Her er ti bud på en bedre virksomhedskultur

Idag vil jeg gerne skrive noget om virksomhedskultur. Det er en uhåndgribelig størrelse. Jeg ved det. Alligevel giver det nok mening for os alle hver især, hvad det handler om.

Har du tænkt over, hvordan tingene gøres på din arbejdsplads? Hvorfor tingene foregår som de gør? Hvorfor fejler nogle virksomheder, hvor andre lykkes?

Hos Airtame har vi for nylig nedskrevet vores ti bud for, hvordan vores kultur er - og bør være. Det har vi gjort for at tage ansvar for samme.

Men kan man overhovedet befale virksomhedskultur? Hvem definerer den? Ledelsen? Medarbejderne? Og giver det mening at fastholde den samme kultur?

For at optimere dit udbytte af den håndfuld minutter det tager dig at læse dette blogpost vil jeg derfor indledningsvist bede dig om at overveje:

Hvordan er virksomhedskulturen, der hvor du arbejder?

Kulturen spiser strategien

Så længe tilbage jeg kan huske har jeg været fascineret af virksomhedskulturer og holdånd.

Fra de mange forskellige hold jeg har haft som modstandere inden for fodbold og håndbold. Nogen kunne man knække ved 10 stærke minutter. Andre kæmpede uafbrudt. Og nogen kunne man ikke slå, fordi de bare havde et eller andet som ikke umiddelbart lod sig beskrive. En følelse, en holdånd, et venskab, en kultur, vindermentalitet. Når de gik på banen sammen, så vandt de. Jeg har indimellem været så heldig selv at være en del af sidstnævnte. Det er en fantastisk fornemmelse.

Til de i dag utopiske bøger, men dengang dybt fascinerende bøger, In search of excellence og Built to last som jeg blev præsenteret for på Aalborg Universitet. Begge forsøgte de at beskrive hvad der gjorde de verdensledende evergreen virksomheder i henholdsvis 1982 og 1994 så unikke. Eksisterede der virkelig en opskrift på at lykkes? I så fald, ville jeg læse disse bøger ekstra grundigt.

På CBS lærte jeg mere om dette emne i fag som Virksomhedsidentitet og Organisationsstrategi. Det man siger ud af til, skal ind ad til reflekteres og vice versa.

En af de læresætninger som særligt bed sig fast, ikke som en internaliseret erkendelse, men som kløende fornemmelse af sandhed, jeg ikke selv havde oplevet endnu, var Peter Druckers citat: Culture eats strategy for breakfast.

Kultur spiser strategi til morgenmad. Hvad betyder det? Er det ikke et spørgsmål om den rigtige strategi og så udføre den som powerpoint-præsentationen anviser?

Før der fortsættes af ovenstående spor, skal vi lige have en lille indskudt bemærkning om, hvorfor det lige nu er vigtigere end nogensinde at ramme den kulturellecocktail.

Virksomheders levetid

I dag, i disse exponentielle virksomhedsdage, har jeg lært at det evigt stående dynasti jeg blev fortalt om på universitetet, ikke eksisterer.

I bogen Eksponentielle Organisationer kan man læse at 89 procent af Fortune 500 virksomhederne ikke eksisterer i 2014, og i dag forventes disse firmaers levetid blot at være 15 år.

Omvendt, så sættes der løbende rekorder for hvor hurtigt virksomheder opnår enhjørninge status (markedsværdi på mere end 1 mia. dollar).

I et væld af kompleksitet og mulige årsager til denne trend, så kan det hævdes at det er teknologiens acceleration og demokratisering, der har medvirket til, at verden og virksomheders skæbner til stadighed afgøres hurtigere.

Alt står for øjeblikkeligt fald, hvis driften ikke tåler internettets transparens.

Denne ekstreme fart gør, at din virksomheds ide blot har gang på jord i et meget snævert tidsrum. Kun med den rigtigt sammensatte kultur kan i nå, at lykkes med alle de ting successen kræver i de splitsekunder muligheden eksisterer.

Vores ti bud

Airtame er i de fleste øjne en ung virksomhed. Faktisk har CVR nummeret blot eksisteret i tre år fredag d. 18 september. Dette til trods, synes vi allerede at have skabt en særlig signifikant virksomhedskultur.

Måske skyldes det virksomhedens ekstraordinære vej til hvor vi er nu:

• Europas største crowdfundingkampagne (på daværende tidspunkt) på Indiegogo.

• De mere end 13.000 forventningsfulde mennesker man havde lovet at producere vores trådløse hdmi produkt til.

• Selve produktets kompleksitet i sig selv. Hardware, firmware og software, samt alskens forskellige wifi-opsætninger på en gang.

• Valg og fravalg af funktionaliteter og målgrupper.

• Crowdfundernes nådesløst ærlige førstehånds indtryk.

• Investorernes skeptiske blikke.

• Det stigende salg måned for måned i år.

Alle, har det været elementer, som har været med til krystallisere en særlig kultur. Ja, måske direkte en modkultur.

Hvad ud af til indledningsvis blev tabt, blev ind ad til vundet.

Vilje, hjerteblod og sammenhold er blevet blandet sammen i en cocktail, der på bedste Asterix-vis har givet særlige evner.

Nå, nok snak nu.

Vi har nedskrevet vores ti bud. De er i høj grad et resultat af en fra bunden og op proces. Alle har vi givet vores bud på hvad, der gør Airtame til noget særligt og hvorfor vi sætter pris på at arbejde i virksomheden.

Ledelsen har stået for tilberedningen af de forskellige ingredienser og kom frem til følgende menu for hvordan vores kultur slår enhver powerpoint defineret strategi:

💻 Work smart (if there’s a better tool out there, switch)

🎯 Focus on outcome (over ass in seat mentality)

😂 Have fun (management by fear 👎 management by fun 👍)

😘 Care for each other (as human beings, not only professionally)

✋ Give a shitload of highfives (greet your team members and celebrate wins)

🤓 Get geeky (pwn your field)

🤘 Say it with emojis (🎊 👻 🖖 🔥 🍻 🏅)

🏆 Build something awesome (relationships, bits, atoms, pixels, numbers, doesn’t matter)

⛵️ Fuck it, ship it (better to move fast and break things, than to die slowly)

🍽 Stay hungry! (If we only compete against ourselves, there’s always something to improve on)

Ovenstående er på engelsk, da over halvdelen af virksomheden ikke er født i Danmark.

Say it with Emoji’s: Taget i brug for at forklare vores rumænske udvikler Adrian, det danske ordsprog om, at man ikke skal sælge skindet før bjørnen er skudt.

I processen har vi også snakket om i hvor høj grad det overhovedet giver mening at skrive noget ned, som ikke er håndgribeligt?

Er det hensigtsmæssigt, at man som ledelse tvinger medarbejdere, gennem regler til, at agere på en bestemt måde?

Hvordan er kulturen, der hvor du arbejder? Bidrager den positivt eller negativt i dit daglige arbejde?