Skal olieprisen ned i 10 dollar?

authorimage
BLOGS
Af: Bo Bejstrup Christensen
10. dec 2015

Jeg ved det godt – det er en provokerende overskrift. Men tænk over følgende. Olieprisen lå på over 100 dollar pr. tønde for mindre end 18 måneder siden. Og i 2008 skreg nogle ganske begavede mennesker op om en oliepris på 200 dollar pr. tønde inden for overskuelig fremtid. Nogle mente endda, at vi nærmest snart ville løbe tør for det sorte stads. I stedet kan en tønde i disse dage knap nok sælges for 40 dollar.

Set i det perspektiv, lyder 10 dollar så stadig tosset? Det var den første ting, jeg gerne vil have dig til at tænke over. Læser du videre, finder du ud af, hvorfor vi mener, at en oliepris på 20 dollar er et realistisk scenarie inden for relativ kort tid. Du finder også ud af, hvad vi mener, at det betyder for dine investeringer.

Den amerikanske olieindustri styrer – OPEC er sat på sidelinjen

Der er skrevet stolpe op og stolpe ned om den amerikanske skiferindustri. Først var det gas, så blev det olie. Den amerikanske olieproduktion ligger nu på omkring 9 millioner tønder om dagen, og dermed kan USA bide skeer med Saudi Arabien og Rusland. Skeptikerne mente i starten, at omkostningerne i skifferindustrien var meget høje, hvorfor en lav oliepris hurtigt ville sætte amerikanerne ud af spillet.

Men i stedet har den amerikanske olieindustri overrasket de fleste med exceptionelt hurtige og dramatiske omkostningsbesparelser, og her et år efter olieprisens initiale kollaps er produktionen kun faldet med omkring 5 pct. fra toppen. Det tyder på dramatisk effektivisering. Falder prisen yderligere, vil den amerikanske produktion selvsagt komme under pres, men den primære pointe er, at den amerikanske skiferindustri er blevet den globale svingproducent. For modsat de konventionelle producenter kan amerikanerne hurtigt skrue op og ned for produktionen i takt med prisændringer.

Det betyder, at skulle olieprisen stige markant på den korte bane, skruer amerikanerne hurtigt produktionen op og sætter dermed prisen under pres igen. Det betyder efter vores vurdering, at der et loft over, hvor meget olieprisen kan stige. Dermed er OPEC reduceret til pristager – og må groft sagt maksimere deres omsætning ved at maksimere deres produktion. Dette argument bliver blot forstærket af, flere af OPEC-landene har brug for olieindtægterne for at holde deres stater kørende.

Der er grænser for lagerpladsen
Pt. er de fleste enige om, der i øjeblikket er overproduktion. Den konventionelle historie lyder noget i stil med følgende: Der er brug for en periode med lave oliepriser for at sænke udbudsvæksten og styrke efterspørgslen. Om et par år rammer de to hinanden igen – og bum, olieprisen stiger.

Men givet ovenstående dynamik med USA i førersædet og med OPEC som pristager er der på den korte bane risiko for, at der produceres for meget olie, og der er grænser for, hvor længe der er lagerplads til  denne overproduktion. På det seneste er der taget fx skibe i brug for at lagre olien og sælge den til senere forbrug. Men på et tidspunkt løber man tør for lagerplads, og så kommer olien på markedet. Resultatet er yderligere pres på olieprisen på den korte bane.

Hvad nu hvis olie er overflødig?
Men den virkelig sjove historie starter her. Følgende citat tilskrives typisk en tidligere saudi arabisk olieminister: ”Stenalderen sluttede ikke, fordi vi løb tør for sten, og oliens tidsalder vil slutte, længe før vi løber tør for olie.”

