Stakkels mand

BLOGS Af

Må man gerne lave et billede af en fattig mand og sætte det til salg for en million kroner? Nogle gange vælger kunstneren at lade det være en del af kunsten at midler kanaliseres fra ét sted til et andet. Andre gange er det værket selv, som vil kanalisere, ikke penge, men tanker.

Når jeg ser denne skikkelse, så ser jeg ikke kun en spinkel krop og laset tøj, jeg ser også et menneske i bevægelse. Muren, som han er i færd med at forcere, er klar rød og massiv. Faktisk er der mørke på den anden side, men måske er mørket malet oven på lys, som er ved at bryde igennem.


Daniel Richter
Poor man, 2015, olie på lærred, 230 x 170 cm

Jeg vil gerne tro på, at mennesker i fattigdom kan rejse sig. Jeg vil gerne tro på, at det giver mening at hoppe over en mur, hvis man tror på, at der er flere muligheder på den anden side. Er det en blød landing? Er der hænder, som tager imod?

Denne fattige er uden alder og nationalitet. Jeg kender ikke hans historie, men jeg kan se, at han er så radmager, at han er ved at smelte. Hans tøj er hans hud. Eller hans hud er hans tøj. Det hele flyder ud, og der er ikke noget til at holde sammen på denne krop, som næsten ikke har nogen identitet. Hvis han ikke flytter sig, så forsvinder han helt.

Værktitlen fortæller, at han er poor, så han er altså fattig, eller han er stakkels, hvilket må være det samme. Jeg vil ikke tro, at nogen ønsker for andre, at de er fattige. Jeg vil tro på, at midler kan fordeles og mure forceres, og at der er nok til alle. 

Jeg tænker, at det er godt, at det ikke er mig, som skal kravle over en mur. Og jeg tænker, at jeg måske gør det alligevel.

Når jeg har en afleveringsfrist, og mangler materiale for at kunne færdiggøre, når der skal aflægges kvartalsregnskab, eller der er modvillige andre, som skal motiveres for at bidrage til en opgave, så kan det virke som om, at der er en mur, der skal bestiges. Men det er noget andet, for det er en mur, som jeg har indvilget i at skulle bestige, og jeg gør det, fordi det er en del af en aftale og nogle forpligtelser, som jeg lever op til, fordi jeg har nogle kompetencer. Anderledes for den fattige, som slet ikke er med. Han er netop stakkels fordi han er udenfor.

Er han født det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt? Er han bare ikke dygtig nok? Jeg står og ser på, at han forsøger sig. Måske jeg burde give ham en hestesko, så foden kan få ordentligt fæste og han kan svinge sin krop henover muren. Eller skulle jeg hive ham i det, der er tilbage af skjorteærmet og sige, at det er omsonst, fordi jeg kender til det, som er på den anden side, og det er ikke værd at kæmpe for.

Det kan være, at han bliver min konkurrent, så jeg mister mine kontante værdier og bliver stakkels og fattig. Det kan også være, at han kan bidrage med noget, som er efterspurgt på den anden side af muren. Det kan være, at han bare ikke klarer den.

Jeg står og ser på.

Nye værker af Daniel Richter kan til den 24. oktober 2015 ses hos Galleri Bo Bjerggaard http://bjerggaard.com/ i København. 


 

Se flere blogs



Profil