Fremtidens læger: varme hænder eller kolde computerchips?

10. februar 1996 i den amerikanske stat Pennsylvania indtraf en begivenhed, som eftertiden med stor sandsynlighed vil betegne som en af de væsentligste milepæle i menneskehedens udviklingshistorie: IBM-computeren Deep Blue vandt for første gang nogensinde over en regerende verdensmester i skak, nemlig russeren Garry Kasparov. Det var skelsættende, fordi at der for første gang bar blevet skabt en maskine, der kunne udkonkurrere den ypperste skakhjerne på planeten. Og hvis det kunne lade sig gøre – hvad kunne så ikke?

I dag - mindre end 10 år efter Kasparovs famøse nederlag - ser vi, at kunstig intelligens eller forkortelsen AI (Artificial Intelligence), som Deep Blue jo var et tidligt eksempel på, lige så stille er blevet en naturlig del af rigtig mange brancher. Specielt brancher, hvor indsamling, bearbejdning samt fortolkning af større datasæt spiller en bærende rolle, er blevet udsat for disse massive transformationer.

Årsagen er ganske enkelt den, at computere kan programmeres til at håndtere flere mængder data, anvende langt bedre algoritmer til datasortering, mønstergenkendelse, opsporing af årsagssammenhænge – og vel og mærke gøre det konstant, utrætteligt og med større præcision end selv den dygtigste menneskelige fagperson.

Konsekvenserne af denne udvikling spås at blive dramatiske: I 2013 lavede nogle forskere fra Oxford Universitet en gennemgang af 702 jobbeskrivelser og prøvede at forudsige konsekvenserne af AI-udviklingen og robotindustrien på disse jobs. De forudså, at op imod 50% af alle de undersøgte jobs i nær fremtid ville blive erstattet af AI og robotter!  

AI-tsunamien bevæger sig således hurtigere og mere massivt transformerende gennem samfundet end nogen teknologisk revolution før den. Skeptikere vil måske indskyde, at menneskeheden jo allerede har gennemgået mange store teknologiske revolutioner drevet af såvel ild, damp, atomkraft og meget andet – og stadig overlevet, så hvor omfangsrigt kan det egentligt blive?

Den helt store forskel på tidligere tiders teknologiske revolutioner og det, vi ser udspille sig foran vores øjne i disse år, er den direkte påvirkning af menneskers hverdag, som teknologien konstant medfører. De fleste af os sidder fx således i dag med smartphones i hænderne, der hver for sig indeholder mere regnekraft end hele NASA-organisationen i 1969 – vel og mærke dengang de placerede en mand på månen. En smartphone, der bliver bedre og bedre, kan mere og mere - og med os alle som ivrige aftagere, år efter.

AI-bølgen banker også på døren til sundhedsvæsenet og har potentialet til radikalt at forandre måden, hvorpå man håndterer sundhed og sygdom. Det specielle ved sundhedsvæsenet er dog, at kerneydelsen i dag i høj grad er betinget af, at det er særligt uddannede fagpersoner, der har ansvaret for at indsamle, bearbejde og formidle relevant sundhedsfaglig information til de patienter, der har behov for hjælpen. Denne konstruktion skaber et naturlig værn mod, at man vil kunne lade intelligente computere ”overtage” lægers arbejde – i hvert fald for nu.

Mit bud er dog, at man i løbet af de kommende år vil se, at afstanden mellem computere og lægers evne til korrekt diagnosticering og behandlingsforslag vil blive forøget yderligere. Jeg forudser også, at vi indenfor en overskuelig fremtid vil opleve, at læger, som led i deres uddannelse undervises i at anvende AI-støtte og at denne kompetence indenfor de næste 10 år ligefrem bliver en forudsætning for at kunne opnå autorisation til at kunne arbejde som læge.

Men betyder det, at man en dag helt kan undvære læger? Svaret herpå er et entydigt nej.

For uanset hvad fremtiden bringer af teknologiske landvindinger, så vil der altid eksistere et behov for fagpersoner, der besidder en basal forståelse for den menneskelige krop og psyke i krise eller underskud og som har evnen til at kunne formidle empati og tryghed, der præcist passer til den enkeltes behov. Forskning viser i øvrigt også, at mange gange, så er lægen eller behandleren alene med til at gøre folk raske.

- og hvem skulle så i øvrigt trøste børnene og dele rosinpakker og klistermærker ud efter børneundersøgelsen og vaccinationen…