I 2014 installerede Californien solenergikapacitet svarende til den samlede mængde installeret iheleUSA frem til og med 2011. I 2015 har Kina installeret solenergikapacitet svarende til Frankrigs samlede kapacitet. Solenergi er en teknologi, hvis omkostning er faldet med over 10 pct. om året. Fortsætter det blot fem år endnu, er solenergi konkurrencedygtig med fx naturgas på langt de fleste markeder – og kort tid herefter kanintetkonkurrere med solenergi. Kombineret med udbredelsen af fx finansiering af solpaneler til huse er den samlede omkostning kraftigt på vej ned. Så mangler vi bare at ordne elnettet og batteriteknologien og bum – verden drives af grøn el. Lægger vi dertil de hurtige fremskridt med el- og hybridbiler, delebiler, og biler, der kan køre selv, så kan vi tegne et billede af en olieefterspørgsel, som meget snart stopper med at stige.

Og her bliver dynamikken endnu mere interessant. For 30 år siden lød solhistorien langt mere utopisk, og et land som Saudi Arabien kunne betragte olien i sandkassen som et aktiv med en permanent værdi. Men hvad sker der, hvis olien er overflødig om blot 10 år? Pludselig giver det mening, at pumpe endnu mere olie op i dag, mens den stadig har værdi. Resultatet? Endnu mere nedadgående pres på olieprisen.

Stop – tilbage til virkelighedens verden
OK, vi træder lige et skridt tilbage. Vi forudser ikke elbilernes dominans i morgen eller en soldrevet verden i overmorgen. Vi ønsker blot at udfordre den konventionelle tankegang. Men med det sagt mener vi bestemt, at udsigten for olieprisen er dyster, og om noget skal den længere ned, når vi kigger ud i fremtiden.

Hvorfor er det vigtigt for dine investeringer? 2015 har bevist, at en lavere oliepris er godt nyt for store dele af den globale økonomi – især euroland og Japan, men også USA, som stadig er nettoimportør. Men olieprisen rammer asymmetrisk, og det betyder, at servicesektoren og privatforbruget får fordel af en faldende oliepris, mens energiindustrien samt de selskaber, der lever af at levere produktionsudstyr til energiselskaberne, rammes hårdt på indtjeningen. Og lige netop disse selskaber fylder meget i aktie- og virksomhedsobligationsmarkedet. Især i USA, hvor faldet i olieprisen har skabt betydelige udfordringer for investorerne i 2015. Og skal den endnu længere ned i 2016, er der grobund for rigtig dårlige nyheder, fordi vi vil se yderligere indtjeningsfald, og konkurserne for alvor kommer på banen.

Derfor kan vi stå i den paradoksale situation, at trods pæn vækst i USA, Japan og euroland kan aktiemarkederne få problemer.

Hvad gør vi så? Trods positive forventninger til global økonomi i 2016 har vi pt. kun en begrænset overvægt af aktier. Dertil kommer, at vi forsøger at eksponere os mod de aktiver, der nyder godt af en lavere oliepris, herunder aktier i eurozonen og virksomhedsobligationer i samme region, hvor energisektoren fylder mindre end i USA.

Vores skepsis omkring olieprisen (og Kina) gør, at vi fortsat maner til forsigtighed omkring investeringer i de nye markeder. Slutteligt er vi skeptiske over for amerikanske virksomhedsobligationer, hvor energisektoren fylder meget. Frem for alt ønsker vi at inspirere dig til at tænke over, hvor og hvor meget risiko du tager i din portefølje. Og om det potentielle merafkast du opnår, hvis olieprisenikkefalder, opvejer den risiko du løber, hvis olieprisen ender med at falde markant herfra. Vores holdning er klar – vi menerikke, at det er risikoen værd!

Profil
Bo Bejstrup Christensen authorimage Bo Bejstrup Christensen blogger om udviklingen på aktiemarkedet, og hvornår man som investor bør skrue op eller ned for aktier og obligationer. Har man penge på spil, er han den rigtige at kigge over skulderen.

Som chefanalytiker i Danske Invest og Danske Capital har Bo Bejstrup Christensen 791 mia. kr. under forvaltning. Han er uddannet ved KU og Cass Business School med en MSc i Finansiering, Økonomi og Økonometri og har ti års praktisk erfaring.

Tidligere bloggere på borsen.dk