Københavns Kommune tager brødet ud af munden på erhvervslivet

Københavns Kommune er en løjerlig størrelse. Med den ene hånd brandbeskatter man de erhvervsdrivende - med den anden hånd tager man brødet ud af munden på de selv samme erhvervsdrivende ved at oprette kommunale konkurrenter, som dumper priserne og tilbyder ydelser og produkter gratis eller langt under markedspris.

Det kan virke friskt og nytænkende, at man med kommunale skattekroner finansierer gratis cykeltjek i myldretiden på Amagerbrogade. Problemet er, at den lille gimmick ødelægger omsætningen for den lokale cykelmekaniker, som ikke kan konkurrere med de gratis ydelser.

De gratis cykeltjek er blot ét eksempel. Det stopper beklageligvis ikke her. I Børsens leder tirsdag 25. oktober kan vi læse om, hvordan man også i Skanderborg Kommune hygger sig med at lege butik. Hvordan vi er endt her, er ikke helt klart, men status i 2016 er, at Københavns Kommune - som mange andre kommuner - ser det som oplagte kommunale opgaver og mærkesager at stå for gratis cykeludlån, drive cafeer, tilbyde stress-behandling, parterapi, udlåne værktøj, og lave genbrugsbyttebørser - for blot at nævne nogle få eksempler.

At den offentlige sektors aktivitet på kommercielle markeder befinder sig i en gråzone, blev dokumentet i en rapport, som Konkurrencerådet udgav i foråret 2016.

Ifølge rapporten er der ingen, der har et overblik over omfanget af de danske kommuners erhvervsvirksomhed. Det er i sig selv bekymrende og et problem.

Samtidig er reguleringen af området stærkt mangelfuld. Der mangler entydige og klare lovgivningsmæssige grænser for, hvad man kan og må med kommunal virksomhed. Det er dermed i høj grad op til kommunernes egen moral at afgøre, om de med skattekroner i baglommen vil entrere på private markeder og tage omsætning fra erhvervsdrivende skatteydere. Og som eksemplerne ovenfor viser, skorter det ikke på gode ideer, mens det til gengæld kan være sparsomt med de moralske overvejelser.

Start oprydning i kommunens iværksætterjungle

Endelig har de offentlige aktører en række konkurrencemæssige fordele, når de sælger ydelser i konkurrence med private aktører. Det kan være lempeligere moms- og skatteregler, mindre restriktiv regulering eller favorable finansieringsmuligheder. Ligesom det kan ske ved, at kommunen ikke stiller krav om profitskabelse ved den offentlige virksomhed, hvilket i sidste instans betyder, at prisen ikke dækker omkostningerne ved at producere ydelsen. Konsekvensen af disse former for konkurrenceforvridning er, at private aktører må reducere produktionen eller helt forlade markedet, hvilket er forkasteligt.

Fra Venstre i København kan vi kun opfordre til, at også regeringen hurtigst muligt tager fat på denne problemstilling. Vi må minimere mulighederne for, at offentlige aktører forvrider konkurrencen og dermed skader både virksomheder og forbrugere. Konkurrencerådet anbefaler, at der fastlægges et sæt bindende regler for, hvordan vi fastsætter priser i kommunale virksomheder – det vil være et fint sted at starte med oprydningen i den kommunale iværksætterjungle.