Topleder, find dit gyldne venstreben

Hvis man læser analyser af, hvorfor fodboldspilleren Lionel Messi fx betragtes som en af verdens bedste fodboldspillere, så er det ofte ting som ”balance”, ”boldkontrol”, ”dribleevne” og andre fysiske egenskaber, der fremhæves. Hvilket jo er ganske naturligt, da fodbold er en sportsgren, hvor succes oftest afhænger netop af fysiske præstationer, som samtidigt er tydelige at afkode og værdsætte for tilskuere. Fodboldspillere er derfor også relativt nemme at sammenligne indbyrdes, fordi man ret præcist kan lave statistikker over, hvor mange mål, de har scoret, hvor hurtigt de kan løbe, hvor mange præcise afleveringer, de har lavet osv. Fodboldspillere udgør derfor også gode eksempler på såkaldtehigh performere, der træner dagen lang for at kunne yde fysiske toppræstationer typisk en gang om ugen.

Moderne erhvervsledere kan på mange måder sidestilles med professionelle fodboldspillere, hvad angårhigh performance- dog spiller de kampe hver eneste dag og målet er i stedet mentale toppræstationer. Men når det kommer til at definere hvilke egenskaber, der karakteriserer den dygtige erhvervsleder, så har man traditionelt set haft tendens til at fokusere mere på det synlige ”produkt” såsom virksomhedens bundlinje eller vækstrate end de personlige karakteristika hos den ansvarlige leder, der måske har spillet en afgørende rolle for virksomhedens succes.

Men hvordan finder man så den gode erhvervsleders hemmelige våben eller "det gyldne venstreben” for at blive i sportsanalogierne?

Den første forudsætning, som man er nødt til at italesætte er, at erhvervsaktivitet på topniveau er en mental disciplin, der i overvejende grad afkræver venstresidig hjerneaktivitet. Denne del af hjernen varetager nemlig i højere grad logisk, matematisk og analytisk tænkning, hvilket må siges at være karakteristiske krav til en dygtig virksomhedsleders kunnen i dag.

På baggrund heraf kan man udlede, at det, der så også definerer den mentale top performer er hans eller hendes evne til at skabe de optimale forudsætninger for sin hjerne samt at han kan udnytte sine mentale ressourcer optimalt. Dette sker bl.a. ved, at man sikrer kroppen et stabilt og løbende blodsukkerniveau samt at man løbende udfører ”mental hygiejne” ved aktivt at forebygge akkumulering af stressfremkaldende overaktivitet af hjernen. En proces, der bl.a.  involverer aktiv stillingtagen til hvem, der må få adgang til ens bevidsthed, hvornår og ad hvilke kanaler. Desuden spiller motion en væsentlig rolle, men af andre årsager end de, som man typisk forbinder med fysisk aktivitet. Når man dyrker motion, tvinger man nemlig sin hjerneaktivitet ned i tempo, hvorved man bryder akkumuleringsprocessen.

I mit daglige virke som ansvarlig overlæge for forebyggende helbredsundersøgelser på Privathospitalet Aleris-Hamlet møder jeg en stor del af landets topledere. Overraskende mange af disse dygtige mennesker har ofte svært ved at svare præcist på spørgsmålet om hvad, der er opskriften på deres høje performance niveau, på trods af, at de alle er blandt de dygtigste indenfor deres brancher.

Formentlig er en af årsagerne, at man i erhvervslivet i modsætning til i sportsverdenen ikke har tradition for at italesætte personlige egenskaber, der er påkrævede for at opnå succes. Mange ville måske anføre relevante uddannelser eller erhvervserfaring som uundværlige kompetencer, men sandheden er, at det langt fra er nok. Opskriften til succes og optimal udmøntning af ens kompetencer ligger ifølge videnskaben måske snarere et andet sted.

I 1986 skabte den amerikanske professor Albert Bandura i ”Social Science in Psychology” på Stanford University en teori, hvori han introducerede et begreb kaldet ”self-efficacy”.Begrebet har ikke nogen dækkende dansk oversættelse og formentlig kommer ”mestringsevne” tættest på en brugbar dansk definition.

Kort fortalt dækker self-efficacy-begrebet over en persons tiltro til egne evner i givne situationer. Ifølge Bandura er denne evne nemlig afgørende for, om hvorvidt et menneske formår at konvertere sine kompetencer til konkrete handlinger. Rationalet er, at jo større tiltro man har til egne evner, desto længere vil man gå for at overkomme barrierer, der samtidig i højere grad vil anses for at være spændende udfordringer end uoverstigelige problemer. Så det at tage på kursus for at erhverve ny viden bliver således mindre effektivt, hvis ikke man bagefter fokuserer på at få skabt succesoplevelser ved så hurtigt som muligt at operationalisere den nye viden.

Det mest interessante ved begrebet self-efficacy er dog nok, at evnen kan trænes og at denne optimering afhænger af nogle helt specifikke elementer, der er forholdsvist nemme at implementere i de fleste virksomheder.  

Hvis du vil se en lille gennemgang af de begreber, der kan forøge din self efficacy og dermed dit performance niveau, så følg dette link: VIDEOSEKVENS OM FORBEDRING AF HIGH PERFORMANCE eller læs nærmere her.