Kontrollér konflikten – lad ikke konflikten kontrollere dig

Jeg får ofte spørgsmålet: hvordan kan man kontrollere en uforudsigelig og tilspidset konflikt?

I spørgsmålet ligger ofte en skjult bekymring om, hvorvidt det overhovedet kan lade sig gøre at nedskalere konflikten.

Spørgsmålet, i forskellige varianter, kommer særligt, når jeg bliver hentet ind til at håndtere en konflikt, der har kørt et godt stykke tid. Og hvad gør man så?

Konfliktens DNA

Lad mig sige det med samme: der er ingen mirakelkur eller quick fix løsning. Men der er dog ét element som mange ofte overser, eller ikke bruger tid på: Det handler om en forståelse af konfliktens natur, eller DNA, om man vil. Når en konflikt virker uoverskuelig og uhåndterbar, er mit første tiltag at få konflikten under kontrol. Simpelthen at få sat nogle hegnspæle op, der klart adskiller og isolerer den egentlige konflikt fra alle andre røgslør, magtspil og modreaktioner.

For min erfaring siger mig altid, at en konflikt er kommet ud af kontrol, fordi der er blevet blandet alle mulige andre forhold ind i sagen – hvilket så har udløst en masse følelser. En ond cirkel simpelthen. Når jeg derfor anbefaler at få isoleret konflikten, handler det også om at indtage pladsen ved rattet. Og styre processen frem for at processen styrer sagen. Det indebærer bl.a. at jeg ikke vil lade modparten sætte kursen, og dermed lade os køre rundt efter andres principper.  

Jeg taler meget om "dealmaking", der frit oversat til min verden, handler om, hvordan man får lavet den bedst mulige aftale, der tager udgangspunkt i, hvad der er vigtigt for personen og virksomheden på flere parametre, ikke kun hvordan man vinder den pågældende juridiske konflikt. 

Fokus på egen game-plan

Jeg har faktisk selv oplevet på egen krop, hvordan en modpart i en konflikt begyndte at angribe mig, og beskylde mig personligt for alt mellem himmel og jord. Uden om vedkommendes advokat. Ens umiddelbare reaktion ville i den slags situationer være, at hidse sig op og modbevise de grundløse beskyldninger. Men det var jo ikke det, sagen handlede om. Det ville derfor være at hoppe med på modpartens præmisser, og dermed ville man ikke kontrollere konflikten. Derfor ignorerede jeg beskyldningerne og kørte videre efter vores egen game-plan. Hvilket virkede i sidste ende.

Så når jeg anbefaler klienter, at vi først og fremmest fokuserer på at få kontrolleret konflikten, så betyder det både, at man kan trække sig, men så sandelig også at man kan trykke endnu mere. Det handler om at finde en strategi og lægge taktikken herefter. Ikke omvendt. Ikke at lade begivenhederne definere hvad der skal ske.

For nylig hørte jeg et indslag om en ny bog fra professor i psykologi, Svend Brinkmann. Bogen hedder "Ståsteder" og handler bl.a. om, hvordan man finder mening, hvis man siger nej til fleksibilitet og selvudvikling, og hvad man skal stå fast på. 

Jeg har ikke læst bogen (endnu), og er heller ikke sikker på, jeg var enig i alt, der blev sagt, men jeg synes Brinkmann i det konkrete soundbite, jeg hørte, havde en væsentlig pointe, som jeg bed mærke i: "Vi er blevet gode til at måle og veje verden, men dårligere til at vurdere værdien af det, vi måler og vejer."

Denne pointe synes jeg bestemt, jeg kan genkende, når jeg arbejder med store konflikter mellem virksomheder. For situationen er lidt den, at man i konfliktsituationer tænker meget mekanisk på en konflikt, og nærmest ligger den ind som et nyt projekt i et CRM-system, og derved går til konfliktløsningen på samme måder som andre opgaver. Nærmest som en del af driften.

Og det mener jeg er en stor fejl. For når man gør dette, glemmer man præcis, hvad der er vigtigt i forhold til helheden. Giver det mening at kæmpe mod den anden virksomhed de næste fem år i stedet for at fokusere på det, vi i virkeligheden gerne vil opnå som virksomhed eller person? 

Det er netop i det perspektiv, at det er så umådeligt vigtigt, at kontrollere en konflikt. Inden den kommer ud af kontrol. Og får os til at glemme, hvad der reelt betyder noget.