See (E)U later alligator
I nat angreb et voldsomt uvejr området omkring England. I morges stod solen symbolsk op over briternes uafhængighed. Grunden til det historiske nej er ikke så svært at få øje på set fra min ende af verdenen. Misforstået magtanvendelse og ualmindelig dårlig ledelse vil i fremtiden skubbe endnu flere fællesskaber ud på meget dybt vand.
Forklaringen er lige til
EU opfattes ikke alene af briterne, men af mange andre befolkningsgrupper, som et elite arrangement og et udemokratisk helvede. Man har ad åre mistet tilliden til politikkere, banker, ledere og embedsmænd. Vores egen lille andedam kan ikke sige sig fri.
Hvilke overskrifter præger medierne i disse år? Tænk efter et øjeblik. Jeg behøver næppe minde dig på alle erhvervsskandalerne, skæverter blandt vores politisk valgte, mangel på lydhørhed og gentagne ganges undervurdering af borgere og medarbejdere.
Det almindelige borgerskab hos vores venner i Storbritannien er nu kommet nedefra, og det har stukket det etablerede system og dets ophøjede og virkelighedsfjerne politikkere en syngende lussing, der må gøre ondt langt ind i knoglemarven. 43 år med tiltagende tendenser til at hytte eget lands interesser, har ikke haft meget med fællesskab at gøre. Og fokus på ting, der ikke gavner borgerne blev til sidst for meget for den engelske befolkning. Jeg forstår dem godt, om end jeg er umådelig trist over, at unionen risikerer at splittes i atomer, når og hvis flere laver en Houdini, lignende den, vi netop har set.
Konsekvenser på egen dansk bane
Selvfølgelig vil Storbritanniens exit få konsekvenser for Danmark. Jeg frygter mest:
- Tilbageholdende investeringer
- Usund konkurrence mellem de tilbageblevne store EU lande
- Konkurser
- Større lediggang
- Øget mistillid til elitens ledere
- Flere famlende kriser i den globale kontekst
Bare for at nævne nogle af dem.
Vigtig opgave forude
Det vi vågnede til denne morgen, er udtrykket for det paradigmeskifte, jeg ofte har skrevet, er på vej.
Jeg håber, at resterne af EU har fået et vink med en vognstang. Det må stå helt tydeligt, at skepsis i befolknings- (og medarbejder grupper for den sags skyld) - skal tages meget alvorligt. Top- politikere og -erhvervsledere bør afvente og overveje nye spilleregler, inden de på vanlig vis og i lynfart griber til trusler, tomme ord og vildledelse.
- Adam Estrup
- Alexandra Krautwald
- Anne E. Jensen
- Anne H. Steffensen
- Annette Franck
- Bo Bejstrup Christensen
- Bo Overvad
- Britta Schall Holberg
- Carl Holst
- Carsten Boldt
- Caspar Rose
- Casper Hunnerup Dahl
- Cecilia Lonning-Skovgaard
- Christian Engelsen
- David Munk-Bogballe
- Eelco van Heel
- Eric Ziengs
- Erik Høgh-Sørensen
- Esther Dora Rado
- Frank Lansner
- Gitte Winther Bruhn
- Hans Fogtdal
- Helge J. Pedersen
- Henriette Kinnunen
- Henrik Franck
- Henrik Funder
- Imran Rashid
- Jan Al-Erhayem
- Jan Bau
- Jens Balle
- Jens Ole Pedersen
- Jesper Boelskifte
- Johan Hygum Hillers
- Kaj Høivang
- Karim Ben M'Barek
- Karl Iver Dahl-Madsen
- Katerina Pitzner
- Keld Zornig
- Kersi F. Porbunderwalla
- Kim Ege Møller
- Kim Pedersen
- Kim Rud-Petersen
- Klaus Lund
- Knud Erik Andersen
- Kristian Hansen
- Lars Barfoed
- Lars Sander Matjeka
- Lars-Christian Brask
- Lasse Birk Olesen
- Line Rosenvinge
- Lisbet Røge Jensen
- Mads Lundby Hansen
- Martin Rasmussen
- Mette de Fine Licht
- Mette Mikkelsen
- Michael Stausholm
- Michael Winther Rasmussen
- Michael Winther Rasmussen
- Mikkel Grene
- Mikkel Krogsholm
- Mikkel Kruse
- Morten Sehested Münster
- Nikolaj Stenberg
- Nils Thygesen
- Per Hansen
- Richard Quest
- Rune Wagenitz Sørensen
- Steen Bech Andersen
- Steen Thomsen
- Steffen Hedebrandt
- Stina Vrang Elias
- Susanne Møllegaard
- Susanne Møllegaard
- Teis Knuthsen
- Thomas Harr
- Tim Vang
- Tobias Lau
- Torben Tolst
- Torsten Grunwald
- Tove Holm-Larsen
- Ulrik Heilmann
- Yasmin Abdel-Hak

Få Alexandras indlæg