Sælg i maj . . .

Maj måned nærmer sig og dermed også tidspunktet for at overveje det gamle råd om at sælge i maj og gå sin vej. Det er virkelig tale om et gammelt råd, som kan spores helt tilbage til England i 1694. I den fulde engelske version lyder rådet: ”Sell in May and go away, do not return until St. Leger’s Day”. Baggrunden skulle være at i det sene forår flyttede børsmæglerne fra City til deres landsteder uden for London for at slappe med tennis I Wimbledon, roregattaer på Themsen og hestevæddeløb, hvor det sidste af de fem klassiske løb er St Leger’s Stakes i september. I denne periode skete der intet på børsen og der var ingen grund til at være investeret før efteråret.

Der findes muligvis stadig engelske børsmæglere, der morer sig med at holde lang sommerferie og gå til hestevæddeløb, men der er næppe tilstrækkeligt mange af dem til at de kan være bestemmende for aktiemarkedets udsving. Alligevel holder teorien også i dag! I tre ud af fire år stiger aktiemarkedet i perioden mellem november og april og merafkastet i forhold til perioden mellem maj og oktober er markant. Flere akademiske undersøgelser har bekræftet fænomenet, som ikke er begrænset til USA eller nogle enkelte større markeder, men kan konstateres på 36 ud af 37 markeder (undtagelsen er Mauritius). Til gengæld har ingen fundet en logisk forklaring på årsagssammenhængen.

Næste spørgsmål er naturligvis om det er en god idé at bruge denne indsigt til en egentlig handelsstrategi, dvs. sælge alt 1. maj og genkøbe 1. november. De fleste eksperter siger nej. I forhold til en køb-og-hold strategi er sælg-i-maj strategien ikke entydigt bedre. Resultatet afhænger af marked og måleperiode. Desuden er der handelsomkostninger og skatteeffekter at tage i betragtning. Endelig kræver strategien stor disciplin gennem flere år. Metoden virker som nævnt ikke hvert eneste år og hvis aktierne stiger den første sommer, mens du er ude af markedet, og derefter falder i vinterhalvåret, mens du er fuldt investeret, kan det være vanskeligt ikke ærgre sig og endnu vanskeligere at fastholde disciplinen – især når du ikke kender rationalet for strategien.

Det er dog ikke til at komme uden om at netop i år venter flere potentielle problemer forude lige fra Brexit-afstemningen i Storbritannien 23. juni til en genopblussen af gældkrisen i Grækenland for slet ikke at tale om folkevandringen mod Europa og den aftagende vækst i Kina. Centralbankerne holder i øjeblikket hånden under markederne ved at pumpe penge ud og de har ikke mange flere skud i bøssen til at komme til undsætning i en ny krisesituation. Og hvor længe bliver den slappe pengepolitik i øvrigt ved?

Meget tyder altså på at 2016 kunne være et godt år at følge det gamle råd.