Alle går rundt og lyver

Flere og flere pynter på egne evner, når der er job i sigte. Og det kan faktisk skabe store problemer. For hvad skal man som leder stille op, når medarbejdere bliver ansat på baggrund af kompetencer, de dårligt besidder eller målsætninger, de ikke kan leve op til. 

Vi lyver os bedre og er blevet dårligere til at have fatning med, hvad vi er i stand til, og hvad vi ikke er. Det vil blandt andet give sig til udtryk i forbindelse med situationer, hvor vi skal tilkendegive vores kompetencer, som for eksempel ansættelsessituationer, og her er det, jeg oplever en stigende tendens.

Ledelsesmæssigt problem

Selvom det muligvis kan lyde harmløst at overvurdere sig selv lidt, så udgør tendensen faktisk lidt et problem, når det kommer til selve ledelsen af de nye kompetencer og vores reaktioner på, at nogen er ansat på baggrund af nogle evner, de måske ikke helt har i samme grad, som de gav udtryk for. 

I starten ved kandidaterne måske godt, at man skal være lidt mere superhelt, end man i virkeligheden magter i det lange løb - men når gassen så begynder at gå af ballonen efter nogle måneder eller et halvt år - ja, så indtræder skuffelsen fra begge parters side, og så kan det hurtigt gå ned ad bakke med arbejdsglæden.

Vil gerne imponere

Overvurderingerne foregår på alle niveauer – fra topledere til funktionærer. Spørgsmålet er jo så, hvorfor vi i stigende grad pynter på os selv. Mine bud? Det kan være en kulturændring, ekstreme forbilleder eller simpelthen en skræk for, at være undværlig i jobbet. Ja, og ellers måske en kombination af alle tre. 

Kulturændring

I USA har der igennem meget lang tid været væsentligt større fokus på det personlige brand og at fremhæve sine kvaliteter. Som med mange andre ting kan det være, at det, vi ser, er en bølgevirkning derfra - måske er vi mere ivrige i forhold til at fremhæve os selv i takt med, at vi er blevet mere bevidste om, at det personlige varemærke og ekspertisen er vigtig. 

Forbilleder?

Eller måske har hele bølgen af triatlon-ledere været med til at skabe et billede af, hvad der skal til for at være en succes. Prøv at læse en studerendes ansøgning i dag - der er ikke det, de ikke kan. Almindelige medarbejdere ved også, at de skal være gjort af et særligt stof for at få chefens respekt: Ekstremsport går hånd i hånd med verdens bedste far-rollen som går hånd i hånd med den aldrig-stressede medarbejder, der aldrig er off-line eller synes, han har for meget arbejde. 

Lyver sig bedre end kollegaen

Måske er det frygten for at kunne blive fyret, der rammer. Krise og konjunkturer har fået de fleste til at se, at pladsen på arbejdet kan være udsat. For ikke at tale om, at man har vænnet sig til en langt højere grad af arbejdsløshed. Det er helt sikkert også en parameter, der kan få folk til at give den lidt mere gas på resumeet og i testene. 

Hvad kan man gøre?

Det er super vigtigt, at man i ansættelsesprocesser gør sig bevidst om fænomenet og anerkender, at det eksisterer, lige gyldig hvad grunden er. Det betyder, at vi lige skal tage nogle af de ting, der lyder mest fantastiske med et gran salt. Sørg for at jeres HR-folk ser på validitet og selvrealisme i de tests, de tager på nye medarbejdere. 

Hvis I vil have nogle tips til, hvordan I kan tjekke validitet i persontests, så sig endelig til. Der kan jeg i hvert fald godt hjælpe. 

Rigtig god dag

Torben Tolstøj