Øvelser for bevidstheden
"... den nuværende opblussede interesse for fx yoga, meditation og andre newage fænomener er en reaktion på senmodernismens opløsningstendenser og dybest set en søgen efter noget sjæleligt eller åndeligt som erstatning for det, som modernismens materialisme udelod." Sådan står der vitterlig i pressemeddelelsen, og er det ikke et vovet udgangspunkt for en udstilling? Jo det er.
Men du bliver hverken meldt ind i en sekt eller bedt om at trække vejret på en særlig måde, faktisk er de fleste værker på udstillingen Reality Percieved hos Galleri Christoffer Egelund stille farveformer, enkelte blinkende.
I forgrunden Silas Inoue, i hjørnet Christian Finne, på væggen Jeppe Hein, i baggrunden Astrid Myntekær (roterende) og Niels Bonde (lysende).
Det er meningen, at det skal handle om bevidstheden. Om at lade bevidstheden øve sig og lade bevidstheden forsøge at fatte sig selv. Det er umiddelbart en salgsudstilling i et Bredgade-galleri, men de to kunstnere, som har sammensat udstillingens værker, ønsker, at netop disse værker, måske intuitivt, taler om, hvordan bevidstheden virker.
Thorgej Steen Hansen (detalje af væginstallation).
Værkerne virker som ren kropslig perception, eventuelt lettere hypnotiserende (Niels Bonde, Marianne Grønnow, Thorgej Steen Hansen, Astrid Myntekær) og enkelte som religiøs søgen (Jonas Hvid Søndergaard) eller antydning af noget okkult (Rikke Benborgs film samt skulpturer af Delphine Béchards og Silas Inoue).
Læser man værktitlerne afsløres, at værkerne taler om synæstesi (Emil Salto) eller spektrum i primærfarver (Svend Sømod) og at der udstilles en U.F.O-pind (Christian Finne).
Der er stille værker (Julie Riis Andersen, Ebbe Stub Wittrup) samt nonfigurative billeder (Astrid Marie Christiansen, Ferdinand Ahm Krag) og en skulptur, der ser ud, som om den stadig vokser (Jacob O. Henry).
Det er på ingen måde omklamrende. Det byder sig bare til. Udstillingens mest private værk er Jeppe Heins akvarel-ark med dagbogsagtige optegnelser om bjerge og om meditation efterfulgt af bøn efterfulgt af yoga osv.
For at tage en eventuelt selvhøjtidelighed fra det søgende og sjælelige har en pap-mand indfundet sig (Jes Brinchs værk). Han sidder på gulvet og stirrer ud på gadens flimrende hverdagsmylder. Billederne projiceres fra hans øjne, der er simpelthen ikke andet at se, end det, han selv er i stand til at forestille sig. ALT ER EN PROJEKTION hedder værket med pap-manden.
Jes Brinch: ALT ER EN PROJEKTION.
Hvis alt er en projektion, så vil jeg projicere mange farver og overbevisende mønstre. Begge dele finder jeg i kunstværkerne, når jeg lader bevidstheden øve sig. Tak.
Svend Sømods blinkende Spektrum i primærfarver.
Still fra Rikke Benborgs film I bring sleep.
Jonas Hvid Søndergaards hel-væg med blå-billeder af Livets Træ som set fra forskellige kulturer. På væggen til venstre Astrid Marie Christiansen med de karakteristiske vredne lærreder og taktil skarphed i farverne.
Udstillende kunstnere: Niels Bonde, Jes Brinch, Delphine Béchard, Rikke Benborg, Astrid Marie Christiansen, Christian Finne, Marianne Grønnow, Jeppe Hein, Silas Inoue, Ferdinand Ahm Krag, Tomas Leth, Astrid Myntekær, Julie Riis Andersen, Jacob O. Henry, Emil Salto, Thorgej Steen Hansen, Jonas Hvid Søndergaard, Svend Sømod, Ebbe Stub Wittrup. Udstillingen er kurateret af Svend Sømod og Jonas Hvid Søndergaard og kan ses på Galleri Christoffer Egelund til og med den 9. april 2016.
- Adam Estrup
- Alexandra Krautwald
- Anne E. Jensen
- Anne H. Steffensen
- Annette Franck
- Bo Bejstrup Christensen
- Bo Overvad
- Britta Schall Holberg
- Carl Holst
- Carsten Boldt
- Caspar Rose
- Casper Hunnerup Dahl
- Cecilia Lonning-Skovgaard
- Christian Engelsen
- David Munk-Bogballe
- Eelco van Heel
- Eric Ziengs
- Erik Høgh-Sørensen
- Esther Dora Rado
- Frank Lansner
- Gitte Winther Bruhn
- Hans Fogtdal
- Helge J. Pedersen
- Henriette Kinnunen
- Henrik Franck
- Henrik Funder
- Imran Rashid
- Jan Al-Erhayem
- Jan Bau
- Jens Balle
- Jens Ole Pedersen
- Jesper Boelskifte
- Johan Hygum Hillers
- Kaj Høivang
- Karim Ben M'Barek
- Karl Iver Dahl-Madsen
- Katerina Pitzner
- Keld Zornig
- Kersi F. Porbunderwalla
- Kim Ege Møller
- Kim Pedersen
- Kim Rud-Petersen
- Klaus Lund
- Knud Erik Andersen
- Kristian Hansen
- Lars Barfoed
- Lars Sander Matjeka
- Lars-Christian Brask
- Lasse Birk Olesen
- Line Rosenvinge
- Lisbet Røge Jensen
- Mads Lundby Hansen
- Martin Rasmussen
- Mette de Fine Licht
- Mette Mikkelsen
- Michael Stausholm
- Michael Winther Rasmussen
- Michael Winther Rasmussen
- Mikkel Grene
- Mikkel Krogsholm
- Mikkel Kruse
- Morten Sehested Münster
- Nikolaj Stenberg
- Nils Thygesen
- Per Hansen
- Richard Quest
- Rune Wagenitz Sørensen
- Steen Bech Andersen
- Steen Thomsen
- Steffen Hedebrandt
- Stina Vrang Elias
- Susanne Møllegaard
- Susanne Møllegaard
- Teis Knuthsen
- Thomas Harr
- Tim Vang
- Tobias Lau
- Torben Tolst
- Torsten Grunwald
- Tove Holm-Larsen
- Ulrik Heilmann
- Yasmin Abdel-Hak







Få Lines indlæg