Brexit truer, fik du sagt farvel til dine kære?

Muligheden for Brexit hensætter mange investorer, medier og politikere i en oprevet sindstilstand, der vel bedst kan diagnosticeres som nervøs ekstase iblandet generel fremtidsfrygt.

Men ro på. Der er blot tale om en demokratisk folkeafstemning, og der er fortilfælde.

Før folkeafstemningen om euroen i 2000 blev danske vælgere overrislet med iskolde advarsler fra finans- og økonomiministrene Mogens Lykketoft (S) og Marianne Jelved (R): Et nej ville koste danskerne mindst 20 mia. kr. 

Ingen højere? Jo, Danske Bank mente, at rentespændet efter et nej ville koste aktie- og boligejere 150 milliarder kroner.

Og hvad skete? 

Dansk BNP udviklede sig udmærket efter nejet, og Danmark undgik under eurokrisen en negativ gældseksponering på 313 mia. kr.

Den følgende figur er fra Danmarks Statistik. Bemærk, at de danske nej-afstemninger i henholdsvis 1992 og 2000 ikke fremgår som afgørende faktorer, der påvirkede BNP [1].

Hvad betyder Brexit?

Naturligvis er der forskelle på en dansk euroafstemning i 2000 og en eventuel britisk udtræden af EU. Men der er også ligheder, f.eks. frygten for handelsnedbrud. Både i 2000 og 2016 virker denne frygt overdreven, fordi der trods alt er en grundlæggende og gensidig interesse i at bevare handel, vækst og jobskabelse.

OK, men hvad betyder Brexit eller Bremain (britisk forbliven i EU) så? Det har vi set på i Analyseenheden 4V og den korte historie er:

Et Bremain-resultat vil resultere i et bedre EU for Danmark, fordi de britiske reformkrav i så fald skal gennemføres. Det handler blandt andet om, at EU skal fokusere mindre på ”stadig tættere union” og mere på konkurrenceevne.

1,1 pct stemmevægt

Omvendt med et Brexit. Fundamentalt kan Danmark næppe klare sig i fremtiden med blot 1,1 procent stemmevægt i EU’s Ministerråd og uden støtte fra de hidtidige britiske allierede. Dette kan få negative konsekvenser, når EU laver ny lovgivning om det indre marked, konkurrencedygtighed og euroen.

I figuren kan du se den grundlæggende magtfordeling med og uden Storbritannien.

Det alvorlige er altså ikke, om briterne bliver i eller forlader EU.

Truslen opstår først, hvis Danmarks elite ikke i tide tilpasser kursen ved for eksempel at indse, at et eventuelt Brexit vil påvirke danske jobs og dansk konkurrenceevne og dermed forudsætningen for EU-medlemskabet.

Nyd dine kære!

Så tag endelig ikke afsked med dine kære på grund af hverken Bremain eller Brexit. Nyd deres selskab i stedet for.

PS: Hvis du absolut vil flirte med noget bekymrende, så overvej, at ECB’s pengepolitiske lempelser (QE) ikke længere ser ud til at fungere efter hensigten. Er ECB’s værktøjskasse tom?

[1] Kilde Danmarks Statistik: ”Bobler og finanskrise. Danske konjunkturudsving 1999-2010”. Af Finn Jensen, Dan Knudsen, Timmi Rølle Graversen og Marianne Mackie (red.)