Må man tjene penge på de fattige?

Der er masser af muligheder for, at danske virksomheder kan tjene penge i fremtiden selv i den fattige del af verden. Potentialet for vækst er mange steder stort, og investeringer nu kan på sigt vise sig særdeles profitable. Samtidig er investeringerne med til netop at skabe væksten og dermed også arbejdspladser og indkomst for befolkningen.

Så selvfølgelig kan man tjene penge på at investere i udviklingslandene både ud fra en etisk og en økonomisk betragtning. Men man skal se sig godt om; (det skal man altid). Det er ikke ethvert fattigt land, der står lige over for et vækstboom. Og mange steder er der ikke den infrastruktur og ”rule of law”, der er en nødvendig forudsætning for en normal investor.

 Bistand og investeringer hænger sammen 

Politisk og økonomisk giver det god mening at samtænke udviklingsbistanden fra Danmark med vore virksomheders muligheder. Lad mig nævne tre grunde til det:

-          Udviklingsbistanden kan bidrage til at skabe grundlaget for gode investeringer. Bistand til god regeringsførelse, infrastruktur, sundhedssektoren m.v. kan skabe den stabilitet, funktionalitet og helt grundlæggende velfærd, der kan skabe afsæt for vækst.

-          Når vi er til stede, og måske har været det gennem mange år, i et udviklingsland baner det alt andet lige en lettere vej for danske virksomheders etablering.

-          Når Danmark på et tidspunkt udfaser den egentlige bistand for at erstatte den med andre former for samarbejde og partnerskaber, ligger det lige for, at de partnerskaber bl.a. kan basere sig på private danske virksomheders investeringer; måske bakket op af eksportkreditter og midler fra Industrialiseringsfonden For Udviklingslande, IFU.

Alt er bestemt ikke perfekt i den landegruppe, vi her taler om. Hverken når vi taler om respekt for demokrati og menneskerettigheder, korruption, miljø eller økonomi. Men mange steder er man godt på vej. Og vi kan både ved Danmarks bistand og virksomheders investeringer trække tingene i den rigtige retning.

 Det er i vores egen interesse 

Vi har i høj grad selv en interesse i den bistand. Man skal være både blind og døv, hvis man ikke netop i disse år kan se, hvordan fattige flygter til vores del af verden for at få del i vores goder. Men vi kan jo ikke huse og brødføde dem her. Derfor er det ikke bare til gavn for de fattige, men også for os selv, at vi hjælper dem til at kunne klare sig selv i deres eget land. Hvis danske virksomheder kan tjene penge på det, så er det fint.

 Vietnam, Myanmar og Ghana 

Selv har jeg bl.a. ved et par besøg i Vietnam set, hvordan danske virksomheder med fordel har investeret i landet. Sidste efterår deltog jeg i et projekt i Myanmar /Burma for at styrke partierne og nye politikere lige inden det første demokratiske valg i mange år. Og der er for mig ingen tvivl om, at der her er interessante muligheder for investeringer, efter den politiske situation er blevet stabiliseret.

Senest har jeg i sidste uge været i Ghana og haft lejlighed til at vurdere danske udviklingsprojekter og investeringer. Et afrikansk land, der har haft betydelig økonomisk vækst gennem flere år, og hvor der er demokrati og politisk stabilitet. Tingene går så meget i den rigtige retning, at Danmark er ved at nedtrappe den egentlige bistand og erstatte den med politisk og økonomisk samarbejde.

I havnen Tema tæt ved Ghanas hovedstad Accra er man i gang med at gennemføre den største investering i infrastruktur i landets historie i form af en udvidelse af containerterminalen for 1,8 milliarder USD med Mærsk som en af de vigtigste aktører og investorer bl.a. sammen med Ghanas regering og i øvrigt også IFU. Selvfølgelig baseret på en kalkule om, at det vil give et betydeligt finansielt afkast på sigt set fra Mærsks side, men samtidig set fra regeringens side baseret på, at det vil bidrage til vækst og arbejdspladser i Ghana.

 Hvor er udviklingsorganisationerne i debatten? 

Kritikken af dansk udviklingsbistand har haft alt for let spil gennem de seneste år. Selvfølgelig skal det, der går galt, frem i lyset. Og noget går galt, når man laver nye projekter i udviklingslande. Men grundlæggende er der brug for mere bistand – ikke mindre. Og rigtig meget går faktisk godt. Dertil kommer, at bistanden er en hjælp til os selv, og at danske virksomheder kan følge op på den med gode investeringer.

Et er at udenrigsministeriet og DANIDA ikke kan stå frem på den politiske scene og argumentere for sagen. Men det er helt mærkeligt, at de organisationer, der står for dansk udviklingsbistand, ikke er i stand til at mobilisere mere aktivitet og med styrke fremføre de gode argumenter for dansk udviklingsbistand. Og erhvervsorganisationerne burde bakke op, for deres medlemmer kan i sidste ende tjene penge på at investere i fattige lande.