Danske studerende: Det giver mening at skære i SU´en

Når politikerne nu har besluttet, at der skal spares på uddannelsesområdet, vil de studerende så helst skære 2 procent i SU´en eller 2 procent i budgetterne på uddannelsesinstitutionerne? I Danmark hælder godt halvdelen af studerende mest til at skære i SU´en, mens et flertal af de studerende i Sverige, Norge og Finland omvendt peger på uddannelsesbudgetterne.

Det viser en ny rundspørge om de nordiske studerendes syn på SU, som vi har gennemført i Tænketanken DEA blandt knap 1.800 respondenter i de nordiske lande. Mere præcist svarer 56 procent af de danske studerende, at det giver mest mening at skære i SU´en, mens 44 procent peger på uddannelsesbudgetterne. I Norge peger kun 28 procent på SU´en, mens 72 procent mener, at pengene bør hentes på uddannelsesbudgetterne.

Er det overraskende, at omkring halvdelen af de danske studerende tilsyneladende er klar til at sætte sig selv ned i løn? Ikke nødvendigvis, synes jeg, selvom det havde været lettere for de studerende at lade pilen pege på uddannelsesbudgetterne. Men vi har særligt i efteråret haft debatter om de besparelser på uddannelsesområdet, som blev vedtaget i forbindelse med de seneste finanslovsforhandlinger. Og også før dette har der været debat om, hvorvidt uddannelseskvaliteten på landets uddannelsesinstitutioner er god nok. Er der nok undervisningstimer? Gives der ordentlig feedback på de skriftlige opgaver? Er der i det hele taget nok fokus på stejle læringskurver og kvalitet på uddannelserne, som sikrer de studerende en god uddannelse, som både de og det danske samfund kan bruge til noget?

Når danske studerende er mere tilbøjelig til at pege på SU’en end de norske, svenske og finske kan det også spille ind, at den danske SU er relativt høj sammenlignet med de øvrige nordiske lande. Det er formentlig også derfor, at de norske studerende hælder til at spare på budgetterne på uddannelsesinstitutionerne. I Norge skal de studerende nemlig låne hele deres SU. Hvis de gennemfører studiet til rette tid, får de dog omkring 40 procent af deres lån refunderet.

Hvordan kan vi skabe rum for investeringer i uddannelseskvalitet?

Det står vist pinligt tydeligt for enhver, at der i de kommende år er færre penge at gøre godt med på uddannelsesområdet, end der har været hidtil. Det kan aldrig være et mål i sig selv at skære i midlerne til uddannelse – for uddannelse er en investering i fremtiden. Men i den nuværende situation er vi nødt til at se realiteterne i øjnene og drøfte, hvordan vi kan finde rum for nye investeringer i bedre uddannelseskvalitet. Det kræver, at vi tør tage diskussionerne og også finde sammen om nogle fornuftige prioriteringer i årene der kommer.

Her kunne vi passende se til Holland, hvor man med virkning fra september 2015 har omlagt stipendier til lån. Det betyder, at de studerende på de videregående uddannelser nu skal søge om lån, som så skal betales tilbage inden for 35 år. Studerende med forældre med en lav indtægt kan få et supplerende tilskud. Den omlægning har givet en besparelse på 1. mia. euro., hvoraf mellem 200-300 mio. euro vil blive afsat til stipendier til studerende, hvis familier tjener mindre end 46.000 euro om året. De resterende 700-800 mio. euro vil blive reinvesteret i de videregående uddannelser til forbedret uddannelseskvalitet.

Vi kan også hente inspiration i Norge, som tilbage i 2002 omlagde deres SU-system til mere lån, hvilket bl.a. har givet en bedre studiefremdrift og en uændret adgang til uddannelsessystemet, som jeg skrev om i min seneste blog

Relevant at diskutere SU-besparelser

Vi har fået kritik for at stille de studerende over for et valg mellem pest eller kolera. Eller om de helst vil have hugget højre eller venstre ben af. Det er korrekt, at de adspurgte er blevet bedt om at træffe et valg mellem kun to alternativer. Vi har ikke spurgt, om de studerende hellere så topskatten hævet, eller om underviserne bør gå to procent ned i løn. Vi har truffet et valg, hvilket altid indebærer et fravalg. Men vi begrunder valget med, at SU og uddannelsesudgifter er præcis de to ting, som udgør grundstammen i finansieringen af dansk uddannelse.

Derfor fastholder jeg, at det er helt rimeligt at spørge som vi har gjort. Tilmed også fordi regeringen og et flertal i Folketinget i efteråret blev enige om at spare præcis to procent på uddannelsesbudgetterne over hele landet. Så besparelserne er altså en realitet. Dernæst er det et faktum, at når vi ser på de videregående uddannelser, ja så bruger vi i dag næsten lige så mange penge på udgifter til SU (14 mia. kr.) som vi bruger på udgifter til uddannelseskvalitet (15,5 mia. kr.) SU´en udgør altså en stor del af udgifterne til vores uddannelsessystem, og en langt større del end det er tilfældet i andre lande.

Så der er mange gode grunde til at debattere, hvordan vi bør indrette os, så vi sikrer, at vi har et uddannelsessystem i verdensklasse. Også når det gælder balancen mellem udgifterne til SU og uddannelseskvalitet.