Think global - act local!

Hvordan skal vi overhovedet håndtere den udfordring på én gang at skabe vækst og danske arbejdspladser i Danmark og samtidig udvikle den nødvendige globale orientering?

Det gør vi ved at se det som hinandens forudsætninger – ikke modsætninger. Der er flere parametre, der kan understøtte globale virksomheder med en stærk dansk hjemmebase. Det var jeg inde på i mit blogindlæg i sidste uge med henvisning til temaet om at ”gøre Danmark større”, som Børsen havde slået an.

Udtrykket ”Think global – act local” har været anvendt i mange sammenhænge helt tilbage fra før årtusindeskiftet; også ud over den oprindelige miljøpolitiske kontekst. I New York deltog jeg i 80-erne og begyndelsen af 90-erne årligt i en ugelang konference om tendenser i detailhandelen, som jeg beskæftigede mig med på det tidspunkt. Allerede dengang begyndte trendspotterne i USA at tale om nødvendigheden af en global forretningsmæssig tankegang, og ”Think global – act local”, nogen gange transformeret til ”Be global – act local”, blev et mantra for store kapitalkæder i detailhandelen.   

I denne uge er det især ejerskabsmodeller, der er temaet i Børsen som led i den samlede historie om ”Danmark forfra”. Der er næppe en bestemt ejerskabsmodel, der trumfer alle andre, når det gælder oprustningen til det globale marked. Men det er afgørende at have friheden og fleksibiliteten til at indrette virksomheden bedst muligt ud fra det marked, man opererer i, og det ejerne vil med virksomheden.

Ikke mindst når det gælder serviceydelser, er der en ejerskabsform – eller snarere et alternativ til ejerskab – der ikke skal underkendes, når det gælder evnen til at tænke globalt men samtidig agere i det lokale marked. Det er netværksvirksomheden.

Inden for public affairs og kommunikation i det hele taget er det i høj grad relevant at tænke i den retning. Den politiske diskurs fastsættes i stigende grad globalt. I sammenhæng med virksomhedernes stigende globale ageren må de kommunikationsvirksomheder, der vil kunne yde fuld service til deres kunder, derfor også tænke globalt. Men på trods af de sociale mediers grænseoverskridende karakter skal de globale budskaber i vid udstrækning leveres på nationale mediemarkeder og i en national beslutningsproces. Derfor er mantraet ”think global – act local” i høj grad relevant i forhold til kommunikation og interessevaretagelse.

I den sammenhæng er netværksvirksomheden som model helt ideel. F.eks. er vi i Communiqué den danske del af Edelman, der er et verdensomspændende netværk af PR- og public affairs bureauer. Det sætter os i stand til at servicere vore danske kunder overalt i verden, samtidig med, at vi naturligvis leverer, når Edelman-kunder fra andre steder i verden har brug for vores hjælp i Danmark. 

Der er også den fordel ved netværksmodellen, at globalisering af virksomheden kan udvikles med langt større hastighed end, hvis man skulle købe sig til det ved ejerskab af virksomheder i hele verden. Der er masser af andre eksempler på danske virksomheder, der helt uden, at det er understøttet af en bestemt ejerskabsmodel, agerer globalt.

I mit blogindlæg i sidste uge nævnte jeg spillevirksomheden ”Playdead”, der markedsfører sine produkter direkte på nettet i hele verden. I forhold til netværk og alliancer er den relativt nye danske virksomhed ”Linkfire” et godt eksempel.

Linkfire har på kort tid udviklet en teknologi, der kæder musikproducenterne sammen med forbrugernes via den streamingtjeneste, forbrugeren bruger. Og de har hurtigt indgået alliancer med nogle af verdens største pladeselskaber. Linkfires model har stort potentiale ud over musikindustrien, f.eks. inden for film.

Når vi ser ”distortion” af klassiske forretningsmodeller, så er netværksmodeller også en distortion af markedet via alternativer til klassiske ejerskabsmodeller, der uden store kapitalkrav giver virksomheder med et globalt mindset adgang til kunder i hele verden.