Nobels Fredspris og Habibifunk

authorimage
BLOGS
Af: Yasmin Abdel-Hak
16. okt 2015

Midt i al elendigheden i den arabiske verden, er det vigtigt at holde fast i de positive nyheder i regionen. Så denne uges indlæg handler blandt andet om Nobels Fredspris til den tunesiske demokratiseringsbevægelse, Den Tunesiske Nationale Dialogkvartet, der i fredags blev tildelt Nobels Fredspris. Det er smukt. Og livsbekræftende at fredsprisen blev tildelt en bevægelse i en region, der ellers er ramt af total nedsmeltning i disse år.

Der er en vis symbolsk skønhed i at hele revolutionsbølgen, der løb igennem Mellemøsten i 2011, startede i netop Tunesien. Og at demokratiseringsbevægelsen fra netop samme land blot fire år senere modtager fredsprisen.

Landet har været ramt af flere terrorangreb i år. Efter massakren på turister på en strand i Sousse i juni i år, blev der indført undtagelsestilstand i landet. Denne indebar blandt andet udvidet manøvrerum for politiet og hæren, og indskrænket forsamlingsfrihed til borgerne, herunder retten til at demonstrere. Ligeledes blev der indført dødsstraf for terrordømte.

Med Nobel Fredspris til Den Nationale Kvartet er dette et passende tidspunkt for Tunesien at komme i hu, at undtagelsestilstand altid kun bør være af midlertidig karakter. De friheder og rettigheder, man har frataget borgerne i en konkret national krise, bør hurtigst muligt genindføres. Og først og fremmest, vigtigt at huske, at det er netop tilstedeværelsen af disse frihedsrettigheder, der sikrer et land mod skabelsen af politisk ekstremisme.

Meget kan sikkert siges, om hvorfor det er lykkedes bedre  i Tunesien end det er i mange af nabolandene. Det er der med sikkerhed flere forskellige politiske, religiøse, sociale, geopolitiske og geostrategiske forklaringer herpå. Men én vigtig faktor, som man umiddelbart kan bemærke er civilsamfundets rolle i denne proces. Det virker som om mange af nabolandene ikke har fået memoet om dialog og civilsamfundet som vigtig komponent på vejen frem for demokrati-dannelsen i det post-revolutionære samfund.  

Og nu til et helt andet emne. I denne uge har den ægyptiske skuespiller og tv-vært Entasar været i ilden for at have opfordret unge mænd til at dyrke pornografi på nettet. Hun henviste i den forbindelse blandt andet til fordelene ved og vigtigheden af pornografi for en hel generation af unge mænd, der ikke har nogen fysisk praktisk erfaring med kvinder forud for deres ægteskab. Diskussionen er interessant, fordi den berører ved et grundlæggende tabuemne, seksualitet i den arabiske verden. Man må dog alvorligt begræde, hvis unge mænds introduktion til arabisk erotica alene sker via pornografi på nettet, dels for dem selv og i særdeleshed for deres kommende ægtefæller.

Og det var så samme uge, hvor andet afsnit af Homeland i gik i luften. Denne gang angiveligt i en syrisk flygtningelejr. For at sikre autenticiteten havde producerne bedt en arabisk graffiti kunstner om at spraye graffiti på murene i flygtningelejren. Kunstneren, som – ikke overraskende - ikke just er begejstret for den noget anti-arabiske og islamofobiske undertone i serien, benyttede lejligheden til at ytre sig på bedste vis. Således ser man den tidligere CIA-agent Carrie gå gennem flygtningelejren med graffiti på murene, hvor der med store tydelige bogstaver blandt andet står skrevet: ”Homeland er en dårlig vittighed”, ”Homeland er racistisk” og ”dette show repræsenterer ikke denne kunstners holdninger”.  

Sidst men ikke mindst, må nævnes den just udgivne musiksamling, Habibifunk, som består af særdeles groovy og funky musik fra 1970érne og 1980érne fra den arabiske verden. Hvis man ønsker et indblik i en anden – og oftest ukendt – side af den arabiske verden, kan varmt anbefales at lytte til denne samling af skøn og livsbekræftende musik.

Og således bød den forgangne uge i Mellemøsten, udover krig og ødelæggelse, på en Nobels Fredspris, en snak om pornografi og seksualitet, og lanceringen af ny arabisk musiksamling til glæde for alle danseglade arabiske fødder. De findes rent faktisk midt i al elendigheden.

Profil
Yasmin Abdel-Hak authorimage Yasmin Abdel-Hak er jurist med speciale i menneskerettigheder og mellemøstlige forhold. Hun har i mange år arbejdet med menneskerettighedskrænkelser i Mellemøsten. Yasmin er endvidere stud.mag. i mellemøststudier. Her på bloggen skriver hun om politik, økonomi og menneskerettigheder i Mellemøsten. Om Danmarks rolle i forhold til regionen. Om mediernes rolle og den politiske diskurs i forhold til området.
Tidligere bloggere på borsen.dk