Ramt af digitalisering

Tonen blev slået an allerede et par minutter inde i konferences program: ’Det handler om den digitalisering, der har ramt branchen’, lød værtens introduktion til Børsens konference ’Forsikring & Pensionsbranchen i digital transformation’ d. 14 marts 2016. 

Der er gode grunde til, at man kan opleve at være ’ramt af digitalisering’. Udviklingen har konsekvenser, ikke bare for den finansielle sektor og den enkelte organisation. Det har enorme personlige konsekvenser for de mange medarbejdere. På vejen ud til konferencen spottede jeg i metroen et par oplagte konferencedeltagere med netop den profil, som den finansielle sektor beskæftiger så mange af: Velklædte og velopdragne midaldrende mænd. Eller rettere: beskæftigede. Da de havde hilst, gik snakken mellem dem om, hvad der var sket, siden de og deres fælles bekendte i netværket sidst mistede jobbet. Karrierestyrt, forhandling af fratrædelsesaftaler og alternative strategier for at finde beskæftigelse var temaerne i denne netværkssamtale. 

Tusindvis af jobs er forsvundet fra den finansielle sektor siden 2008. Skøn varierer mellem 7.500 og 10.000. Et støt fald på 10-12 % over perioden. Finanskrisen fik skyld for omfanget af job tab fra 2008, men digitalisering har skylden for, at jobs ikke kommer retur i disse år, selvom krisen er relativt overstået. 

Kompetencefælden

Forandring er et barsk vilkår, når organisationer har flere hundrede års praksis indenfor et marked, som tilfældet er i den finansielle sektor. Tusindvis af mennesker har investeret mange års arbejde i at udvikle en faglig ekspertise, der faktisk kan være en fælde, man bliver fanget i. En ’kompetencefælde’, hvor man fokuserer på, hvad man kan levere med udgangspunkt i, hvad man er god til, frem for at have øje for hvordan kunder, teknologi og alternative leverandører udvikler sig. 

Selvfølgeligt har både personer og organisationer altid holdt øje med udviklingen i markedet og konkurrenters strategiske respons. Men hvad nu hvis markedet forsvinder, eller bliver ’disrupted’ af en uber-lignende aktør, og det eneste selskab man har på vejen i faldet er netop de konkurrenter og kollegaer, der også bliver overflødige?

Intet nyt

’Vi har digitaliseret i 25 år, så det er ikke nyt’ konstaterede Allan Pollack, PFA i sit indlæg på konferencen. Men han beskrev, at det nye er omfanget, hastigheden og konsekvenserne. Globale udviklingstrends løber sammen og skaber med Pollacks egne ord ’en ketchupeffekt af forandringer’.

Det helt afgørende er, at udviklingen sker langt væk fra sektoren. Det kommer udefra, fordi kunderne i dag er digitalt erfarne, og derfor ikke har brug for de samme serviceydelser. Bankfilialerne bliver nedlagt, fordi de alligevel ville stå tomme. Vi gider jo ikke gå derned, for det tjener ikke noget formål. Vi gider heller ikke mødes med en pensionsrådgiver, som vi gjorde for tyve år siden. Det har vi nu aldrig gidet, men i dag kan vi klare os selv ved at taste vores oplysninger ind og se scenarier for forsikring og udbetalinger. 

Hvad værre er: En analyse fra Deloitte viser, at amerikanske forbrugere ikke har en præference for at købe forsikringsydelser og finansielle services fra den etablerede sektor. 66% er indstillede på at købe af andre udbydere. 

’You are fucked!’

Hvem er de nye mulige udbydere? Det er nok dem, der allerede kender alt til os, fordi de har data om vores livsstil, færden og forbrug og løbende er i kontakt med os: Apple, Google, Amazon. De er ’serial disrupters’ og kommer også til forsikrings-, pensions- og banksektoren.  

Hvordan? … tja, det hørte vi sådan set ikke så meget om på konferencen. Og det er bekymrende. Det er nok årsagen til opråbet fra konferencens eneste provokerende og rebelske indlægsholder. Peter Ohnemus fra Dacadoo afsluttede sin indlæg med at råbe til salen: ”You are fucked! You are going to loose, because you are too slow, too conservative and do not take risks.”