Tilbage til 70'erne

Nogle vil opfatte udfaldet af den engelske afstemning om landets EU-medlemskab som en sejr for den regionale populisme, og som selve antitesen på Berlin-murens fald i 1989.

Andre ser afstemningen den 23. juni som et vigtigt skridt mod et mere liberalt og decentralt Europa, og som en uundgåelig protest mod et politisk lederskab, der har fejlet eklatant.

Uanset hvordan man tilgår det, bør det være åbenlyst at støtten til stadigt stigende global integration er på retur. Således er brexit blot endnu en indikation på at mange ting har ændret sig i årene efter finanskrisen. Global samhandel er aftagende, en trend der får næring af såvel politiske som teknologiske ændringer, globale ambitioner bliver mere lokale, og militære spændinger er stigende.

Det er dermed ganske tydeligt, at dette årti udvikler sig helt anderledes end 90’erne og 00’erne. I 90’erne kunne man drage fordel af en ikke ubetydelig fredsdividende, efter at østblokken forsvandt som en trussel, samt den første del af globaliseringsbølgen. 00’erne bød på globaliseringsbølge 2,0 og en eksalteret lånefest.

Tilbage til 70’erne

Krybben er anderledes tom nu. Negative renter er det måske ultimative tegn på, at vi har tabt troen på fremtiden, og vestlige lønmodtagere forstår nu bedre at globalisering også betyder en udhuling af egne arbejdsmarkeder. Endelig er den neo-konservative drøm om udbredelse af demokrati og vestlige kulturelle værdier skubbet aggressivt tilbage ikke alene af Rusland, men også i Asien og Mellemøsten.

Ironisk nok synes dette årti at have flere paralleller med 1970’erne: Oliekrise (modsat fortegn), inflation (ditto), problemer med Mellemøsten, og frygt (miljø, krig). Som i 70’erne virker den internationale politik-koordinering ikke overbevisende.

Fælles for begge årtier er dog også en underliggende teknologisk revolution, hvor IT-chippen fra starten af 70’erne skulle bane vejen ikke bare for dot.com æraen i 90’erne, men også være med til at åbne den globale økonomi, bl.a. ved udflytning af IT-services til Indien. I dag taler vi om digitalisering, robotter, kunstig intelligens og 3D-printere. På sigt giver det en ekstrem forandring af den økonomi vi kender, men vejen dertil er ikke uden udfordringer.

Det er naivt ikke at have blik for de store forandringer, og som minimum bør man føje til sin erindring hvor elendigt et aktie-årti 70’erne var. Samtidigt bør man dog også holde sig for øje, at global økonomi er i bedre stand end sit rygte. Tag bare USA. Arbejdsløsheden er under 5%, industriproduktion renset for energi er på det højeste niveau nogensinde, og det samme gælder både detailsalg og bilproduktion. Boligpriserne er under 10% fra boble-toppen i 2006, og bankernes udlån stiger med 8% om året. Hvis det er en krise tør jeg ikke tænke på hvordan et boom ser ud.