Erhvervslivet snydt og glemt i Europol-sag
Tonen mellem Venstre og Dansk Folkeparti i Europol-spørgsmålet er så hård, at tanken ledes hen på nyvalg. Igen med DI og Dansk Erhverv som tabere.
Den seneste misère er opstået, fordi DF ikke længere vil være med til en ny folkeafstemning om politisamarbejdet Europol.
Det lagde dele af partiet ellers op til under valgkampen op til 3. december, men problemet for DF er, at en Europol-afstemning angiveligt også fjerner Danmarks ret til grænsekontrol. Det vil DF ikke gøre sig til talsmand for. Så hellere tage anklagerne om løftebrud.
”Løgnagtigt”
Med en parallelaftale om Europol undgås spørgsmålet om Schengen-grænsesamarbejdet, og derfor har DF med stigende irritation fornemmet, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har nølet med at komme videre og indhente mandat til seriøse forhandlinger. Nøl eller ej, skænderiet mellem V og DF kører.
”Hvor løgnagtigt, småt og trist kan det blive,” skrev MEP Morten Løkkegaard (V) i Altinget 20.5 og tilføjede: ”Man tager sig til hovedet. Er der overhovedet plads til saglighed i det univers? Hvilken planet befinder DF's ledelse sig på?”
Donald Thulesen?
I Berlingske tre dage senere sammenlignede Venstres EU-ordfører Jan E. Jørgensen DF-lederen Kristian Thulesen Dahl med Donald Trump, og Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, beskrev Thulesens kritik som ”et meget godt billede på den der postfaktuelle virkelighed, hvor man kan tillade sig at mene alting uanset, hvordan virkeligheden er.”
DF har omvendt beskyldt regeringen for at jamre sig. Kendsgerningen er, at EU-Kommissionen tilsyneladende nægter at give EU-landet Danmark noget, som ikke-EU-landene Schweiz og Norge har, nemlig en Europolaftale.
Skal man mon lave en Danexit for at få en Europolaftale?
DF gør Løkke en tjeneste
Hertil kommer, at DF i noget nær ubemærkethed har strakt sig for at hjælpe Løkke og resten af den ja-side, der tabte folkeafstemningen med glans.
Udover Europol har Løkke fået mandat til at forhandle om dansk tilslutning til yderligere to af de mindst 22 retsakter, der ellers blev nedstemt. Allerede det er skrap kost for mange DF-vælgere, hvoraf en stor del hellere vil helt ud af EU.
Særlig anklagemyndighedernes samarbejde i Eurojust ligner unyttig knopskydning ude af trit med DF’s slogan om ”mindre EU”.
DI og Dansk Erhverv misser en chance
Det havde været langt mindre kontroversielt at glæde dansk erhvervsliv ved at medtage nogle af de erhvervsrelaterede retsakter blandt de 22. Hvis man nu absolut insisterer på at gå tilbage til en vælger-afvist fuser.
I Analyseenheden 4V, en tænketank hvor jeg er en af partnerne, viste vores undersøgelser op til 3. december, at 3-5 af disse love kunne tænkes at være spiselige selv for EU-skeptikere, hvis lovene virker efter hensigten. Det handler om at forbedre EU’s indre marked til fordel for virksomheder og forbrugere, der for eksempel vil inddrive gæld i andre lande.
Ude af trit med egne medlemmer?
Det seneste forløb udstiller mangel på handlekraft i store organisationer såsom Dansk Erhverv og Dansk Industri. Med lidt effektiv lobbyisme kunne de måske være kommet igennem med et erhvervsvenligt synspunkt under politikernes forberedelser af det videre forløb om Europol.
Det skete så bare ikke.
Årsagen er vel, at lederne i DI og Dansk Erhverv hænger hjælpeløst fast i dyndet, fordi de op til folkeafstemningen 3. december gjorde sig til gidsler i en forfejlet ja-kampagne ført af V, K, S, R, SF og ”måske”-Alternativet.
Nu vil mange af DI’s og Dansk Erhvervs tusinder af medlemsvirksomheder gerne videre. De har vidt forskellige dagsordener og vidt forskellig nytte af EU, men er vel fælles om ønsket om mere eksport, øget konkurrenceevne, og dermed flere jobs.
Den ambition bliver pt. overskygget af en højpandet debat om mulige eller umulige parallelaftaler.
- Adam Estrup
- Alexandra Krautwald
- Anne E. Jensen
- Anne H. Steffensen
- Annette Franck
- Bo Bejstrup Christensen
- Bo Overvad
- Britta Schall Holberg
- Carl Holst
- Carsten Boldt
- Caspar Rose
- Casper Hunnerup Dahl
- Cecilia Lonning-Skovgaard
- Christian Engelsen
- David Munk-Bogballe
- Eelco van Heel
- Eric Ziengs
- Erik Høgh-Sørensen
- Esther Dora Rado
- Frank Lansner
- Gitte Winther Bruhn
- Hans Fogtdal
- Helge J. Pedersen
- Henriette Kinnunen
- Henrik Franck
- Henrik Funder
- Imran Rashid
- Jan Al-Erhayem
- Jan Bau
- Jens Balle
- Jens Ole Pedersen
- Jesper Boelskifte
- Johan Hygum Hillers
- Kaj Høivang
- Karim Ben M'Barek
- Karl Iver Dahl-Madsen
- Katerina Pitzner
- Keld Zornig
- Kersi F. Porbunderwalla
- Kim Ege Møller
- Kim Pedersen
- Kim Rud-Petersen
- Klaus Lund
- Knud Erik Andersen
- Kristian Hansen
- Lars Barfoed
- Lars Sander Matjeka
- Lars-Christian Brask
- Lasse Birk Olesen
- Line Rosenvinge
- Lisbet Røge Jensen
- Mads Lundby Hansen
- Martin Rasmussen
- Mette de Fine Licht
- Mette Mikkelsen
- Michael Stausholm
- Michael Winther Rasmussen
- Michael Winther Rasmussen
- Mikkel Grene
- Mikkel Krogsholm
- Mikkel Kruse
- Morten Sehested Münster
- Nikolaj Stenberg
- Nils Thygesen
- Per Hansen
- Richard Quest
- Rune Wagenitz Sørensen
- Steen Bech Andersen
- Steen Thomsen
- Steffen Hedebrandt
- Stina Vrang Elias
- Susanne Møllegaard
- Susanne Møllegaard
- Teis Knuthsen
- Thomas Harr
- Tim Vang
- Tobias Lau
- Torben Tolst
- Torsten Grunwald
- Tove Holm-Larsen
- Ulrik Heilmann
- Yasmin Abdel-Hak

Få Eriks indlæg