Pikken viser vej *

Det virkede, du læser. Overskriften er et citat, hvorfra vender vi tilbage til, men først skal det handle om Madame de Sade.

Madame de Sade er gift med Markis de Sade, som sidder i fængsel dømt for sine seksuelle eskapader og sin nydelse ved andres og egen smerte.

Hans hustru, svigermor, svigerinde, en tjener og to veninder mødes i ét rum, på en teaterscene. Herfra taler de med hinanden. De tænker ikke højt, men de taler med hinanden og forsøger at håndtere krisen, skandalen og deres indbyrdes relationer.

I over to timer er vi sammen med de seks kvinder, som bevidst og ubevidst bruger poetiske omskrivninger i deres samtale om ophøjelse versus deprivation. Om at gøre noget, samfundet ikke tillader. Men også om aristokrati og pøbel i Frankrig anno 1772. I andet akt rammer revolutionen. 

Det er en sær fornemmelse at sidde i en teatersal fyldt med Politiken Plus-segmentet og høre om dværgen, der står på en stol og slikker blod og andet af Madame de Sades fra loftet nedhængte krop. Vi ser ikke uhyrlighederne, men de omtales. De omtales også for deres æstetik (han ville drukne en liljemark med rødvin).

Punktvist forsvares Markis de Sades grænseoverskridelser alene fordi de er grænseoverskridelser. Det kræver mod, at afvige normen.  

Det er her interessant, at Madame de Sade på Betty Nansen markedsføres markant anderledes end Lars von Triers Nymphomaniac fra 2013, hvor plakaten viser nærbilleder af ansigter, der skal foregive at være i orgasmeøjeblikket. Til sammenligning viser plakaten til Madame de Sade seks karakterfulde kvinder i frontale portrætter. De er nærværende, men ikke konfronterende.

Det er prisværdigt, at teatret ikke prøver at score billige point ved at slå på det seksuelle. Men det er også logisk. For Madame de Sade er en litterær og ordrig forestilling, som sandsynligvis først og fremmest vil have dig til at tænke over lysten til og konsekvenserne af at afvige fra normen. Ikke kun banalt seksuelt, men også mere generelt kulturelt i forhold til tid, sted og samfundsindretning.

* "Pikken viser vej" er en replik fra teaterstykket Krig af Kamilla Wargo Brekling. Teaterstykket handler om parforhold, og jeg så det for over ti år siden med en dengang forholdsvis ny kæreste, min senere mand. Jeg husker ikke helt sammenhængen, andet end at det vist handlede om tillid og fremtidstro.

Plakaten for Nymphomaniac (2013). 

Madame de Sade spiller på Betty Nansen Teatret fra den til den 25. oktober 2015. Instruktør: Stefan Larsson. Scenograf: Rufus Didwiszus. Forfatter: Yukio Mishima. Oversætter: Josefine Klougart. Kostumedesign: Ann Bonander Looft.  Medvirkende: Sonja Richter, Sonja Oppenhagen, Marie Louise Wille, Cecilie Stenspil, Molly Blixt Egelind og Kirsten Olesen.