Et russisk væv over Mellemøsten

authorimage
BLOGS
Af: Yasmin Abdel-Hak
09. okt 2015

Putins militære indsats i Syrien har ikke kun gjort Syriens præsident Asad tilfreds i disse dage. I al ubemærkethed er der stille og roligt sket et bemærkelsesværdigt paradigmeskift i flere af landene i regionen. Således kunne man forleden læse, at Irak har bedt om russisk bistand i kraft af luftvåben i kampen mod IS i Irak. Den irakiske regering udtrykte samtidig et ønske om større russisk indflydelse i kampen mod IS, og at man i øvrigt foretrak russisk støtte fremfor den amerikansk-ledet alliances indsats. Det udsagn er interessant på mange måder. For det første, fordi russiske luftangreb i Syrien rent faktisk ikke er mod IS, men mod andre grupper. Amerikanske kilder angiver, at 80 % af russiske angreb er mod andre grupper end IS. Man må så blot håbe, at den irakiske regering er opmærksom på den lille detalje, når de nu har bedt om russisk hjælp specifikt mod netop IS. For det andet, hvorfor foretrækker man fra irakisk side russernes hjælp fremfor den amerikanske indsats? Formentlig først og fremmest fordi man trods alt har en ”forhistorie” med den amerikanske intervention og tilstedeværelse i landet over en 8 års periode. Det er næppe en følelse af dyb kærlighed, der ligger gemt her. Putin har fået sig noget af en helte-status i Irak, hvor nogle ser ham som den nye helt, og som beskytter af – især den shiamuslimske del - af befolkningen. På de irakiske sociale medier er der en ren Putin-mani i gang i disse dage, hvor folk kalder ham Hajji Putin, og diskuterer hvorvidt han skal gives status som æresborger i Irak.

Også Ægyptens præsident Sisi synes at have kastet sin kærlighed på Putin, efter USA har stoppet sit våbensalg til Cairo, og udtalt kritik af Sisi´s håndtering af politiske modstandere. Tilbage i februar i år havde Sisi under stor fanfare besøg af Putin i Cairo. Ved den lejlighed blev der indgået en samarbejdsaftale om udvikling af et atomkraftsanlæg i Ægypten. Der er efterfølgende foretaget massive våbenindkøb af russiske våben fra ægyptisk side. For nylig udtalte præsident Sisi, at han overvejede at bede om russisk støtte i kampen mod terrorisme på de hjemlige breddegrader. Dette udsagn er særdeles interessant alt den stund, at Sisi med sin udtalelse går direkte imod Saudi Arabiens holdning overfor Rusland. Sisi er ikke blot finansieret af Saudi Arabien, men er dybt afhængig af den saudi arabiske støtte. Man kan umiddelbart undre sig over hans udmelding om et potentielt russisk militærsamarbejde. Burde han ikke være bange for en saudi arabisk reaktion herpå? Burde han ikke være nervøs for hvad hans saudi arabiske ”sponsorer” har at sige til den sag? Hvorfor tør han spille højt spil? Måske ligger svaret i selve Riyadh. Med Ruslands  indtræden på den mellemøstlige scene, er der sket en tydelig svækkelse af saudi arabisk tilstedeværelse i det politiske magtspil. Lige nu har saudierne rigeligt at forholde sig til på den hjemlige scene; dels har de travlt med krigen i Yemen, dels har der været en del uro med potentielle terrorangreb, der angiveligt er blevet forpurret, ligesom de har haft travlt med blandt andet at skulle udrede situationen omkring den store ulykke i Medina i sidste måned, hvor ca. 800 mennesker blev trampet til døde. Endelig er der en ulmende uro indenfor de kongelige række at forholde sig til; en utilfredshed med den nye konge og hans politik foranledigede fornylig en prins til at offentliggøre et brev, hvori han ønskede kongens afgang. En sådan ytring er særdeles usædvanlig i en saudi arabisk sammenhæng, og må om noget tages som udtryk for hvor kritisk situationen er i Saudi Arabien.

Med USA som nærmest fraværende aktør på scenen, synes der at være frit slag på alle hylder for Rusland. Man kan som sådan ikke fortænke USA i deres noget forbeholdne ageren i Syrien. USA forventes at meddele senere i dag, at deres 500 millioner dollars træningsprogram for syriske oprørsgrupper stoppes med øjeblikkelig virkning. Det kan næsten ikke tolkes som andet end endnu et eklatant nederlag for amerikansk tilstedeværelse i konflikten.

Det ser ud til, at amerikansk passivitet og saudi arabisk svækkelse i position, blot styrker Putin yderligere i regionen. Det bør give anledning til bekymring for alle.

Profil
Yasmin Abdel-Hak authorimage Yasmin Abdel-Hak er jurist med speciale i menneskerettigheder og mellemøstlige forhold. Hun har i mange år arbejdet med menneskerettighedskrænkelser i Mellemøsten. Yasmin er endvidere stud.mag. i mellemøststudier. Her på bloggen skriver hun om politik, økonomi og menneskerettigheder i Mellemøsten. Om Danmarks rolle i forhold til regionen. Om mediernes rolle og den politiske diskurs i forhold til området.
Tidligere bloggere på borsen.dk