Ildsjæle – der lyser op uden at brænde ud....
I fredags holdt jeg en tale. Det er der som sådan ikke noget nyt i, men fredagens tale, der var et indlæg i virksomhedens nytårsfest for alle medarbejdere, handlede om mere end blot et tilbageblik, og hvad der skal ske i det nye år. Talen handlede om, at alle de resultater, vi som virksomhed leverer, kun kan ske, fordi vi er en organisation fyldt med ildsjæle. Mennesker, der er forbilleder for alle os andre.
Da stormen sidst rasede heftigt over Danmark, betød det rødglødende telefoner og masser af mennesker, der havde problemer med store og små skader. Og hvad gjorde ildsjælene i et forsikringsselskab? De blev og arbejdede – også ud over alt, hvad der var ret og rimeligt og normal arbejdstid – fordi de kun havde én ting i hovedet – at hjælpe de kunder, der var blevet ofre for stormen. Og ildsjælene inspirerede selvfølgelig alle omkring sig, så ingen kunne lade være med at give den en ekstra skalle. Kunderne fik hjælp men medarbejderne fik også følelsen af at være del af et team, der rykker. Ganske enkelt fordi ildsjælene gik forrest og viste vejen – og det kunne ingen guru ud i organisationsledelse have orkestreret bedre!
Siden 2012 har medarbejderne i Gjensidige internt nomineret og truffet en beslutning om, hvilke kolleger, de mener, skal være årets ildsjæl. Denne gang til nytårsfesten var det Claus, som blev årets Ildsjæl i hele koncernen, fordi han brænder for og brænder igennem med det, han gør.
Sammen med Claus bad jeg alle nominerede gennem årene om at rejse sig op. Og helt ærligt, hvilket syn er det ikke at se så mange engagerede mennesker og vide, at de hver især gør en forskel både i forhold til virksomheden og i forhold til deres kolleger. Ganske enkelt fordi de bare ikke kan lade være! Det fik mig til grunde over, hvordan vi fortsat sikrer ildsjælene på vores arbejdspladser i en tid, hvor alting konstant er i forandring og kravene til medarbejderne ændres nærmest dag for dag. Som udgangspunkt har alle potentialet til at være en ildsjæl, men det fordrer, at man også som leder formår at vække entusiasmen i den enkelte medarbejder og fastholde den, hvilket i sig selv kan være noget af en bedrift.
Ildsjæle har ikke brug for at blive sat i gang. De vil bare starte og kan ikke lade være med at lade sig inspirere og samtidig gå foran andre. Men det store spørgsmål er, hvordan vi i fremtiden leder disse ildsjæle, så de fortsætter med at lyse op og ikke brænde ud? Nogle taler om behov for øget selvledelse, andre om utraditionelle rammer, men måske er det noget meget mere jordnært som, at man som medarbejder oplever, at ledelsen lytter til en og tager de ting, man siger, alvorligt og sørger for, at de gode idéer bliver hørt og realiseret.
I de kommende måneder vil jeg tage mig tid til at tænke over ildsjælenes betydning for vores virksomhed og kultur, og hvordan vi hele tiden nærer den ild, de tændes ved. Det særlige ildsjæle yder er med til at highlighte og fokusere på den ekstraordinære indsats, som er så vigtig i en virksomhed som vores, der har fokus på kundeoplevelser. Vores medarbejdere er vores største aktiv, og ildsjælene gavner virksomheden i en grad, som jeg desværre tror, at mange undervurderer i hverdagens stress og jag.
- Adam Estrup
- Alexandra Krautwald
- Anne E. Jensen
- Anne H. Steffensen
- Annette Franck
- Bo Bejstrup Christensen
- Bo Overvad
- Britta Schall Holberg
- Carl Holst
- Carsten Boldt
- Caspar Rose
- Casper Hunnerup Dahl
- Cecilia Lonning-Skovgaard
- Christian Engelsen
- David Munk-Bogballe
- Eelco van Heel
- Eric Ziengs
- Erik Høgh-Sørensen
- Esther Dora Rado
- Frank Lansner
- Gitte Winther Bruhn
- Hans Fogtdal
- Helge J. Pedersen
- Henriette Kinnunen
- Henrik Franck
- Henrik Funder
- Imran Rashid
- Jan Al-Erhayem
- Jan Bau
- Jens Balle
- Jens Ole Pedersen
- Jesper Boelskifte
- Johan Hygum Hillers
- Kaj Høivang
- Karim Ben M'Barek
- Karl Iver Dahl-Madsen
- Katerina Pitzner
- Keld Zornig
- Kersi F. Porbunderwalla
- Kim Ege Møller
- Kim Pedersen
- Kim Rud-Petersen
- Klaus Lund
- Knud Erik Andersen
- Kristian Hansen
- Lars Barfoed
- Lars Sander Matjeka
- Lars-Christian Brask
- Lasse Birk Olesen
- Line Rosenvinge
- Lisbet Røge Jensen
- Mads Lundby Hansen
- Martin Rasmussen
- Mette de Fine Licht
- Mette Mikkelsen
- Michael Stausholm
- Michael Winther Rasmussen
- Michael Winther Rasmussen
- Mikkel Grene
- Mikkel Krogsholm
- Mikkel Kruse
- Morten Sehested Münster
- Nikolaj Stenberg
- Nils Thygesen
- Per Hansen
- Richard Quest
- Rune Wagenitz Sørensen
- Steen Bech Andersen
- Steen Thomsen
- Steffen Hedebrandt
- Stina Vrang Elias
- Susanne Møllegaard
- Susanne Møllegaard
- Teis Knuthsen
- Thomas Harr
- Tim Vang
- Tobias Lau
- Torben Tolst
- Torsten Grunwald
- Tove Holm-Larsen
- Ulrik Heilmann
- Yasmin Abdel-Hak