Retssikkerhed på skatteområdet gælder også for virksomhederne

Retssikkerheden for virksomheder lider som følge af to domme, som Skatteministeriet har besluttet at indbringe for Højesteret. Grundloven sikrer, at ingen skat kan pålægges uden lovhjemmel. Måske burde Folketinget i den kommende samling holde sig for øje, at ingen skat fremadrettet skal kunne pålægges uden en nutidig hjemmel i loven.

Landsretssagerne

Det er praksis, at virksomheder har fradrag for driftsomkostninger, men ikke for såkaldte anlægs- og etableringsudgifter.

Østre Landsret traf i foråret afgørelse om helt almindelige lønudgifter, hvor landsretten gav SKAT mulighed for at nægte fradrag for lønudgifter blandt andet i forbindelse med virksomhedsopkøb.

De to domme fra Østre Landsret gav SKAT medhold i, at SKAT i visse tilfælde er berettiget til at nægte fradrag for virksomheders helt almindelige lønudgifter. Samtidig blev det fastslået, at dette var udtryk for en praksisændring på området, som kun kan gennemføres med fremadrettet virkning og efter et passende varsel.

Skatteministeriet har nu anket til Højesteret, således at det tekniske spørgsmål om, hvorvidt der er tale om en praksisændring, kan blive afklaret.

Retssikkerheden lider

Som bekendt tager det tid at føre komplicerede skattesager ved Højesteret, og der går nok mindst et par år, førend Højesteret har haft lejlighed til at tage stilling til, om Østre Landsrets domme var et udtryk for en praksisændring, som kun kan gennemføres med virkning for fremtiden og med et passende varsel.

Såfremt Højesteret kommer frem til, at Østre Landsret har vurderet rigtigt, vil den ”nye praksis” kun kunne få virkning fremadrettet. Formentlig fra og med indkomståret 2020.

Der kan også opstå en situation, hvor SKAT ved Højesteret får medhold på alle de punkter, der har været behandlet i Østre Landsret. SKAT vil så kunne rejse en række nye sager overfor andre virksomheder både tilbage i tid og fremadrettet.

Med Skatteministeriets beslutning om at anke til Højesteret er der således skabt et vakuum de næste 2-3 år, hvor virksomheder ikke ved, hvad der er op og ned i forhold til fradragsret for helt sædvanlige lønudgifter i forbindelse med forretningsudvikling, opkøb og lignende.

Beslutningen passer ikke til en målsætning om vækst

Det kan ikke passe, at vi på den ene side som samfund forventer, at virksomheder står for væksten i samfundet og på samme tid skaber en usikkerhed om de præmisser, der er for væksten.

Ved at nægte fradrag for lønudgifter risikerer vi at lægge hindringer i vejen for vækst, hvorfor hverken Østre Landsrets domme eller Skatteministeriets beslutning om at anke forekommer at være drevet af sund fornuft.

Behov for nutidig lovhjemmel

Retssikkerhed på skatteområdet angår ikke kun privatpersoner, men også virksomheder. Efter min opfattelse er der behov for, at der indføres en klar lovhjemmel, således at al usikkerhed om fradragsret for lønudgifter m.v. i forbindelse med f.eks. opkøb af virksomheder fjernes til gavn for virksomhederne og dermed os alle.

Det er ikke hensigtsmæssigt, når Skatteministeren overlader det til domstolene at skabe en klarhed, der for mig at se har en betydelig samfundsmæssig interesse. Det er et arbejde for Folketinget, og kun et lovinitiativ kan stoppe den usikkerhed, der er opstået på området.

Et lovinitiativ vil også kunne dæmme op for en lang række omkostningstunge retssager, idet det må forventes, at SKAT vil søge at udvide området, hvor der kan nægtes fradrag. Al erfaring viser, at det er den vej, det går, når det overlades til SKAT og domstolssystemet ”at lovgive”.

Driftsomkostningsbegrebet – behov for ny lovgivning

Driftsomkostningsbegrebet findes i Statsskatteloven, der som bekendt har mange år på bagen. Når man ikke ændrer de gamle grundlæggende skatteregler, er der behov for, at Folketinget sikrer, at de gamle rammebetingelser også følger med tiden.

Skatteministeren efterlyser stof til den næste retssikkerhedspakke, og måske der var behov for at se lidt på dette område.