Ledelseseksperimentet uge 3: Refleksioner
I hele oktober måned udfører People Test Systems et ledelsesmæssigt eksperiment, hvor administrerende direktør, Torben Tolstøj,overlader opgaveansvaret til medarbejderne selv. Eksperimentet skal vise, hvordan lederens rolle er i dag, samt hvad medarbejderne egentlig har brug for.
Hvordan mon dette vil påvirke virksomhedens effektivitet? Det måler vi sidst på måneden. Administrerende direktør Torben Tolstøj blogger løbende igennem oktober om oplevelserne med eksperimentet.
Kære læser
Hermed kommer min beretning fra uge 3, alt imens uge 4 så småt er i gang.
Der er igen fuldt hold i firmaet efter en uge, hvor jeg var inviteret med på holdet. Således startede uge 3 med et teammøde, hvor jeg igen var tilbage på udskiftningsbænken.
Det føles lidt underligt, når jeg lige har været med på holdet, og jeg kan ikke lade være med at reflektere over, at jeg, næste gang jeg sætter projekter i søen, skal sørge for, at have alle med hele vejen, for det er ikke en rar følelse at være både med og ikke med. Gad vide, hvad man kunne optimere, hvis man fokuserede mere på inddragelse.
Selvom jeg synes, at de første par uger har været gode, oplever jeg nu, at energien og sammenholdet virkelig er synligt, og de, der var mest usikre, er med på et andet niveau. Læringen er, at når man som leder træffer beslutninger, der er lidt ud over de normale rammer, og det involverer andre på forskellige niveauer med forskellige ambitioner, er forståelse, empati og tålmodighed af stor betydning.
Økonomisk rykker vi fint på salg, medarbejdernes "incitamentsglas" er fyldt på trods af, at vi har haft vinterferie i denne måned.
Incitamentsglasset er fyldt.
Vores egen medicin
En ting, jeg er lidt stolt af, er den måde, vi arbejder og tager imod sådan et projekt her på, og jeg må sige, at vi er altså gode til at se indad og tænke i anderledes baner - en åbenhed, der nok skal til for at få sådan noget her til at give mening. Måske er det det, vi arbejder med, og at vi i virkeligheden selv får mulighed for at være en live test på det, vi gør for andre, assessment, teamsammensætning, der skal skabe forandring etc. Hvordan er vi egentlig i stand til at hjælpe os selv med vores vidensbaggrund? Det er jo lidt interessant, om vi lider af "skomagerens børn"-syndromet eller ej.
Denne her gang vil jeg så også give ordet til mine medarbejdere, så de selv kan evaluere - og hvad de siger, kan du læse nedenfor.
Rigtig mange hilsner
Torben Tolstøj
People Test Systems A/S
Medarbejderne siger:
I slutningen af uge 3 har vi holdt evaluerende ugemøde uden Torben.
Der var især to sager, der automatisk kom på agenda, og rent faktisk fylder det meste her.
Det ene handler om retrospektet i, hvad vi ville have gjort anderledes, hvis vi skulle starte forfra, for vi har faktisk erkendt, at vi er kommet til at bygge siloer op omkring os selv - salg og fagligt team. Dette er muligvis et koncept, der eksisterer til daglig også, men det er i hvert fald forstærket her.
Salgsmedarbejderne arbejder meget fokuserede på det økonomiske mål, vi fik udstukket, og det faglige team kan til tider føle sig frustrerede eller ikke-direkte-bidragende til virksomhedens målsætning. En opdeling, der jo potentielt kan få nogen til at føle sig mindre værd end andre, selvom vi alle har en funktion og bidrager til en forskel på hver vores måde.
Og den næste udfordring udspringer næsten heraf, for som medarbejdere er vi ikke sikre på, at vi har formået at give rigtigt slip på tanken om at have en chef.
Torben spøger i vores bevidsthed, og det at vi har fået udstukket et økonomisk mål fastholder os i et sædvanligt chef/medarbejder forhold, på trods af, han ikke er "tilgængelig". Måske noget til efterretning, hvis vi skulle prøve igen, eller hvis vi skal prøve at bruge noget af denne viden til fremtidige ændringer.
Samtidig er det spændende at få lov at prøve noget nyt og være mere inde over virksomheden og se konsekvenser af vores handlinger.
Teammøde i People Test Systems
- Adam Estrup
- Alexandra Krautwald
- Anne E. Jensen
- Anne H. Steffensen
- Annette Franck
- Bo Bejstrup Christensen
- Bo Overvad
- Britta Schall Holberg
- Carl Holst
- Carsten Boldt
- Caspar Rose
- Casper Hunnerup Dahl
- Cecilia Lonning-Skovgaard
- Christian Engelsen
- David Munk-Bogballe
- Eelco van Heel
- Eric Ziengs
- Erik Høgh-Sørensen
- Esther Dora Rado
- Frank Lansner
- Gitte Winther Bruhn
- Hans Fogtdal
- Helge J. Pedersen
- Henriette Kinnunen
- Henrik Franck
- Henrik Funder
- Imran Rashid
- Jan Al-Erhayem
- Jan Bau
- Jens Balle
- Jens Ole Pedersen
- Jesper Boelskifte
- Johan Hygum Hillers
- Kaj Høivang
- Karim Ben M'Barek
- Karl Iver Dahl-Madsen
- Katerina Pitzner
- Keld Zornig
- Kersi F. Porbunderwalla
- Kim Ege Møller
- Kim Pedersen
- Kim Rud-Petersen
- Klaus Lund
- Knud Erik Andersen
- Kristian Hansen
- Lars Barfoed
- Lars Sander Matjeka
- Lars-Christian Brask
- Lasse Birk Olesen
- Line Rosenvinge
- Lisbet Røge Jensen
- Mads Lundby Hansen
- Martin Rasmussen
- Mette de Fine Licht
- Mette Mikkelsen
- Michael Stausholm
- Michael Winther Rasmussen
- Michael Winther Rasmussen
- Mikkel Grene
- Mikkel Krogsholm
- Mikkel Kruse
- Morten Sehested Münster
- Nikolaj Stenberg
- Nils Thygesen
- Per Hansen
- Richard Quest
- Rune Wagenitz Sørensen
- Steen Bech Andersen
- Steen Thomsen
- Steffen Hedebrandt
- Stina Vrang Elias
- Susanne Møllegaard
- Susanne Møllegaard
- Teis Knuthsen
- Thomas Harr
- Tim Vang
- Tobias Lau
- Torben Tolst
- Torsten Grunwald
- Tove Holm-Larsen
- Ulrik Heilmann
- Yasmin Abdel-Hak
