Udlændinge skal ikke frihedsberøves uden domstolsprøvelse

Et af retsstatens grundprincipper er, at man ikke skal kunne frihedsberøves uden vished for, at man kan komme for en dommer og uden vished for, hvornår denne domstolsprøvelse kan ske. Fx skal en udlænding der frihedsberøves i dag, fremstilles for en dommer indenfor tre døgn efter frihedsberøvelsen, medmindre den pågældende inden da bliver løsladt igen.

Derfor er det et brud på fundamentale retsprincipper, når regeringen sammen med DF, S, LA og K nu er ved at vedtage en lovgivning, der ligger op til, at en frihedsberøvet udlænding ikke længere automatisk skal få sin sag prøvet ved domstolene. I stedet vil domstolsprøvelse kun ske for dem, som selv beder om at komme for en dommer, mens de andre i princippet kan risikere frihedsberøvelse på ubestemt tid uden mellemliggende domstoslprøvelse. 

Unødvendigt og i strid med grundlæggende retssikkerhedsgarantier
Baggrunden for lovforslaget er den aktuelle flygtningestrøm til Danmark, som i sagens natur kan udfordre myndighederne og domstolene ekstraordinært. Det er derfor sund fornuft, at man fra politisk side tager ansvar for disse akutte problemer og ikke lader myndighederne sejle deres egen sø. Sundt er det derimod ikke, at man med lovforslaget skaber et A- og B-hold blandt asylansøgerne, hvor dem som beder om at komme for en dommer, kan komme det ”snarest muligt”, mens de asylansøgere der ikke forstår reglerne eller er mindre ressourcestærke, må leve i uvished med, om frihedsberøvelsen nu også sker på et lovligt grundlag.

En sådan uvished hører ikke hjemme i en retsstat som Danmark, og derfor er det i alles interesse, at der indsættes et maksimum på, hvor lang tid man – selv i ekstraordinære tilfælde – kan være frihedsberøvet uden at komme for en dommer. Kort sagt: Man må anerkende, at den automatiske domstolsprøvelse indenfor 72 timer i visse særlige situationer kan være praktisk udfordret, hvis flygtningestrømmen er massiv. Men det er unødvendigt og for vidtgående at efterlade fx frihedsberøvede asylansøgere i en situation, hvor de slet ikke kommer for en dommer. Det er trods alt tale om personer, der i mange tilfælde har været udsat for et massivt pres, og som befinder sig i et fremmed land, hvis regler de ikke kender og forstår. Også de fortjener retssikkerhed.

Målet er at ingen skal frihedsberøves uden domstolsprøvelse
Frihedsberøvelse er i sig selv en af de mest indgribende foranstaltninger et menneske kan udsættes for. Fra et retssikkerhedsmæssigt og et menneskeligt perspektiv er der derfor en væsentlig sikkerhed i, at man fra lovgivers side sætter en øvre grænse for, hvor lang tid man kan være frihedsberøvet i Danmark uden automatisk at komme for en dommer.

Med et maksimum på fx 7 eller 14 dage vil man således – selv i ekstraordinære nødsituationer - tilgodese hensynet til såvel de myndigheder, der i særlige nødsituationer kan være presset så meget, at de ikke kan overholde kravet om domstolsprøvelse indenfor 72 timer, som hensynet til det enkelte individ. Det er sund fornuft og forslaget er nu givet videre med det mål, at ingen asylansøger nogensinde skal risikere at blive udsat for længerevarende frihedsberøvelse i Danmark uden undervejs at få lovligheden prøvet ved domstolene.