Bankregnskaber: Er væksten blevet fortid?

De største danske banker har aflagt skuffende regnskaber. Fællesnævneren har været, at nok er tabene lave (ikke eksisterende), men samtidig presser det lave renteniveau marginalen. I tillæg er lånelysten ekstremt lav og det er svært at øjne mere end en lav encifret vækst i forretningsomfanget. Investorerne må med rette spørge sig om ”0-vækst”, ”0-tab” og ”0-rente” er det nye normale?

Skuffende regnskaber

Over en bred kam har de større dansker banker aflagt skuffende regnskaber. Negative kursreguleringer kommer ikke som nogen overraskelser efter et børsmæssigt meget hårdt efterår. Det slår ekstra hårdt, når sammenligningsgrundlaget efter samme periode sidste år er tilpas utaknemmeligt.

”0-renter”

De lave renter er i mere end én forstand udfordrende. Dels er bankerne pressede til at anbringe likviditet til negativ indskudsbevisrente. Dels presser det generelt rentemarginalen nedad og sidst men ikke mindst forsøger kunderne i størst mulig udstrækning at udnytte realkreditmulighederne med en noget nær ”0” risikopræmie.

I tillæg til de lave renter, er den svage efterspørgsel et problem for bankerne. Kreditværdige kunder har ingen eller kun en ringe kreditappetit og den appetit, som der trods alt er, bliver tilfredsstillet igennem realkreditsystemet, hvor risikopræmien er den absolut mindst mulige (laveste pris for kunderne).

”0-tab”

Efter 5 meget hårde nedskrivnings år, har bankerne fået deres tab under fuld kontrol i et sådant omfang, at der nu, eksklusive landbrugsudlån, tilbageføres mere end der hensættes til nye tab. Tabene er for små til at de kan siges at være den nye virkelighed, men de kommende 2-4 kvartaler bliver de ved med at være som de er nu, med det som vi ved i dag.

Omkostningskontrol

Når væksten er lav, er der ikke plads til at flotte sig med et stigende omkostningsforbrug. Det er en bankmæssig fællesnævner. Både i Danske Bank og hos Nordea viser omkostningerne en faldende tendens. Hos Jyske Bank var der en stigning på 1 % i basisomkostningerne, mens Sydbank i den henseende havde en stigning på 2 % i ”basisomkostningerne”.

Har Europa et efterslæb?

Mange investorer undrer sig over hvorfor især de europæiske banker ikke giver et bedre afkast end tilfældet har været de seneste år. Ved udelukkende at sammenligne aktiekursudviklinger får nogen den tanke, at europæiske bankaktier i gennemsnit har et kæmpe kursefterslæb i forhold til eksempelvis de danske, som i det generelle tilfælde har haft en meget fornuftig kursudvikling. Det er desværre kun en (lille) del af sandheden.

Dyrere at drive bank

Det er blevet mere dyrere at drive bank. Politikerne planlægger efter at vi aldrig nogensinde kommer til at se en gentagelse af 2008 og finanskrisen. Stigende krav til kapital betyder alt andet lige lavere vækst, lavere egenkapitalforrentning og lavere multiple.

Når de danske banker kursmæssigt har udviklet sig bedre end de europæiske, skyldes det i et vist omfang, at de har været bedre til at tilpasse sig de nye kapitalkrav. Udelukkende at tage udgangspunkt i at aktier som har underperformet har et betydeligt efterslæb og potentiale, i en branche som opleves som fuldstændig homogen, vil være en fejlslutning. Netop kapitalen er en af de altafgørende og differentierende faktorer.

Finansiel Engineering

Forhåbentlig er det ikke den nye og langsigtede virkelighed vi nu er vidne til. Lave renter er godt for låntagerne, men årsagen til de lave renter (for lav vækst og ingen inflation) er ikke langsigtede sundhedstegn. De kommende kvartaler skal investorerne fokusere mest på banker som mest ihærdigt arbejder med kapitalstruktur (forhold mellem egen- og fremmedkapital), som kan give bedre mulighed for at indfri investorforventningerne. Banker længes efter vækst og stigende renter, men på kort sigt er det om ikke en by i Rusland så dog mere et håb end virkelighed.

Hvis det bliver udlodning af en given %-andel af årets overskud som dirigerer investorernes afkast, er det netop indtjeningen og den kapitalmæssige polstring (som danner basis for pay-out) og dermed investorernes afkast. Væksten er, med det vi kan se i dag, et stykke væk.