Efterlysning nr. 2: Hvor bliver Brexit-katastrofen af?

Det skortede ikke på økonomiske dommedagsprofetier, før et flertal af briterne stemte sig ud af EU 23. juni. Men ulykkerne lader vente på sig.

For en måned siden blev Brexit-katastrofen for første gang efterlyst i denne blog, hvilket medførte lidt debat. Nu er to måneder gået, og genvordighederne lader stadig vente på sig.

Jovist er der svaghedstegn i britisk økonomi. Det gælder især barometre som PMI, der måler folks forventninger til fremtiden. Derimod er de faktiske barometre, der måler bagud i tid, ret positive.

Naive optimister?

I Analyseenheden 4V fastholder vi vores vurdering fra april om, at Brexit-effekten på sigt vil blive moderat og svinge omkring +/- 1 procent af britisk BNP. Med hæld til negativsiden.

Måske er vi naive optimister. Dét, man så mest i danske medier op til afstemningen var mere negative vurderinger fra tænketanke som Bertelsmann Stiftung eller Tænketanken Europa, samt naturligvis OECD og IMF.

Bertelsmann kastede ovenstående overskrift af sig og kandiderer til profet-prisen med sin påstand om, at Brexit kan medføre et tab på maksimalt 14 procent af britisk BNP i 2030.

Det svarer til et britisk samfundstab på 2.617 milliarder kroner [1].

Glat sæbe på vådt gulv

Problemet er bare, at i 2030 har andre økonomiske udviklinger spillet ind, så dét at vurdere den reelle effekt af Brexit vil være lidt som at fange en våd håndsæbe på et glat gulv.

Følgende indikatorer hører til dem, der er værd at hæfte sig ved:

1. Før Brexit var den britiske ledighed allerede lav, og i måneden efter folkeafstemningen faldt antallet af folk på understøttelse med yderligere 8.600 personer, svarende til den laveste ledighed siden 2005, dvs. 4,9 procent. Det overraskede Reuters' panel af økonomer.
2. I samme periode steg detailhandlen 1,4 procent frem for de forventede 0,2 procent. En del af forklaringen er, at udenlandske sommerturister fik stor shopping-nytte af pundets devaluering. Omvendt vil mange briter opleve forringet købekraft pga. importdrevet inflation, mens aktionærer kan lune sig ved festen på FTSE100-aktieindekset siden Brexit-afstemningen.
3. Nationalbanken Bank of England greb resolut ind 4. august ved bl.a. at sænke renten for første gang siden 2009. Den toneangivende britiske rente blev sænket fra 0,5 til 0,25 procent og er således stadig i positiv-land i modsætning til den danske. Nationalbankdirektør Mark Carney havde advaret mod Brexit og kritiseres nu af Brexit-tilhængere for at have foretaget et indgreb så vidtgående, at hans profeti bliver selvopfyldende. Carney, derimod, beskriver det som rettidig omhu og lægger med egne ord vægt på ”bedre indikatorer, end det vi kalder hårde data”. Dvs. han lægger vægt på forventnings-barometrene.

Nobelpristager: Eurozonen bryder sammen

Men udover Brexit er noget andet i spil.

I aprilrapporten skrev vi, at Eurozonens økonomi er i nye budgetproblemer.

Siden da er EU-Kommissionen igen-igen gledet af på sin pligt til at gribe ind mod sydeuropæiske overskridelser, og forude ligger et bjerg af italiensk gæld. Alt i alt har det fået Nobelpris-økonomen Joseph Stiglitz til at spå Eurozonens sammenbrud.

I så fald en dårlig nyhed for den danske fastkurspolitik over for euroen, som længe har budt på udfordringer.

Vi får se.

Som bekendt har dommedagsprofeter, økonomer og journalister forudset cirka syv af de seneste fire recessioner (ja, du læste rigtigt). 

God dag!

[1] Udregnet i nutidskurs på basis af UK BNP 2015.