Haves: Finanskrise. Ønskes: Internationalt Tilsyn

Uden et effektivt internationalt tilsyn som den grundlæggende kontrolfunktion i det finansielle system - får vi flere kriser.

De nye kontrolsystemer, som præsident Obama lagde op til den 17. juni 2009, er i for høj grad fokuseret på at skabe sikkerhed og sundhed i de enkelte banker og finansinstitutioner. Erfaringen fra den seneste finanskrise viser, at når tilsynet svigter, sker det på flere niveauer. Fra bestyrelser, til direktionen til det offentlige som hver for sig har svigtet deres tilsynsrolle.

Finanskrisen får globale konsekvenser, når tilsynsmyndighederne kuldsejler. Derfor er det relevant for os alle, om de nye foranstaltninger i USA også bliver fulgt op internationalt. Den seneste finanskrise har med al tydelighed vist, at der er behov for et Internationalt tilsyn med fælles regler for at undgå endnu en verdensomspændende nedsmeltning pga. tilsynssvigt.

Lad os kigge på et par eksempler på hvordan myndighederne i USA og Schweiz forsøger at etablere en tilsynsarkitektur, som på internationalt plan kunne forankres i f.eks IMF og Verdensbanken.

Corporate Governance
Endnu er de nye amerikanske krav i deres spæde begyndelse. Umiddelbart er det svært at se om meget har ændret sig for Compliance Officers i den finansielle sektor. Eksperter og andre røster på det lovgivningsmæssige område sender modstridende signaler om, hvad finansielle virksomheder formodes at gøre for at være compliant.

Nogle eksperter mener, at administrationens nye reformer er en blandet pose af underudviklede idéer, fordi USA ikke greb en historisk chance til at gennemføre gennemgribende og langsigtede GRC reformer i den finansielle sektor, som afspejlede sig i Compliance lovgivningen i resten af det internationale samfund.

Andre derimod er tilfredse, fordi reformerne synes fornuftige set i lyset af den politiske virkelighed. Begge lejre synes, at reformerne har potentiale til at gøre noget godt, men er samtidig bange for de kan medføre nye byrder og risici for (ikke-)finansielle selskaber. USA har en fyldig historik i dette henseende.

Skridt i den rigtige retning
Ved den seneste krise så vi, at blot et par store institutioner kan sætte hele systemet i fare. Derfor har vi brug for en systemregulator til at styre og kontrollere de vigtigste funktioner i de store finansinstitutioner. Det skal forhindre dem i at tage risici, som er skadelige for systemet. Hvis tilsynsmyndighederne lever op til deres ansvar, kan de lukke eller opbryde selv de største finansinstitutioner, hvis de ikke kan leve op til nye krav om risikostyring og rapportering. Et nyt compliance-regime skal give sanktionsmuligheder, hvis bankerne ikke lever op til højere kapital- og likviditetskrav, og bør – ligesom centralbankerne - være uafhængige af politiske (mode)strømninger.

Den schweiziske centralbank er allerede nu ved at undersøge mulighederne for at indføre restriktioner på størrelsen af landets storbanker. For at undgå at enkelte lande vælger deres egne løsninger, bør der arbejdes på at komme op med et nyt system til at håndtere storbankers kollaps.

Det nye i USA er, at alle store finansvirksomheder vil blive underlagt et konsolideret tilsyn af The Federal Reserve, med et råd af tilsynsførende. Der er lagt op til endnu et lag ovenpå i forvejen mange compliance lag, som giver tilsynsmyndigheder grå hår i hovedet. Disse compliance lag virker imod deres hensigt, når finansinstitutioner bruger dem til regelarbitrage eller i værste fald manipulation. Bestræbelserne bør gå på at skabe nye, ikke flere compliance-lag.

I Europa arbejder man i Kommissionen, Rådet og Parlamentet på at lave effektive europæiske tilsynssystemer. Hele det indre marked har til formål at fungere på tværs af landegrænserne. Tilsynene i Europa samarbejder meget kraftigt om enkelte selskaber/koncerner. Der er blandt andet oprettet de såkaldte CoCo’s (Coordination Committees) for grænseoverskridende koncerner, hvor de enkelte involverede tilsyn deltager.

Der er i disse udpeget en såkaldt lead supervisor, som skal samordne samarbejdet mellem landene og har ansvar for at lave en konsolideret solvensopgørelse. I f.eks. Solvency II får lead supervisoren formentligt også til rolle at sikre at risk management fungerer på koncernniveau uden at efterlade enkelte juridiske enheder i nød.

Alle virksomheder kan med fordel opdatere deres risk management prioriteter, i det finansielle institutioner vil håndhæve procedurer og forlange indsigt i virksomhedernes egen risikovurdering som dokumentation.

Pærevælling af GRC krav og regler
De nye regler har også fokus på at skabe en stærkere ramme for forbruger-og investorbeskyttelse over hele linjen. Muligvis er det en videreudvikling af tanken om en Financial Products Safety Commission, som tidligere har været fremme.

Samlet set er der ingen alvorlige overraskelser i de nye regler og krav. Eksperter er bekymrede for, at vi, sten for sten, er ved at opbygge grundlaget for den næste finansielle krise.

Det er op til tilsynsmyndighederne at sikre, at dette ikke sker. De nye regler skal ikke blive en pærevælling af krav og regler uden klar adresse og vejledning i hvordan de skal gennemføres. Det kan kun ske, hvis der er håndhævelsesmekanismer på plads. Myndighederne skal også sikre at data er strukturerede og de bliver nødt til at fastlægge, hvilke data der skal indsamles, vurderes og offentliggøres.

Virksomhederne skal til gengæld få de samlede Governance, Risk og Compliance forhold på plads og påbegynde nedskrivning af de aktiver, som er faldet voldsomt i værdi.

Ellers har vi nogle ubehagelige chok i vente - ligesom under den finansielle krise, hvor Institutioner har arbejdet med en voldsom gearing og eksponering af tvivlsomme finansielle produkter forårsaget af den billige likviditet, og den lave rente som vi stadig har.

I den næste blog, Too Big to Fail: Fokus på de nye europæiske tilsyns bestræbelser.