Nudging er overvurderet

Der er noget distinkt kvalmende ved hypede konsulentbegreber.

Begrebet ’nudging’ er desværre blevet et godt eksempel.

Hvis du ikke har fulgt med, så kan jeg lynhurtigt opdatere dig:

Der er absolut ingen øvre grænse for, hvilke problemer nudging kan løse. Ikke nok med det. Nudging er også billigt, og det er SJOVT på den krea-agtige måde.  Og så viser nudging os faktisk, at mere eller mindre alt, hvad vi har gjort før, er forkert og nyttesløst.

I sommerferien fik jeg fx lige gurglet morgenkaffen ufrivilligt, da en nudging-kilde fik sagt til Berlingske, at parkeringsbøder – og bøder som sådan – ikke virker. Og at det ville være langt mere effektivt at ’adfærdsdesigne’ sig ud af problemet.

Bum. Bøder virker ikke. Bare, hvis du skulle spørge fra nogen.

To uheldige konsekvenser

Det er givetvis helt rigtigt – og en vigtig pointe at fremhæve – at der kunne vindes noget på design af vejbaner, båse, ikoner og alt mulig andet.

Men at sige, at bøder ikke har effekt, virker til at være grebet fuldstændig ud af luften, og det kommer til at virke en kende arrogant at afskrive tusindvis af menneskers empiriske arbejde med adfærd, blot fordi man selv har studeret adfærdsøkonomi og design i nogle år.

Sådanne udsagn har to uheldige konsekvenser:

1. Enten får organisationer en fuldstændig urealistisk tiltro til nudgingdisciplinen.

2. Eller også afskriver organisationerne disciplinen, fordi de synes, den forblændede forherligelse er for meget.

Begge dele er ærgerligt og ukonstruktivt. Men især dem, der bliver inficeret med amoriner og forblændet af nudgingteoriens fantastisk inciterende pointer ender med at blive skuffede.

De overvurderer nudging og tror, at:

1. man kan løse en grotesk vanskelig udfordring med et hurtigt ’nudge’

2. nudging er sjovt, kreativt og billigt, når det i virkeligheden oftest er analytisk, banalt og dyrt.

Nudging er overvurderet

Kort sagt: Organisationernes forventninger – både gode og dårlige – rammer sjældent, hvordan nudging egentlig ser ud i praksis.

I praksis melder nudging nemlig pas til mange udfordringer, der handler om forandring. Der skal være nogle ret specifikke faktorer til stede for, at nudging er et godt redskab.

Den væsentligtste er, at problemstillingen handler om konkret adfærd – og helst isoleret, gentagen og synlig.

Med andre ord: Hvis du vil have folk til at svare på et (specifikt) brev, vaske deres hænder på et (specifikt) toilet eller få dem til at tage en (specifik) medicin, så bør du edderskralme kende til principperne for nudging.

Men hvis du gerne vil have, at dine medarbejdere skal være mere ’proaktive’, være bedre til at sætte ’kunden i centrum’ eller få dem til at ’stoppe med at arbejde i siloer’, så er nudging ikke for dig.

Medmindre du øver dig i at oversætte dem til konkret adfærd. Det ser vi på, hvordan man gør i et senere indlæg.

Og bare lige for at forventningsafstemme: Det er ikke sikkert, at du vil være tilfreds med de banaliteter, du kommer frem til, når du oversætter dine problemer til adfærd. Heller ikke selvom det rent faktisk er der, problemet bor.

Nudging handler nemlig også om at kunne elske det banale. Det er der få, der kan.

PS: Vil du gerne vide, hvad nudging er, og hvordan man gør? Så har vi en gratis workshop om nudging og adfærdsdesign her.

PPS: Vil du gerne dykke dybere ned i begrebet og få definitionen helt på plads, så kan jeg anbefale Pelle Guldborg og Clara Zellers artikel om nudging her.