Helt hen i ekstremvejret

Den globale opvarmning og det øgede CO2 indhold har indtil nu indiskutabelt været til gavn[1] for klodens økonomi og menneskenes velfærd.

Det er en streg i regningen for den uhellige alliance af grønne politikere, NGO’er og virksomheder, som vil score stemmer, medlemmer og statsstøtte på at skræmme folk fra vid og sans med overdreven klimaalarmisme.

Derfor hænger de deres hat på forøget forekomst af ”ekstremvejr” (tørke, oversvømmelser, storme), som det store dyr i åbenbaringen.

Sagen er imidlertid, at dette ekstremvejr kun kan findes i klimamodellernes virtuelle verden, men savner grundlag i observationer fra virkelighedens verden. Det er rigtigt, at regionalt set ændrer klimaet sig overalt i verden på alle områder og hele tiden. I de senere år er det f.eks. blevet varmere og vådere i Danmark. Men sådan vil det altid være, uanset om der er klimaændringer på globalt niveau i gang eller ej.

Globalt og samlet set har man kun kunnet observere beskedne klimabetingede ændringer i tørke, oversvømmelser eller storme.

Det er måske heller ikke så underligt, da vi har at gøre med ekstremstatistik, som ofte vil kræve tidsserier på flere hundrede år, før man kan sige noget sikkert om en udvikling. Så det kan da godt være, at der er nogen små ændringer (i positiv eller negativ retning) i gang af ekstremvejret, som vi ikke kan observere.

Men det afgørende spørgsmål her er, om ekstremvejr overhovedet er et stort problem for menneskene.

Der er ingen tvivl om, at ekstremvejr og naturkatastrofer er et mærkbart og stigende økonomisk problem[2]. Men det har meget lidt at gøre med ændringer af hyppighed af ekstremvejr, men skyldes overvejende, at vi er blevet mange flere og meget rigere og gerne bosætter os på udsatte lokaliteter i håbet om, at går den, så går den, og ellers betaler forsikringen.

Hvis man ser på udgifterne relativt i forhold til det globale BNP er de betydelige = knap 0,4 % af BNP, men ikke stigende, som vist i figuren:

Hvis vi derimod ser på det allervigtigste mål for menneskelig velfærd = antal dødsfald, er ekstremvejr et stadigt og stærkt aftagende problem for menneskene.

Antallet af døde på grund af ekstreme vejrhændelser (ekstreme temperaturer, tørke, oversvømmelser, storme) er som det ses af nedenstående figur nu nede på et absolut niveau på ca. 26.000 mennesker pr. år[3]. (middel fra 2010 til 2014 bearbejdet af Roser). 94.000 dødsfald pr. år, når man indregner de naturkatastrofer, der ikke er vejrbetingede (epidemier, jordskælv etc.).

Ca. 10 gange mindre end i første halvdel af det 20. århundrede, og relativt set er det 30 gange mindre, i det vi er blevet 3 gange flere mennesker siden. Relativt set er problemet ikke stort, idet dødeligheden pr. år udgør en halv promille af den samlede globale dødelighed på knap 60 mio./år og godt 2 procent af dødeligheden for trafikulykker på 1,2 mio. pr. år.

Hertil kommer, at der er en tydelig ”observationsforvridning” i tallene, idet registreringen af denne type hændelser ikke var nær fyldestgørende nok, jo længere vi går tilbage i tiden. F.eks. kan det ikke passe, som registreringen i Natural Disasters databasen[4] viser, at 0 (nul) = ingen mennesker overhovedet i hele verden er døde af hedeslag eller kulde i perioden fra 1900-1930.

Fremgangen er dramatisk og positiv, og skyldes helt enkelt, at vi er blevet rigere og dygtigere og derfor bedre kan sikre os mod ekstremt vejr og naturkatastrofer i det hele taget.

Når folk dør af ekstremvejr, er det ikke ekstremvejret, der er problemet. Folk dør af ekstremvejr, fordi de er fattige.

Ekstremvejr og naturkatastrofer er ikke noget ligegyldigt problem, da det som nævnt udgør knap 0,4 % af det globale BNP. Men det er naturligvis totalt forvirret og helt uden proportioner at forsøge at løse det ved at bruge mange procent af det globale BNP på at gøre energi kunstig dyr i håbet om at forebygge postulerede klimaændringer.

I stedet kan man for en brøkdel af pengene og helt konkret sikre sig mod naturens luner, der hvor man bor. Et godt eksempel på denne type tilpasning er Bangladesh, som efter den værste stormflod i nyere tid, der i 1991 dræbte 140.000 mennesker, tog sig sammen til at bygge stormflodsly og et bedre system for varsling af stormfloder[5] (i øvrigt med dansk teknologi), hvilket har reduceret dødeligheden dramatisk ved de nyere, hyppige og helt naturligt forekommende stormfloder i området.

Så stop klimahysteriet og sæt fuld damp på den økonomiske vækst og teknologiske udvikling således, at alle lande og mennesker bliver rige og dygtige nok til at sikre sig mod naturens luner og tilpasse sig de uafvendelige klimaændringer, hvad enten de er menneskeskabte eller ej.