Super Mario giver aldrig op – godt for os!

authorimage
BLOGS
Af: Bo Bejstrup Christensen
17. feb 2016

Timing er som bekendt essentiel. De bedste komikere har således en unik evne til at smide den afgørende punchline, typisk kort efter de har holdt en kunstpause for at øge spændingen. Om det var denne lærebog, som Mario Draghi – nuværende chef for den europæiske centralbank, ECB – havde læst i, da han i sommeren 2012 drog til London for at sætte en stopper for eurokrisen, står hen i det uvisse. Ikke desto mindre stillede Draghi sig op på en scene og udtalte de nu udødeliggjorte ord; ”ECB er klar til at gøre, hvad end der skal til for at sikre euroen”. Dernæst holdt han en kunstpause – og sagde så: ”Tro mig, det vil være nok”.

Markederne vendte på en tallerken – de havde længe tvivlet på ECBs vilje til at sikre stabiliteten på obligationsmarkederne, og renterne i de kriseramte lande var alt for høje. Kort efter annoncerede ECB et program, der forklarede, hvad der ville ske, hvis det blev nødvendigt, men markedet havde allerede taget Draghi på ordet – og sendt renterne kraftigt ned.

I retrospekt står Draghis tale som et afgørende vendepunkt i krisen – og Draghi har fået kælenavnet ”Super Mario”. Står vi ved endnu et vendepunkt?

ECB skal levere 2 pct. inflation – det er meget svært.

Den allersidste sætning fra Draghis mund ved januarmødet i ECB var ”Vi giver ikke op”. Endnu en oneliner til historiebøgerne. På daværende tidspunkt kommenterede Draghi på, at ECB stadig er alt for langt væk fra målsætningen om 2 pct. inflation. På selvsamme pressekonference nærmest lovede han yderligere lempelser i pengepolitikken – primært af to årsager. Euroen var styrket, og olien lavere, end da ECB lavede deres inflationsprognose i december. Dermed var det endnu mere usandsynligt, at de ville kunne indfri deres allerede daværende optimistiske prognose.

De to store udfordringer
Ser vi bort fra de lavere energipriser, som midlertidigt trækker inflationen ned, kæmper ECB groft sagt med to primære udfordringer:

Den første udfordring er, at ledigheden er alt for høj, hvilket betyder, at lønvæksten er stagneret på et lavt niveau. Nogle steder faktisk stadig aftagende. I USA har de haft mere end 6 år med vækst og en halvering af ledigheden, og lektionen herfra er, at det kan være endog meget svært at få inflationen op, når ledigheden har været høj i lang tid.

Den anden udfordring kommer fra en nu lang periode med lav inflation – det risikerer at sætte sig i inflationsforventningerne blandt husholdninger og virksomheder, hvorfor lav inflation nærmest for evigt risikerer at blive selvopfyldende. Konklusionen er klar – ECB har meget svært ved at få inflationen tilbage til 2 pct.

Hidtil har ECB i det mindste kunne pege på, at væksten er solid. Ledigheden er faldende, banksystemet låner atter penge ud, og de voldsomt underdrejede investeringer er så småt begyndt at røre på sig.

Varmer op til noget stort
Men her stopper den gode historie! Euroland har – modsat USA – fået støtte fra en svagere valuta, lempeligere pengepolitik og lavere oliepris. Sidstnævnte uden de samme gældsbekymringer som pt. udfordrer det amerikanske banksystem. Alle har de én ting til fælles – de er midlertidige. Akkurat som de midlertidigt trækker væksten ned i USA, har de midlertidigt skubbet væksten op i Euroland. Når de alle engang aftager i styrke, er der kun én ting tilbage, der kan sikre væksten – og det er banksystemet!

ECB varmer op til noget stort – de finansielle markeder afgør, hvor stort det bliver

ECB er ganske enkelt nødt til at skubbe så meget på økonomien, som de overhovedet kan. Derfor var de allerede i januar klar til at lempe pengepolitikken igen. Siden da er de gået i tænkeboks, og markedet har allerede indregnet op til 0,3 pct. yderligere rentenedsættelse over de kommende kvartaler. Mange snakker om, hvad ECB gør med deres opkøbsprogram. Printer de endnu flere penge? Vil de købe andre aktiver end statsobligationer?

Vi ved det ærlig talt ikke, men vi forventer, at ECB lemper igen i marts. Idet vi – i særdeleshed undertegnede – blev skuffet i december, holder vi også lidt igen med at hæve forventningerne alt for meget. Men det afgørende budskab fra vores side er et andet. I den nuværende situation, hvor markederne har angrebet bankerne på ny, og vi ser de første spæde tegn på fornyet bankkrise, er vores holdning klokkeklar: ECB kan ganske enkelt ikke tillade det.

ECB er på optimisternes side
En ting er, at vi har brugt en masse tid og ressourcer på at genoprette et banksystem, der kan støtte væksten. Bankerne har mere kapital, bedre likviditet og er mere gennemsigtige.

Men noget helt andet er den nuværende situation – hvis bankerne igen stopper op, forsvinder alle håb for ECB om at nå 2 pct. inflation. Dermed er vores budskab klart – jo mere markederne stresser bankerne, jo mere vil ECB reagere. Pt. rammes bankerne hårdt af de lave – og negative – renter. Denne skade kan mindskes, hvis ECB indfører et trappesystem for indlånsrenten ligesom fx i Danmark og Japan. Groft sagt bliver der sat en grænse for de indskud i centralbanken, de kommercielle banker skal betale negative renter på. ECB har tidligere sagt, det ikke kommer. Men jo mere negative renterne bliver, jo mere presserende er det. Helt afgørende er det dog for os, at går finansmarkederne helt i sort, køber ECB virksomhedsobligationer. Også dem udstedt af banker.

Krisen er ikke overstået endnu, men ECB er på vores (optimisternes) side. De gør, hvad der skal til – og giver aldrig op!

Profil
Bo Bejstrup Christensen authorimage Bo Bejstrup Christensen blogger om udviklingen på aktiemarkedet, og hvornår man som investor bør skrue op eller ned for aktier og obligationer. Har man penge på spil, er han den rigtige at kigge over skulderen.

Som chefanalytiker i Danske Invest og Danske Capital har Bo Bejstrup Christensen 791 mia. kr. under forvaltning. Han er uddannet ved KU og Cass Business School med en MSc i Finansiering, Økonomi og Økonometri og har ti års praktisk erfaring.

Tidligere bloggere på borsen.dk