UBER modellen virker ikke

Alle gode ting har en ende siger man. Noget kan tyde på, at en sådan er kommet for UBER-forretningsmodellen samt den relaterede on-demand- og deleøkonomien. Om ikke andet ser vi i hvert fald nu de første tegn på, at der ikke er tale om en one-size fits all model.

Den 23. Marts udgav Farhad Manjoo på New York Times artiklen: The Uber Model, It Turns Out, Doesn’t Translate.

I denne opridses en lang række eksempler på virksomheder, som efter (ofte) at have modtaget hundredvis af millioner kroner fra sultne investeringsselskaber - der inspireret af Ubers succes - har ønsket at kopiere forretningsmodellen til andre brancher.

I flæng af pressede virksomheder, der passer til denne kategori kan (i følge Farhad) nævnes: Luxe, Postmates, TaskRabbit, DoorDash og InstaCart.

Lad mig kort opridse Farhads observationer:

1. Deleøkonomien lovede høj kvalitet og bekvemmelighed til lav pris.

2. Virkeligheden har dog vist, at mange platforme har svært ved at leve op til løftet.

3. Konsekvensen har været, at nogen har måtte lukke og andre har måtte skrue prisen op. Farhad kalder det slutningen på On-Demand drømmen.

For mange af de som er tilbage, er nøgleordene fortsat kvalitet og bekvemmelighed, men prisen er nu ofte sat op. At betale for bekvemmelighed er ikke noget nyt. Sådan har verden altid fungeret.

En anden pointe er at lysten til at investere i On-demand platforme er nedadgående. Derfor stilles der nu større krav til de startups, der er blevet foretaget investeringer i - krav, ikke alle kan leve op til.

Som Hemingway så fortrinligt sagde det:

Årsagen bag UBER “miraklet” er ikke så mirakuløst

UBER har på baggrund af unikke vækstrater leveret lidt af et forretningsmæssig mirakel.

De er gået fra at fokusere på limousine-service, til at være et taxa-alternativ og endda skridtet videre til i dag, hvor de reelt er et alternativ til at eje en bil (for de som bor i byer, Uber dækker). Der gisnes endda om at UBERs fokus i fremtiden kommer til at være på føreløsebiler.

Denne transformation lykkes 1 ud af 100 gange, men det har ikke holdt investeringsselskaberne tilbage fra at håbe på en copy/paste løsning af forretningsmodellen til andre brancher, som måske på overfladen lignede, men ikke var den samme som UBERs.

UBER kunne lykkes, da mange byer ikke havde set innovation i taxa-branchen i mange år. Nogle byer havde tilmed været ramt af karteldannelser, som kunstigt holdte prisen på taxa-kørsel oppe, hvorfor kundens mening om servicen som almindelig determinator i en markedsøkonomi var sat ud af kraft.

Endvidere er biler (i følge Farhads artikel) den andenstørste investering, de fleste mennesker foretager (jeg gætter på huset er den største).

Hvor mange andre markeder kan siges at være ramt af denne ineffektivitet? Ikke mange. Derfor passer UBER-forretningsmodellen heller ikke til alle brancher.

UBER modellen er altså... for UBER.

Pas på hypen

Alle brancher bliver for tid til anden ramt af hype og retorisk inflation. Det er også sket for teknologibranchen i UBERs tilfælde.

En række virksomheder er skudt op og blevet investeret store summer i fordi de var “Uber for…” og deres navne har lydt i flæng på de ledende teknologimedier.

Faktum er dog, at det kun er UBER og et par andre få andre der virkelig er lykkedes med holdbare forretningsmodeller.

Nedenstående tabel fra QUARTZ demonstrerer dette meget godt:

I artiklen nævnes også de amerikanske arbejdsmarkedsforskere Lawrence Katz and Alan Krueger. I følge deres forskning udgør det arbejdende folk gennem UBER, On-demand og deleøkonomiske platforme kun 0,5 % af hele det amerikanske arbejdsmarked.

Derfor bør du som investor lige tænke dig om en ekstra gang, inden du investerer dine hårdt tjente penge i en “UBER for astronauter”, eller hvad nu den næste retorisk guldrandede forretning laver.

Hvornår virker UBER, on-demand, deleøkonomien så?

Der er ingen tvivl om, at verden for en stund har været forblændet af "UBER for" eller "Airbnb for" retorikken. Deleøkonomien skulle på en eller anden måde udgøre en slags forretningsmodellernes sølvpatron.

Ikke alt der glimter er af guld (eller sølv). Jeg tror dog ikke vi har set den sidste store virksomhed, der arbejder med on-demand optimering af vores ressourcer.

Nøgleordene for succes må i mine øjne være:

- Kvaliteten i den service eller det produkt, brugeren får.

- At der skabes transparens i et marked, der i dag er uigennemsigtigt.

- Teknologi der gør transaktioner mere bekvemmelige.

- En konkurrencedygtig pris på ovenstående.

- Sidst, men ikke mindst (ser vi nu), en langtidsholdbar forretningsmodel.

Hvad tror du? Har vi set den sidste succes i UBER, on-demand, deleøkonomiske succes virksomheder?