I sidste ende har det dog ingen konsekvenser. Hverken om de finder en syndebuk eller har mistet borgernes og virksomhedernes tillid for evigt. For vi kan jo ikke fyre Skat.
Der er en skærende kontrast imellem to historier i avisen i dag: Aktionærer stævner OW-Bunker ledelse og kapitalfond. Og så Skat, hvis hjemsendte chefer der har formøblet 12,3 mia. væk under deres vagt, som ikke skal stilles i forhør.
Her rammer vi nok den største problematik, som er i Skat-historien, og det er, at ligegyldig hvor dårligt, vi synes, det er, og lige gyldigt hvor uagtsomt det giver indtryk af at være, så er konsekvensen i sidste ende for Skat som forretning - minimal.
Den var ikke gået i privaten
Skandaler, der kan sammenlignes - dog sjældent beløbsmæssigt -vil i det private erhvervsliv ikke blot medføre alvorlig granskning, selve imagekrisen vil være nok til at knække halsen på virksomheden, kunderne vil flygte, tilliden til virksomheden vil være væk - aktionærerne vil have deres penge (her er Skat selv også begyndt at være hurtigt ude med riven). Nogen betaler prisen.
Men sådan er det ikke med skat. Vi kan ikke stille en direktion eller en bestyrelse til ansvar og hente pengene ind fra dem.
På trods af at det endda er vores egne penge, som de har formøblet væk.
På trods af, at vi nu ved, at der allerede tidligere var givet tip om svindel men refunderingerne stadig fandt sted.
Og på trods af, at vi nu kan konstatere, at Danmarks største kontrolenhed - ikke engang kan kontrollere sig selv.
Ingen forløsning
Forløsningen vi får, når noget sker, nogen tager eller bliver pålagt ansvar, og nogen betaler en pris, er en del af vores naturlige måde at komme videre på.
Hvordan kommer vi videre med Skat uden denne naturlige proces? Hvordan skal vi få lukket sagen og genoprettet tilliden til det skandaleramte system? Hvor er 2025 planen for Skat?
Svaret er, at det gør vi ikke. Og for Skat er det i og for sig også ligemeget på sigt. I det lange løb er konsekvenserne for Skat nul og niks - for der er intet alternativ, og en privatisering virker som utopi. Jeg håber, de lader inkasso-bosserne komme til, så skal der nok ske noget. Jeg kan lige se det offentlige udbud for mig fra Skat.
Med hest og lasso
Nu kan vi så se til mens Karsten Lauritzen drager mod det vilde vesten og henter Panama Papers fra scamstere for et uudtalt beløb. For det får vi heller ikke indblik i - selvom det enddog er uklart, om vi som borgere og medinvestorer i papirerne dermed gør os medskyldige i hæleri.
Hverken det, eller ansættelsen af 2000 nye medarbejdere, hvoraf en væsentlig gruppe af dem ska stå for at komme til bunds i de 12,3 mia. kr. - har vi indflydelse på. Selvom det er vores penge.
Krise bør lede til fundamental systemgranskning
Det er et enormt problem, når tilliden til 'det offentlige', dvs. forvaltningen af vores penge, forsvinder, fordi det sætter gang i en lavine af spørgsmål af fundamental betydning, som kommer til at præges af ikke blot et ønske om en forklaring men også en stillingtagen til, om vort system er godt, som det er, og ikke bare godt nok.
En idé kunne udover privatisering være at spørge svenskerne om udlicitering.
Måske kan det endvidere være en granskning af, om vi også i regeringen har de rette og parate ressourcer på posterne til at tilse, at forvaltningen af vores penge forgår ordentligt - kompetencer, ledelses- og erfaringsmæssigt. Jeg skal nødigt pege fingre, og al respekt for talent, men man vil sjældent se en 32-årig være ansvarlig for et lignende budget i en normal privat virksomhed. Hvorfor ser vi så gang på gang, at der, hvor det virkelig batter - der gælder der bare andre regler.
Mens vi venter på, at Karsten Lauritzen kommer hjem fra Panama:
- Gad vide hvordan papirerne bliver leveret (hvem kommer/aftalt sted/gadehjørne/italiensk restaurant)?
- Hvad har sælgers udsendte på (hætteklædte/anonymous-masker/15-årig it-nørd)?
- Hvad har den danske repræsentant på (lyserød polo og shorts/suit/palmeskjorte og jesussandal eller Ekko-sko - eller har de på forhånd aftalt rød rose)?
- Såfremt papirerne bliver sendt - bliver det så som afrikanske postkort?
- Betaler man cash, eller har varylerne en konto (hey, måske er det de samme som hjalp med at stjæle vores penge første gang, som så kan grine hele vejen til banken igen), en e-mail? En adresse?
Få Esthers indlæg 
