15%'s beskatning der er til at stole på

En afgørelse fra Højesteret giver usikkerhed om, hvornår 15%’s-reglen kan anvendes, når vi handler en ejendom i familieforhold. Efter mere end 30år er der nu opstået usikkerhed om skattebetalingen, når familiemedlemmer handler en ejendom.

Værdiansættelse efter 15%’s-reglen

Et gammelt værdiansættelsescirkulære fra 1982 opstiller regler for, hvordan værdien kan fastsættes, når en ejendom skal overdrages mellem nærtstående familiemedlemmer.

Reglen er, at overdragelser altid skal ske til en pris svarende til værdien ”i handel og vandel”. Såfremt det ikke sker, vil overdragelsen kunne få skattemæssige konsekvenser for familiemedlemmerne.

15%’s-reglen betyder, at værdiansættelse af ejendommen lægges til grund af SKAT, hvis denne er indenfor +/- 15% af den senest offentlige ejendomsvurdering.

I over 30 år har praksis indenfor skatteretten cementeret, at familiemedlemmer har et retskrav på at få godkendt en værdiansættelse efter 15%’s-reglen, såfremt overdragelsen sker i levende live. Retsstillingen er ikke helt klar længere efter, at Højesteret i marts måned afsagde en kendelse om værdiansættelse af en ejendomsoverdragelse i et dødsbo.

Højesterets afgørelse

Den sag, Højesteret afgjorde i marts måned, handlede om et dødsbo, hvor en arving havde fået udlagt 2 ejendomme. Værdien var i den forbindelse fastsat indenfor +/- 15% af ejendommenes seneste offentlige ejendomsvurderinger.

Under sagen var det SKAT’s opfattelse, at værdiansættelse af ejendommene i forbindelse med arveudlægget ikke svarede til handelsværdien. Dødsboet argumenterede for, at der bestod et retskrav på at anvende 15%’s-reglen.

Højesteret slog fast, at SKAT skal acceptere en værdiansættelse foretaget efter 15%’s-reglen –  medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

Højesteret kom frem til, at SKAT i den konkrete sag ikke var bundet af den faste praksis. Der forelå såkaldte særlige omstændigheder.

Hvad betyder det for dig

Når der i en familie skal overdrages en ejendom, vil det ofte være en fordel at kunne anvende den lave værdiansættelse, som 15%’s-reglen er et udtryk for. Dette gælder navnlig ved generationsskifter, fordi gaveafgiften og en eventuel avancebeskatning herved kan minimeres. I forbindelse med dødsboer vil den lave værdiansættelse kunne anvendes til at spare boafgift.

SKAT og Højesteret skaber usikkerhed

Højesterets afgørelse skaber usikkerhed i forbindelse med overdragelseri familieforhold og ved planlægning og gennemførelse af generationsskifter. Højesteret fastslår godt nok, at 15%’s-reglen som hovedregel gælder, men med visse undtagelser – i særlige tilfælde.

Hvad er det så for undtagelser, der kan gøre, at korthuset vælter, og at værdiansættelsen efter et skøn justeres af SKAT?

Ja, det er svært at sige, for det er netop det, et skatteretligt skøn går ud på, at der af SKAT inddrages forskellige kriterier for i den konkrete sag at prøve at finde den rigtige værdi i handel og vandel.

For mig at se udgør det et retssikkerhedsmæssigt problem, at familier og familieejede virksomheder, der skal generationsskiftes, ikke har klare og forudsigelige værdiansættelsesregler.

Der er behov for objektive regler

Der er brug for objektive regler, der er til at forstå for såvel skatteydere, som SKAT selv. Ellers spilder vi en masse kræfter på rådgivning og sager om forhold, der kunne være undgået ved klare regler.

Jeg er ved at færdiggøre en bog om generationsskifte og er ked af, at jeg ikke i bogen kort og præcist kan beskrive de regler, der gælder for værdiansættelsen. Det er en udfordring for retssikkerheden på skatteområdet, at der ikke er fastsat klare og forudsigelige regler for noget så enkelt som overdragelse af en ejendom i familieforhold.

Det må kunne gøres bedre – på forhånd tak.