Hundeslagsmål eller substans i Folketingets åbningsdebat?

Så er der åbningsdebat i Folketinget. Folketingsåret er gået i gang. Statsministeren har holdt sin åbningstale. Nu skal talen og den politiske situation debatteres i Folketinget i den årlige såkaldte åbningsdebat.

Er der nogen politikere, som vil diskutere politik?
Hvad vil vore folketingsmedlemmer så diskutere? Er der overhovedet nogen, som vil diskutere politisk indhold og substans? Og kan vi få en debat blandt politikerne om de ting, der virkelig skiller i dansk politik?

Desværre udvikler de store debatter i Folketinget sig oftest til taktiske hundeslagsmål og drillerier i stedet for en diskussion om de store udfordringer for vores samfund. Man kan frygte, at torsdagens debat kommer til at handle dels om snedige regneeksempler om boligejernes fremtidige økonomi, der kan udstille den enes og den andens politik som særlig ondskabsfuld. Og dels om drillerier angående blå bloks uenighed om topskatten.

Omfordeling eller vækst!
Når det handler om økonomi og fordelingspolitik, er det, der skiller vandene på Christiansborg, egentlig spørgsmålet om hvorvidt vi skal prioritere økonomisk vækst og større velstand i det danske samfund eller vi snarere skal fordele den velstand, vi har, på en anden måde. Eller sagt med andre ord om vi skal satse på at bage en større kage, så der bliver mere til alle, eller vi skal nøjes med den kage, vi har og så omfordele stykkerne på en anden måde.

Det store dyr i åbenbaringen er topskatten, i hvert fald hvis man skal måle det på, hvor dramatikken i forhandlingerne om regeringens handlingsplan ligger. Helt præcist om topskatten ikke bare skal nedsættes med 5 procentpoint for indkomster under, men også over, 1 mio. kr. Personligt mener jeg, at man helt skal fjerne topskatten. Men, det er et ubetydeligt spørgsmål i den store sammenhæng, om topskattenedsættelsen på 5 procentpoint også skal gælde den del af indkomsten, der ligger over 1 mio..

Der er ikke det store provenu i det, og det er ikke det, der er afgørende for den langsigtede udvikling i vækst og velstand. Det er en forhandlingstaktisk position, der er kommet til at fylde medierne og helt overskygge den vigtige diskussion om, hvordan vi gør Danmarks til et mere konkurrencedygtigt samfund til fordel for velstand og beskæftigelse. Det er nu en gang de penge, virksomhederne tjener, der er afgørende for, om mennesker i Danmark kan finde et job og for, at vi kan finansiere den offentlige sektor.

Hvis de vil en aftale, så er det muligt!
Selvfølgelig er der områder, hvor meget taler for at styrke den offentlige sektors indsats og bruge flere offentlige penge. Det bliver der talt meget om. Men der er også områder, hvor man kan gøre det bedre og billigere eller måske helt spare indsatsen væk. Det sidste tales der mindre om. Det burde være en del af diskussionen.

Det fundamentale er imidlertid, om vi vil omfordele pengene i den offentlige sektor på en anden måde men fastholde skattetryk og erhvervslivets rammevilkår, som de stort set er. Eller om vi vil et samfund, hvor det bedre kan betale sig at investere i virksomheder og arbejdspladser og bedre kan betale sig at gøre en ekstra indsats for dermed at skabe mere velstand.

De, der vil det sidste, burde kunne finde frem til en aftale baseret på regeringens glimrende oplæg til forhandlingerne. Hvis de vil, så kan de. Spørgsmål er kun om taktik og hundeslagsmål blokerer for det.