Skal det offentlige virkelig slås om hr. Møllers milliarder?

SKAT har gjort det igen. Taget overskriften. Denne gang i sagen mod Gentofte Kommune om hr. Møllers milliarder. I min optik er det tæt på meningsløst, at to offentlige instanser på den måde udkæmper deres uenighed – og i øvrigt gør det på skatteborgernes regning.

Europamestre i konflikt

Sagen blussede igen op her i begyndelsen af måneden, hvor man i flere medier kunne læse, at Gentofte Kommune nu er klar til at lægge sag an mod SKAT, da kommunen står til at gå glip af 1,5 milliarder kroner i skat fra boet efter skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller. Misæren er for alvor skudt i gang eftersom SKAT angiveligt meddelte kommunen, at kommunen kun fik del i skatten, hvis SKAT’s behandling af boet var blevet afsluttet inden 1. maj i andet år efter dødsåret.

Et eller andet sted skriger det jo til himlen, at det overhovedet kan foregå. Jeg ved ikke hvem, der har ret i den pågældende sag fra Gentofte Kommune. Men det står i hvert fald klart, at det er skatteborgerne, der betaler regningen i sidste ende.

Jeg har tidligere her på bloggen skrevet om dét, jeg betegner som "konfliktsamfundet", og hvordan vi som danskere er noget nær europamestre i at dyrke konflikter. Det særlige er, at det foregår i alle samfundets arenaer, hvilket sagen fra Gentofte også vidner om.

Løsningen findes faktisk

Hvordan kunne man så undgå denne slags spild af skatteborgernes penge? Måske kunne man kigge lidt på, hvordan denne type situationer håndteres i erhvervslivet.

Her kender man nemlig til problematikken. Især i store internationale virksomheder er det bestemt ikke usædvanligt, at der opstår uenigheder, eksempelvis når forskellige datterselskaber, profitcentre eller  afdelinger handler med hinanden internt. Og i denne sag om hr. Møllers milliarder kunne det – ironisk nok – faktisk være relevant at skæve lidt til selvsamme virksomhed.

For her opererede man – i min tid hos virksomheden – med en såkaldt ”opmand”, der internt afgjorde denne type konfliktsituationer, og derved undgik man, at interne uenigheder udvikler sig helt til domstolene. Da jeg var ansat i A.P. Møller-Mærsk havde jeg faktisk selv i flere situationer denne rolle som ”opmand”, og her fungerede det helt efter hensigten. Som opmand vurderede jeg på et nøgternt og sagligt grundlag, hvem der havde ret, og hvordan en konflikt mellem interne samarbejdspartnere skulle løses.

I sagen fra Gentofte, er jeg helt med på, det er mange penge, der potentielt kan hives ind. Men det er simpelthen for suboptimalt at to instanser på denne måde bekriger hinanden i retten – på skatteborgernes regning. I disse sager er der kun én vinder: advokaterne.

Man kunne derfor ønske sig, der havde eksisteret en lignende form for uafhængig udpeget ”opmand”, der på enkel og procesbesparende vis håndterede konflikter mellem offentlige instanser. Tænk, hvad der kunne spares af resourcer i form af tid, penge mv.

Hermed er opfordringen i hvert fald givet videre.