Fly der styrter vs. fly der letter

authorimage
BLOGS
Af: Teis Knuthsen
30. okt 2015

 

En stor del af dækningen af den globale økonomi er negativ i disse dage. Gode nyheder afvises eller ignoreres, mens dårlige nyheder blæses op. Det følger måske mediernes generelle princip om at dække ”fly der styrter, snarere end fly der letter”, men det kan give en skævhed i forståelsen af den faktiske udvikling.

 

Et eksempel på dette kom igen i oktober med offentliggørelsen af IMF’s seneste økonomiske prognoser. IMF sænkede her vækstskønnet for global økonomi med 0,2%-point for både 2015 og 2016 til henholdsvis 3,1% og 3,6%. Flere steder blev det udlagt som en global vækstkrise, herunder også i de danske medier (et eksempel fra Børsen her).

 

I detaljerne er billedet dog anderledes. Begge de ovenstående vækstskøn ligger noget over den gennemsnitlige globale vækst de seneste 20 år, og nogen vækstkrise er det derfor næppe. Prognosen for USA blev derimod løftet med 0,1%-point for 2015, og både Europa og Kina blev fastholdt på niveauet for tidligere skøn. Derimod var der tale om en generel nedjustering af vækstskønnene for flere emerging markets lande, herunder især Rusland og Brasilien.

 

At emerging markets er i problemerer dog næppe en ny fortælling, og det har været et tema for finansmarkederne siden 2011: Vi er nu i gang med femte kalenderår, hvor EM aktiemarkeder underperformer udviklede markeder, en udvikling der først og fremmest er relateret til en faldende indtjening i virksomhederne. Også på valutamarkedet er den negative tendens veletableret, og alene i år er brasilianske real faldet med næsten 50% overfor dollar, mens tyrkiske lira er faldet godt 25%.

 

Faldende råvarer er for det meste en god ting

Kraftigt faldende råvarepriser siden 2011 er både årsag og virkning i historien om problemerne for en række emerging markets. Lavere råvarepriser udlægges ofte som et udtryk for faldende global økonomisk vækst. Dette er dog forkert, idet der primært er investeringer på udbudssiden, der presser priserne ned, hvad enten vi taler om olie, gas, eller jern. Efterspørgslen efter olie har således aldrig været højere end i dag, men udbuddet er blot vokset endnu mere. På sigt vil rationelle producenter tilpasse udbud til efterspørgsel, men indtil da vil ledig kapacitet presse priserne.

 

Hvor råvareproducenter, hvad enten de er lande eller virksomheder, oplever dette negativt, er det uden tvivl til fordel for den globale økonomi. Det er især til fordel for de udviklede økonomier, dels i form af en øget købekraft for forbrugerene, dels for virksomhederne i form af lavere produktionsomkostninger. Dette sidste argument kombineres i disse år med en teknologisk udvikling mod en mere digital økonomi, og begge er med til at skubbe produktion fra ”østen til vesten” efter 00’ernes udflagning.

 

Kina bidrager med 1/3 af global vækst

I fortællingen om den faldende økonomiske vækst har Kina ofte en særlig status. Der er ingen tvivl om, at væksten i Kina bremser op, men samtidigt kan der være grund til at erindre hvor hurtigt landet faktisk vokser: Får IMF ret i deres vækstprognose, vil den kinesiske økonomi således bidrage med godt 1/3 af den samlede globale vækst i år. Noget andet er hvorfor Kina vokser mindre hurtigt end tidligere. Industriproduktionen er tydeligt på vej ned i tempo. Omvendt er privatforbruget fortsat højt, og snarere end et vækstfald giver det umiddelbart mere mening at tale om en omstilling af væksten fra produktion/eksport til forbrug. Med til dette hører Kinas bestræbelser på at mindske både forurening, korruption og overdreven kreditvækst. Skal man tro på den negative fortælling om Kina, skal man tro på et kreditkollaps. Jeg har svært ved at gøre dette, alt den stund at kreditgivningen i Kina ikke er finansieret af udenlandske investorer, og at Kina ikke er en demokratisk markedsøkonomi i traditionel forstand.

 

Lange bølger peger op

Jeg har tidligere skrevet om langsigtede økonomiske cyklusser i denne blog (se her). Tre ud af fire af de klassiske økonomiske bølger (investeringer, bolig, samt teknologi) er for tiden i fremgang, og kan forventes at påvirke økonomisk vækst positivt i de kommende år.

Alene den helt kortsigtede industribølge er aftagende. At dette er tilfældet på trods af stigende indenlandsk forbrug i både USA og Europa hænger tæt sammen med lavere vækst i emerging markets, men sandsynligvis også med et strukturelt skifte i vores økonomi mod mere service og mod en mere digital produktion.

Jeg er dog samtidig overbevist om, at finansmarkederne som helhed har et (for) negativ syn på den økonomiske udvikling, og at en vending i de kortsigtede industriindikatorer vil kunne føre til en betydelig revidering af makroprognoserne.

 

Centralbankerne tager fejl

Med til det generelt afdæmpede syn på den økonomiske udvikling hører centralbankernes fortolkning. Jeg skrev i sidste måned at det er min klare opfattelse, at centralbankerne for tiden overfortolker deres inflationsmålsætning (se her), idet de undervurderer den positive effekt af faldende inflation drevet fra økonomiens udbudsside. Dette blev om muligt endnu mere tydeligt ved det seneste ECB møde, hvor Mario Draghi på den ene side fremhævede de positive økonomiske effekt af faldende oliepriser, men samtidigt udtrykt en endnu større bekymring over samme prisfalds effekt på inflationen. Resultatet blev at man på det nærmeste udstedte en garanti for en yderligere pengepolitisk lempelse ved det kommende møde i december.

 

Samlet set fastholder jeg et positivt syn på den økonomiske udvikling for de kommende år, især for de udviklede økonomier. For tiden hindrer en nedgang i de kortsigtede industriindikatorer dog en mere positiv tolkning. For aktiemarkederne betyder det at vi nok kan fjerne sommerens risikopræmie, men næppe påbegynde et egentligbull-marked. Vender industrikonjunkturen på et tidspunkt, hvor pengepolitikken på globalt plan endnu lempes, vil vi som før kunne se ganske betydelige kursfremgange, og man skal nok samtidigt have øje for, at en makro-acceleration er øjeblikkets pain trade.

 

En yderligere lempelse af pengepolitikken i Europa er på trapperne, og da USA samtidig er på vej mod første rentestigning, virker det sandsynligt at den langsigtede stigning i dollaren vil kunne fortsætte.

Profil
Teis Knuthsen authorimage Teis Knuthsen har det makroøkonomiske overblik og kan se de store linjer. På bloggen her finder man originale vinkler på verdensmarkedets udvikling.

Teis Knuthsen er cand.polit. og investeringsdirektør i Kirk Kapital. Tidligere har han været både investeringsdirektør i Saxo privatbank, Nykredit og Global Head of FX Research hos Danske Bank.

Få Teis indlæg
som RSS-feed her




 
Tidligere bloggere på borsen.dk