Kritisk at kritisere topledere

Tag et kik på din lederstil. Den er formodentlig ambitiøs, lønsomhedsfokuseret og præget af ønsket om udvikling og vækst. Men tåler du også at blive udfordret på din strategiske retning, din evne til at skabe en organisation i trivsel og ikke mindst din parathed til at modtage kritik af dine prioriteringer og valg?

Plejer ledere ikke at argumentere for, at man bør hænge ud med kantede, progressive og allerhelst selvstændige folk for at udvikle virksomheden? Jeg husker en tid, hvor ledelseslagene var overbeviste om, at der er behov for nye perspektiver på interne anliggender, hvis man vil skabe en fremtidssikret organisation. Måske er den tid imidlertid svunden. For ifølge en ny undersøgelse vi har lavet i Composing, så står det skidt til med (top)ledernes modtagelighed overfor kritisk feedback. Undersøgelsen viser en stigende tendens til, at ledere umyndiggører og sætter deres omgivelser uden for reel indflydelse, fordi de ofte afviser forsøg på at skabe opmærksomhed om de forhold, der ikke er acceptable.

Prisen er stor

Den rolle, som kritik spiller som mentor for erkendelse og forandring, er nerven i alt udvikling. Lammer man den nerve, så kan man forvente sig:

• Underminering af medarbejdernes faglige, etiske og personlige integritet
• Omgåelse af interne retningslinjer og moralske standarder
• Uærlighed og tien ihjel

Men hvad betyder så det?

Det betyder, at når en vulkan bestående af apati og frustration for alvor går i udbrud, så går udviklingen rocker-ufatteligt-hurtigt, og hvis ikke lederen i en hulens fart nedtoner sin magtudøvelse og lytter, så rammer den vedkommende lige i måsen.

Jeg er klar over, at mine ord kan opleves som en iskold, brutal dukkert. De afspejler desværre virkeligheden, og derfor bør de tages seriøst. Med mindre sygemeldinger, opsigelser og negative forretningsresultater er ingredienser i den fremadrettede plan.