Nej til kortsigtet investering

En af mine blog-kolleger, Jens K. Høyer, slår i sit seneste indlæg til lyd for, at private investorer bør tænke kortsigtet. For eksempel bruge selskabernes kvartalsregnskaber til at vurdere sin portefølje og så beslutte sig for en stop-loss strategi. Det har jeg svært ved at være enig med ham i. Hvorfor nu det? For det første viser flere undersøgelser, at 90 pct. af afkastet afgøres af, hvordan man fordeler sine investeringer på aktivklasser, altså aktier og obligationer. For det andet udgør det danske aktiemarked under en halv procent af verdens samlede aktier, målt på kursværdi. At vurdere sin portefølje på baggrund af kvartalsregnskaber giver enten en dansk slagside (det danske aktiemarked domineres af virksomheder inden for transport, medicin, vindmøller, øl og finans). Vælger man derimod at investere globalt, får man en voldsom arbejdsbyrde, når alverdens kvartalsregnskaber skal gennemtrawles. Som privat investor bør du begynde med at stille dig et helt centralt spørgsmål: Hvor stor risiko tør jeg løbe? Først når du har svaret på det spørgsmål, bør du lade dig inspirere til at justere din portefølje. Til det sidste formål bidrager en række eksperter, der løbende giver deres bud på, hvordan økonomien, finansmarkederne eller enkelte selskaber vil opføre sig. Det bør imidlertid ikke være styrende for anlæggelsen af den enkeltes investeringer. På samme måde er du er nødt til at definere en horisont for de penge, som du skal investere. Med andre ord: Hvornår skal du bruge pengene, og hvor længe skal de efterfølgende strække? Når du har bestemt, hvordan du skal sammensætte din portefølje, kan du bruge de mange velmenende råd fra mine mange kolleger og mig som inspiration til justeringer af porteføljen. De færreste private investorer har nemlig den fornødne tid, indsigt og interesse i at overvåge for eksempel kvartalsregnskaber. Hvad skulle overvågningen bidrage med i forhold til input fra de professionelle aktører på markedet? I Nordea arbjeder vi med stop-loss, hvor du beslutter dig for, hvornår du har fået nok og vil ud af en aktie, på vores kortsigtede handelsforslag. Har du en stop-loss strategi på alle dine aktier, vil du under en krise som denne gå ud af alle dine aktier Hvornår skal du så stå på igen? Timing er umulig. I bedste fald resultere denne strategi i, at du ingen strategi har, men at du kommer til at vælte ind og ud af aktiemarkedet - oftest drevet af frygt og panik - og glemmer at tage gevinsterne undervejs, når markedet stiger. Din risiko er ude af kontrol. Men hvor aktiv skal du være? At fastlægge en investeringshorisont og risikoprofil er ikke ensbetydende med, at du så bare skal læne dig tilbage i sædet og anlægge en passiv køb og hold strategi. Du bør løbende pleje dine investeringer, men hvor ofte du handler – og omkostningerne i den forbindelse - er væsentlig lavere end i den aktive strategi, som især online-børsmæglere lægger op til. Vores anbefalinger bør ikke danne grundlag for fx helt at fravælge aktier eller obligationer i kortere eller længere perioder – da timing er umulig over tid. Det kommer bl.a. til udtryk i dette eksempel: Aktiemarkedet har siden 9. marts 2009 foretaget et historisk ”come back”, men trods de store stigninger er der meget lang vej hjem. Tag nu amerikanske Citigroup: Aktien faldt i 2008 næsten 80 pct. i værdi, og er siden 9. marts steget 275 pct. Trods de store stigninger er Citigroup faldet 45 pct. år til dato. Der er altså stadig meget lang vej tilbage til tidligere højder. Kursbevægelserne i Citigroup er et strålende eksempel på at ”timing” har ekstrem stor betydning, men også, at det er fuldstændig umuligt at udføre i praksis.