal man aldrig løbe risikoen.
Den amerikanske præsident, Barack Obama, har allerede ved flere lejligheder vist, at han mestrer denne særlige form for krisekommunikation. I betragtning af at enhver amerikansk præsident er udsat for en helt vanvittig medieeksponering, kan det ikke undgås, at der sker fejl, og at præsidentens dumheder bliver blæst op til enorme højder.
For Obama og hans dygtige stab af rådgivere og kommunikationseksperter er det ikke det afgørende at undgå præsidentielle fejl og uheldige udtalelser, for det vil ske på bekostning af evnen og viljen til at være offensiv. Skal man bruge for lang tid på at tænke sig om, inden præsidenten melder sine synspunkter ud, risikerer det at lamme handlekraften. I stedet står staben klar med et arsenal af redningsplaner til at hive op af skufferne, når præsidenten træder ved siden af. Og som overskrift på væsentlige dele af disse planer er ret simpelt - sig undskyld. Det virker, og det får medierne til at slippe sit tag.
Obama havde ikke siddet længe på sin post, da han i et interview i Jay Leno-showet fik sig formuleret noget politisk ukorrekt i forhold til handicappede ved, at han sammenlignede sine egne, ringe evner på en bowlingbane med de præstationer, som deltagere i handicap-OL leverer.
Endnu inden nogen for alvor tog notits af præsidentens mindre heldige bemærkning, opdagede hans egen armada af rådgivere fortalelsen og gik i kriseberedskab. Der blev sørget for, at præsidenten personligt ringede til formanden for Special Olympics med en undskyldning. Obama gjorde det klart, at det ikke var hans hensigt at ydmyge de handicappede.
Det er damage control, når den er allermest effektiv. Præsidenten og hans stab er så professionelle, at de godt véd, at de ikke på nogen måde skal forsøge at forklare og slet ikke forsvare præsidentens udtalelser, uanset hvor harmløse og kærlige de måtte være blevet sagt. Medierne finder altid en toneangivende person eller gruppe af personer, som vil være villig til at score billige points på et uhæmmet angreb på præsidenten for hans helt igennem forfærdelige og urimelige nedværdigelse af handicappede - som det vil blive fremstillet.
Obama kvajede sig igen forleden, da han kaldte politiets opførsel i en anholdelsessag af en sort professor, der på grund af en tabt nøgle var i færd med at bryde ind i sit eget hjem, for stupidt. Det varede ikke længe, før det stod klart, at præsidentens udtalelser var lige friske nok. Han havde vist lidt for stor handlekraft i sin iver for at give sin mening til kende, og han blev ret hurtigt tvunget på et ydmygende tilbagetog.
Igen trådte Obamas kommunikationsrådgivere til og satte det såkaldte "øl-topmøde" op mellem Obama, professoren og den betjent, som anholdt professoren. Forsoning, beklagelse og undskyldning var på agendaen på mødet, som af Obama blev nedtonet til en snak mellem tre mennesker over en øl efter arbejdstid. I stedet for at forsvare sig og forklare sig omfavner Obama de mennesker, som han utilsigtet har trådt over tæerne. En afvæbnings-strategi med "undskyld" som det bærende tema. Og det virker.
Tænk over det næste gang Deres virksomhed kommer under beskydning i medierne. Vælger man at tage kampen, risikerer man, at pinen trækker ud, at én historie bliver til flere. Det vil rigtig mange virksomheder, der har været igennem en krise, kunne nikke genkendende til.
Ofte er det klogeste simpelthen at lægge sig fladt ned, bide hovedet af skammen og bare at sige undskyld for at få lukket sagen hurtigst. Det virker.
Profil
Tidligere bloggere på borsen.dk
- Adam Estrup
- Alexandra Krautwald
- Anne E. Jensen
- Anne H. Steffensen
- Annette Franck
- Bo Bejstrup Christensen
- Bo Overvad
- Britta Schall Holberg
- Carl Holst
- Carsten Boldt
- Caspar Rose
- Casper Hunnerup Dahl
- Cecilia Lonning-Skovgaard
- Christian Engelsen
- David Munk-Bogballe
- Eelco van Heel
- Eric Ziengs
- Erik Høgh-Sørensen
- Esther Dora Rado
- Frank Lansner
- Gitte Winther Bruhn
- Hans Fogtdal
- Helge J. Pedersen
- Henriette Kinnunen
- Henrik Franck
- Henrik Funder
- Imran Rashid
- Jan Al-Erhayem
- Jan Bau
- Jens Balle
- Jens Ole Pedersen
- Jesper Boelskifte
- Johan Hygum Hillers
- Kaj Høivang
- Karim Ben M'Barek
- Karl Iver Dahl-Madsen
- Katerina Pitzner
- Keld Zornig
- Kersi F. Porbunderwalla
- Kim Ege Møller
- Kim Pedersen
- Kim Rud-Petersen
- Klaus Lund
- Knud Erik Andersen
- Kristian Hansen
- Lars Barfoed
- Lars Sander Matjeka
- Lars-Christian Brask
- Lasse Birk Olesen
- Line Rosenvinge
- Lisbet Røge Jensen
- Mads Lundby Hansen
- Martin Rasmussen
- Mette de Fine Licht
- Mette Mikkelsen
- Michael Stausholm
- Michael Winther Rasmussen
- Michael Winther Rasmussen
- Mikkel Grene
- Mikkel Krogsholm
- Mikkel Kruse
- Morten Sehested Münster
- Nikolaj Stenberg
- Nils Thygesen
- Per Hansen
- Richard Quest
- Rune Wagenitz Sørensen
- Steen Bech Andersen
- Steen Thomsen
- Steffen Hedebrandt
- Stina Vrang Elias
- Susanne Møllegaard
- Susanne Møllegaard
- Teis Knuthsen
- Thomas Harr
- Tim Vang
- Tobias Lau
- Torben Tolst
- Torsten Grunwald
- Tove Holm-Larsen
- Ulrik Heilmann
- Yasmin Abdel-Hak