EU-skoleret? Nej, EU-skoletræt!

Det frygtes i disse dage, at smykkesagen og grisesagen gør skade på Danmarks internationale image, og derfor drog hele to ministre til møde i EU-Parlamentet 25. januar. De stod skoleret, hed det sig i pressen.

Det er imidlertid et åbent spørgsmål, om den internationale omtale i det hele taget tolkes negativt af andre end den danske opposition, som ivrigt fodrer udenlandske medier med skyts – lidt ligesom imamerne gjorde forud for Muhammedkrisen for 10 år siden.

Sådan optræder enhver opposition, men er omtalen i bund og grund dårlig for Danmarks image?

Det er det næppe, og den varige konsekvens af grise- og smykkegate er snarere indenrigspolitisk.

Dansk EU-skepsis bunder nemlig ikke fortrinsvis i det ”yderligtgående højre”, som eksempelvis New York Times påstår, men snarere i et bredt ønske om at bevare en velfærdsstat. Smykkeloven har næppe ”en særlig bitter smag i Europa”, som Washington Post skrev, i hvert fald ikke hvis etnisk danske bistandsklienter skal have omtrent samme kår som ankommende asylsøgere.

EU’s selvdestruktion

Problemerne er svære at løse, og EU er ikke egnet til opgaven. Tag følgende eksempel: I 2011 blev Grækenland dømt ved Menneskeretsdomstolen i Strasbourg på grund af usle forhold i landets asylcentre. Problemerne er ikke løst, så selvom EU’s Dublinkonvention undertiden gør det muligt at sende en asylansøger tilbage til det oprindelige ankomstland, Grækenland, så er det i praksis umuligt af hensyn til menneskerettighederne. Dermed slipper grækerne for integrationsregningen.

Det begyndte for alvor for næsten 10 år siden, så styret i Athen kan ikke engang bruge finanskrisen som undskyldning. EU var bekendt med problemerne, men løste dem ikke, og resultatet kender vi: I 2015 kom der via Grækenland omkring 880.000 mennesker ind i EU fra Tyrkiet.

Det var på denne baggrund, at danske ministre stod skoleret i EU-Parlamentet 25. januar.

Fra dårligt til værre

Nu vil EU så til at løse problemet med Dublinkonventionen. Hoforganet Financial Times skrev 20. januar, at EU’s asylbehandlingssystem fremover skal ”revolutioneres” på en måde, så eksempelvis græske og italienske myndigheder nemmere kan sende asylsøgere mod nord. Overskriften var ”Brussels rule change shifts refugee burden to the north.”

Hvad der før var ulovligt i henhold til Dublinreglerne, kan altså blive lovligt, hvis EU’s topledere enes til marts.

EU-skoletræt

Pudsigt nok er det en græker, Dimitris Avramopoulos, som er EU’s kommissær for migration og indre anliggender. Helt uanset udfaldet af folkeafstemningen i Danmark 3. december, er han en mand på mission. Avramopoulos har sagt, at den danske grænsekontrol skal slutte hurtigst muligt.

Gennemsnitsdanskeren vil nok mene, at ”lov- og-ret”-kommissæren burde sikre human behandling af migranter i Grækenland, før han blander sig i danske anliggender. Og derfor bliver gennemsnitsdanskeren stadig mere immun over for folk som Avramopoulos og medier som New York Times.

Dette er i givet fald nyt. Danskerne plejede at spejle sig i udlandets vurdering, positiv eller negativ. Man plejede at blive taget i skole og stå skoleret. I stedet er man i dag skoletræt. Træt af at blive belært af internationale aktører, som ikke leverer holdbare løsninger.