ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Ledelseseksperimentet uge 2: Sammenholdet vokser

authorimage
BLOGS
Af: Torben Tolst
16. oktober 2015

I hele oktober måned udfører People Test Systems et ledelsesmæssigt eksperiment, hvor administrerende direktør, Torben Tolstøj,overlader opgaveansvaret til medarbejderne selv. Eksperimentet skal vise, hvordan lederens rolle er i dag, samt hvad medarbejderne egentlig har brug for.

Hvordan mon dette vil påvirke virksomhedens effektivitet?  Det måler vi sidst på måneden. Administrerende direktør Torben Tolstøj blogger løbende igen oktober om oplevelserne med eksperimentet.

Sidste dag i uge 2 af vores eksperiment er ved at lakke mod enden, og det er tid til at gøre status over, hvordan det er gået. I sidste uge endte jeg med at se lidt fremgang i vores sager, da kollegaerne oplever ikke længere at skulle vente på min godkendelse på ting, men jeg måtte samtidig erkende, at det er sværere for alle, inklusive mig selv, at ændre på rutiner, der igennem mange år har fået lov at sætte sig fast.

Halve pumper måtte pumpe for dobbelt kraft

Organisationen har været halveret i ugen grundet efterårsferie, og der var i fredags time out for reorganisation i forhold til at holde kadencen.

På grund af manglen på hænder var alle disponible kræfter indkaldt, inklusive mig som ind-skifter. Når teamet er minimeret og målene de samme, må vi sno os for at kunne nå det hele, så jeg måtte træde til på lige fod med alle andre.

Det er både en god, men også underlig fornemmelse, at være med uden rigtigt at være med. Sidde og byde ind på beslutninger og styring af ditten og datten processer uden at have været en del af selve planen eller den endelige beslutning.

Styrket sammenhold

Á pro pos det at føle sig uden for lidt, det står altså i kontrast til det, der glæder mig at se, der sker med teamet. Det er sjovt som hele projektet føles at have bragt menneskene sammen, måske i iveren efter selv at få lov at prøve at gøre noget bedre, måske grundet de kreative processer, de arbejder i sammen og måske på grund af den tillid, de føler, ved at de selv får lov at bestemme ud fra deres egne næser, som jeg jo altså virkelig stoler på.

Vi måler vores omsætning hele måneden og har sat nogle økonomiske mål, der er ambitiøse. Og det ser rigtig godt ud - og alle succeser, der kommer, fejres med en ny lille bold, der kastes i det lange resultatglas, medarbejderne har lavet som incitamentsdriver. Og det skaber glæde og stolthed på kontoret og alle får en fornemmelse for, at de virkelig bidrager til forretningen. En simpel, men hammer god idé, jeg kan anbefale alle teams at få - men forskellige målsætninger, hvad der nu passer til den enkelte organisation.

Ikke for afslappet

Nu er halvdelen af måneden gået, og jeg oplever, at vi skal være opmærksomme på, at de gamle vaner ikke kommer snigende. Jeg skal huske at henvise til teamet, når spørgsmålene kommer og passe på ikke at træffe beslutninger, der ikke er på mit bord. Med andre ord så skal jeg passe på, at jeg ikke begynder at blive afslappet, vi skal holde gejsten oppe alle mand, så de gamle rutiner bliver væk. Jeg læste engang, at man skal gøre noget nyt 21 gange, før det bliver en ny vane, så lad os håbe, det bliver sådan.

Med dette - rigtig mange ønsker om en god weekend derude.

De bedste hilsner

Torben Tolstøj og People Test Systems' team

Profil
Torben Tolst authorimage Torben Tolstøj blogger om identificering af personlighed, motivation og drive, om rekruttering, performance optimering og udvikling i private og offentlige virksomheder.

Som adm. direktør i People Test Systems A/S, der leverer "state of the art" test, leverer Torben Tolstøj management information og rådgiver en lang række top- og mellemledere såvel i det private som offentlige erhvervsliv. Han har gennem de sidste 15 år arbejdet med rådgivning og ekspertviden inden for testning, udvælgelse og optimering af menneskelige ressourcer

Tidligere bloggere på borsen.dk